...
Hjem » Strikkeopskrifter » Kenans hættetrøje

Kenans hættetrøje

Dejlig hættetrøje i 8 størrelser, som er designet til mænd, men sagtens kan bruges af kvinder og store børn. Den har en rummelig hætte og lave skuldre. Strikket på halvtykke pinde. Her i uld med forstærkning på pinde 5 mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 5

Af Yonca Ozbelli

Dette mønster hedder falsk rib og er let at lære. Sweateren har lavt tilsatte skuldre og en stor hætte. Den er designet som en herresweater, men der er ingen grund til, at kvinder i alle aldre og store børn ikke også kan bruge den. Der er 8 størrelser.

Størrelser

XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL, 4XL).

Mål

Overvidde: 85 (94, 103, 112, 119, 128, 137, 146) cm.
Længde: 61 (63½, 65, 67, 68½, 71, 72, 73½) cm.

Materialer

Garn

Universal Yarn Deluxe Worsted Tweed Superwash (90 % superwash uld, 7 % akryl, 3 % viskose; 200 m/100 g); farve 915: Cloud Blue; 7 (8, 9, 10, 11, 12, 12, 13) ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): Mayflower Easy Care Big

Strikkepinde

5 mm jumperpinde eller rundpind.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

 Tilbehør

Oplukkelige maskemarkører.
Stoppenål.
Maskeholder eller garnrest.

Strikkefasthed

19 m/28 p = 10 x 10 cm i falsk rib.

Forkortelser

1 ud: Stik venstre p ind forfra under lænken ml maskerne. Strik denne m drejet = 1 m taget ud.

Mønstre

Rib

(lige maskeantal)

  • P 1: *1 vr, 1 r*. Gent fra * til *.

Gent p 1.

Falsk rib

(maskeantal deleligt med 4)

  • P 1 (rets): Ret.
  • P 2 (vrangs): 1 vr, ret til sidste m, 1 vr.
  • P 3: 1 r, *2 vr, 2 r*. Gent fra * til * til de sidste 3 m, 2 vr, 1 r.
  • P 4: 1 vr, 2 r, *2 vr, 2 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr. 

Gent p 1-4.

Diagram

Sådan gør du

Ryg

Slå 80 (88, 96, 104, 112, 120, 128, 136) m op. Strik 5 cm rib 1 r, 1 vr.

Krop

Strik falsk rib, til arb måler 42 (43, 43, 44½, 44½, 46, 46, 47) cm fra opslagskanten. Slut med en vrangp. Sæt oplukkelige markører i begge sider  for at markere, hvor ærmerne skal sidde. Strik videre i mønster, til arb måler 58½ (61, 62, 64½, 66, 68½, 69, 71) cm fra opslagskanten. Slut med en vrangp.

Nakke

  • P 1 (rets): Strik mønster over 24 (28, 31, 35, 39, 42, 46, 50) m, start et nyt ngl garn og luk af for de midterste 32 (32, 34, 34, 34, 36, 36, 36) m, strik i mønster over de sidste 24 (28, 31, 35, 39, 42, 46, 50) m.

Strik begge sider samtidig og luk af for 2 m i halskanten 2 gange = 20 (24, 27, 31, 35, 38, 42, 46) m tilbage.
Strik videre, hvis du ønsker det, til arb måler 2½ cm fra aflukningen i halsen eller 61 (63½, 65, 67, 68½, 71, 72, 73½) cm fra opslagskanten. Slut med en vrangp. Luk af for alle m.

Forstykke

Strik som til ryggen, til arb måler 53½ (56, 57, 59½, 61, 63½, 64, 66) cm fra opslagskanten. Slut med en vrangp.

Hals foran

  • P 1 (rets): Strik i mønster over de 34 (38, 41, 45, 49, 52, 56, 60) m til venstre forstykke, start et nyt ngl garn og luk af for de midterste 12 (12, 14, 14, 14, 16, 16, 16) m, strik i mønster over de resterende 34 (38, 41, 45, 49, 52, 56, 60) m til højre forstykke. Sæt forstykkemaskerne på en holder.

Højre forstykke

Luk af for 4 m i starten af næste retp, 3 m i starten af næste retp og 2 m i starten af næste retp = 25 (29, 32, 36, 40, 43, 47, 51) m tilbage. Strik 1 vrangp.

  • Indtagningsp (rets): 1 r, 2 r sm, strik i mønster pinden ud = 1 m taget ind.

Gent indtagningsp på alle retp yderligere 3 gange, derefter på hver anden retp 1 gang = 20 (24, 27, 31, 35, 38, 42, 46) m tilbage.
Strik videre, hvis du ønsker det, til arb måler 7½ cm fra halsaflukningen eller 61 (63½, 65, 67, 68½, 71, 72, 73½) cm fra opslagskanten. Slut med en vrangp. Luk af for alle m.

Venstre forstykke

Sæt venstre forstykke tilbage på pinden. Luk af for 4 m i starten af næste vrangp, 3 m i starten af næste vrangp og 2 m i starten af næste vrangp = 25 (29, 32, 36, 40, 43, 47, 51) m tilbage.

  • Indtagningsp (rets): Strik i mønster til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r = 1 m taget ind.

Gent indtagningsp på alle retp yderligere 3 gange, derefter på hver anden retp 1 gang = 20 (24, 27, 31, 35, 38, 42, 46) m tilbage. 
Strik videre, hvis du ønsker det, til arb måler 7½ cm fra halsaflukningen eller 61 (63½, 65, 67, 68½, 71, 72, 73½) cm fra opslagskanten. Slut med en vrangp. Luk af for alle m.

Ærmer

  • Slå 40 (40, 40, 44, 44, 44, 48, 48) m op.
  • Strik 6½ cm rib 1 r, 1 vr.
  • Strik 8 p falsk rib.
  • Udtagningsp (rets): 1 r, 1 ud, Strik i mønster til sidste m, 1 ud, 1 r = 2 m taget ud.

Gent udtagningsp på hver 6. (6., 4., 4., 4., 4., 4., 4.) p yderligere 7 (15, 6, 6, 15, 21, 18, 21) gange. Gent derefter udtagningsp på hver 8. (8., 6., 6., 6., 6., 6., 6.) p yderligere 8 (2, 14, 14, 8, 4, 6, 4) gange = 72 (76, 82, 86, 92, 96, 98, 100) m.
Strik videre i mønster, til ærmet måler 51 cm fra opslagskanten. Slut med en vrangp. Luk af for alle m.

Hætte

Slå 116 (116, 120, 120, 120, 124, 124, 124) m op. Strik 35½ cm i falsk rib. Luk af for alle m.

Færdiggørelse

Blok de strikkede stykker i de rette mål. Læg ærmets aflukningskant ml markørerne og sømmen. Sy sidesømme og ærmesømme. Fold hættens aflukningskant på midten og sy den sammen.

Hættekant

Med rets vendt mod dig strikker du 100 m op jævnt fordelt langs den forreste åbning. Strik 2 cm rib 1 r, 1 vr. Luk af for alle m i mønster.
Sy hætten fast i halsåbningen.

Hæft alle ender.

Om designeren

© 2018 Universal Yarn og Yonka Ozbelli. Original titel Kenan’s Hoodie. Kun til personlig brug. Hverken  opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Universal Yarn.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar