...
Hjem » Strikkeopskrifter » Talland

Talland

Dejlig top med hulmønster. Bærestykket er i glatstrikning, og resten af toppen har hulmønster. Der er både diagram og tekst til mønstret. Her er den strikket i en blanding af uld og hør på pinde 4½ mm. 
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4½

Af Sonja Bargielowska for Blacker Yarns

Talland er en løs, let sommertop med hulmønster. Den strikkes rundt i et stykke nedefra til ærmegabene, hvorfra forstykke og ryg strikkes hver for sig. Skuldersømmene lukkes med aflukning med 3 pinde, så der er ingen syning. Der er instruktioner til hulmønstret både i tekst og diagram.

Mål

Overvidde: 94 (102, 108, 114, 122, 128, 135) cm.
Ærmegab: 21 (21, 22½, 24, 25, 26, 27½) cm.
Længde: 54 (54, 58, 59, 63, 64, 68) cm.
Talland er designet til at have 15 cm bevægelsesvidde.
Modellen på billedet har brystmål 79 cm, og toppen har en overvidde på 94 cm.

Materialer

Garn

Blacker Yarns Lyonesse, 4-ply (50 % hør, 50 % uld; 175 m/50 g; farve: Sapphire; 3 (4, 4, 4, 4, 5, 5) ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): Dale Garn Lille Lerke

Strikkepinde

Rundpind 4½ mm, 80 cm lang.
2 ekstra jumperpinde eller strømpepinde på 4½ mm til aflukning med 3 pinde.
Brug altid den pindestørrelse, der kræves for at opnå strikkefastheden (efter blokning).

Tilbehør

Maskemarkører.
Stoppenål.
Garnrester eller maskeholdere.

Strikkefasthed

16 m/34 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.
15 m/32 p = 10 x 10 cm i hulmønster.

Kommentarer

Ærmegabene har rå kanter, som ruller let indad. Hvis du ikke bryder dig om den afslutning, kan du strikke 5 m i begge sider af bærestykket på forstykke og ryg i retstrikning.

Hulmønster – diagram

Hulmønster – tekst

Strikkes rundt med en rapport på 10 m og 16 omg.

  • Omg 1: 1 vr, 4 r, 2 r sm, 3 r, slå  om.
  • Omg 2: 5 vr, 5 r.
  • Omg 3: 1 vr, 4 r, 2 r sm, 2 r, slå  om, 1 r.
  • Omg 4: 5 vr, 5 r.
  • Omg 5: 1 vr, 4 r, 2 r sm, 1 r, slå  om, 2 r.
  • Omg 6: 5 vr, 5 r.
  • Omg 7: 1 vr, 4 r, 2 r sm, slå  om, 3 r.
  • Omg 8: 5 vr, 5 r.
  • Omg 9: 1 vr, slå  om, 3 r, 2 r dr sm, 4 r.
  • Omg 10: 1 vr, 5 r, 4 vr.
  • Omg 11: 1 vr, 1 r, slå  om, 2 r, 2 r dr sm, 4 r.
  • Omg 12: 1 vr, 5 r, 4 vr.
  • Omg 13: 1 vr, 2 r, slå  om, 1 r, 2 r dr sm, 4 r.
  • Omg 14: 1 vr, 5 r, 4 vr.
  • Omg 15: 1 vr, 3 r, slå  om, 2 r dr sm, 4 r.
  • Omg 16: 1 vr, 5 r, 4 vr.

Sådan gør du

Slå 140 (150, 160, 170, 180, 190, 200) m op. Sæt markør til at angive omgangsstart og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
Strik 1 omg vrang.

Krop

Bemærk: Det kan være en god ide at adskille hulmønstergentagelserne med en maskemarkør.

  • Omg 1: Strik 14 (15, 16, 17, 18, 19, 20) gentagelser af hulmønsterdiagrammet eller instruktionerne til det.
  • Forts med at strikke 6½ (6½, 7, 7, 7½, 7½, 8) fulde rapporter. Hvis din størrelse kræver en halv rapport, så stop efter omg 8.

Bemærk: Hvis du vil ændre længden på toppen, så gør det her.
Når du er færdig, slutter hulmønstret ca. 3½ cm over det bredeste sted på brystet.

Bærestykke

  • Strik 5 omg retstrikning. Start med en retp.
  • Strik 3 omg glatstrikning.
  • Fjern markøren for omgangsstart, strik de første 70 (75, 80, 85, 90, 95, 100) m og sæt de resterende m på en garnrest eller maskeholder.

Bemærk: Herfra strikkes forstykke og ryg frem og tilbage hver for sig.

Forstykke

  • Strik 54 (54, 58, 64, 68, 72, 76) p glatstrikning. Slut med en retp.
  • Ærmegabets højde er nu ca. 16 (16, 18, 19, 20, 21, 23) cm.
  • Start med en vrangp og strik 6 p retstrikning.
  • Sæt de 70 (75, 80, 85, 90, 95, 100) forstykkemasker på en garnrest eller holder og bryd garnet med en ende, der er lang nok til aflukning med 3 pinde.

Ryg

  • Sæt de 70 (75, 80, 85, 90, 95, 100) rygmasker fra garnresten/holderen tilbage på pinden.
  • Sæt garnet til og strik 72 (72, 76, 80, 84, 90, 94) p glatstrikning. Slut med en retp.
  • Ærmegabshøjden er nu ca. 21 (21, 23, 24, 25, 26, 28) cm.
  • Start med en vrangp og strik 6 p retstrikning.

Skuldersømme

Bemærk: Her ville det være en god ide at prøve toppen på. Hvis der er noget, du ikke bryder dig om, er det let at tilpasse ærmegabshøjden eller skulderbredden.

  • Vend vrangen ud på toppen. Med bagsiden vendt mod dig sætter du de 12 (14, 16, 18, 20, 22, 24) sidste m fra forstykke og ryg på 2 ekstrapinde og laver en aflukning med 3 pinde (se fx her) i vrang fra ærmegabet hen mod halskanten. Bryd garnet.
  • Gør det samme på den anden skulder, men start med forsiden vendt mod dig. Bryd ikke garnet.
  • Når begge skuldersømme er lavet, sætter du de resterende 46 (47, 48, 49, 50, 51, 52) m fra forstykke og ryg tilbage på rundpinden = 92 (94, 96, 98, 100, 102, 104) m i alt.

Halsudskæring

  • Vend igen rets ud på toppen. Forts med dit garn og strik 2 m op i hullet ml søm og masker på pinden, strik vr hen over halsmaskerne, strik 2 m op på begge sider af højre skuldersøm, strik vr hen over nakkemaskerne, strik 2 m op før venstre skuldersøm = 100 (102, 104, 106, 108, 110, 112) m i alt.
  • Bryd garnet med en ende på 2 meter og luk af for alle m med syet aflukning ( se fx her).

Færdiggørelse

© piccolagrace 

Vask toppen i hånden i lunkent vand med flydende uldvask. Pres den ml to håndklæder. Ingen tørretumbling. Læg den fladt og sæt nåle i, så den får de rette mål. Lad den tørre.

Om designeren

© 2017 Sonja Bargielowska for Blacker Yarns. Original titel Talland Tee. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket ptodukt må videresælges. Kontakt Blacker Yarns.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Blacker Yarns. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar