...
Hjem » Nemme » Linjer, der mødes

Linjer, der mødes

Smuk halsvarmer, der både går godt op i halsen og ned om skuldrene. Kan sættes på flere måder. Den er elastisk og varmer godt. Her er den strikket i 100 % alpaca på pinde 3½ eller 4 mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4

Af Joelle Hoverson for Purl Soho

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Converging Lines Cowl. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Denne halsvarmer ser mere kompliceret ud, end den er. Den strikkes frem og tilbage nedefra. Efter slidsen strikkes den rundt og opad, mens du tager ind.

Størrelser

Bredde forneden, fra den ene side af  slidsen til den anden, ustrakt:
Ublokket: 71 cm.
Blokket: 76 cm.
Omkreds foroven, ustrakt:
Ublokket: 46 cm.
Blokket: 51 cm.
Højde, fra bund til top, ustrakt:
Ublokket: 44½ cm.
Blokket: 42 cm.

Materialer

Garn

Purl Soho Season Alpaca (100 % baby alpaca; 199 m/100 g); farve: Heirloom White; 3 ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): Dale Baby Ull
5 ngl.

Strikkepinde

Rundpind 3½ eller 4 mm, 40 cm og 60 cm lang.

Strikkefasthed

Ublokket: 40 m/28 p = 10 x 10 cm i rib 2 r, 2 vr, ustrakt.
Blokket: 37 m/30 p = 10 x 10 cm i rib 2 r, 2 vr, ustrakt.

Sådan gør du

Slå 280 m op med den lange rundpind.
Strik frem og tilbage og vend arb efter hver p.

  • P 1 (vrangs): Tag 1 løst af som vr med garnet foran, *2 vr, 2 r*. Gent fra * til * til de sidste 3 m, 2 vr, tag 1 løst af som vr med garnet foran.
  • P 2 (rets): 3 r, *2 vr, 2 r*. Gent fra * til * til de sidste 5 m, 2 vr, 3 r.

Gent p 1-2, til arb måler 10 cm fra opslagskanten. Slut med p 1.

  • Næste p (rets): 3 r, *2 vr, 2 r*. Gent fra * til * til de sidste 5 m, 2 vr, 1 r, 2 r sm = 279 m.

Strik rundt herfra.

  • Næste omg: Med rets vendt mod dig strikker du 2 r sm (den sidste m i den ene ende og den første m i den anden ende af rundpinden), sæt markør, 1 r, *2 vr, 2 r*. Gent fra * til * til de sidste 5 m, 2 vr, 1 r, 2 r sm = 277 m.
  • Indtagningsomg: Strik i ribmønster til de sidste 2 m, 2 r sm = 1 m taget ind.

Gent indtagningsomg på hver omg, til der er 177 m tilbage. Skift til den korte rundpind, når det er nødvendigt.
Luk af i rib.

Færdiggørelse

Hæft alle ender.
Blok halsvarmeren, hvis du ønsker det.

Om designeren

© 2018 Joelle Haverson for Purl Soho. Original titel Converging Lines Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

2 kommentarer til “Linjer, der mødes”

Skriv en kommentar