...
Hjem » Strikkeopskrifter » Hverdagsbluse

Hverdagsbluse

Løs og let hverdagsbluse med et par detaljer, der gør den speciel. Den er ikke svær. Her strikket i 100 % silke i et garn, der er udgået.  Du kan bruge et blandingsgarn med silke eller ren uld i stedet. Pinde 5 og 5½.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 5½

Af Cheryl Niamath

Superenkel, hurtig, løstsiddende bluse. Forstykke og ryg strikkes frem og tilbage og sys sammen i skuldrene og langs siderne. Der samles masker op til ærmerne, som strikkes rundt til den ønskede længde. Ærmer og hals afsluttes med en ribbort.

Der er dog et par lidt mere komplicerede detaljer, der gør blusen speciel: Elastisk opslag og aflukning, tre ophøjede rande på skrå på forstykket, et wienerlæg på ryggen og vendepinde på skuldrene.

Hvis du er begynder og ikke tør kaste dig ud i de ting, kan du gøre følgende: Lav et almindeligt opslag, spring de skrå rande over, udelad wienerlægget, lav en gradvis aflukning på skuldrene i stedet for vendepinde og luk af i mønster i halsen og på ærmerne. 

Størrelser

XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL).
Vist i str S med 24 cm bevægelsesvidde (øverste billede) og med 16½ cm bevægelsesvidde (nederste billede).

Færdige mål

Overvidde og hofter: 96 (101½, 113, 122, 133½, 142, 153½) cm.
Længde: 52 (56, 59½, 63½, 67½, 71½, 75) cm.
Bemærk: Denne bluse ser bedst ud med mindst 10 cm bevægelsesvidde.

Målskema

A: 52 (56, 60, 63½, 67½, 71, 75) cm
B: 10¼ (11½, 14½, 14½, 15, 16½, 18½) cm
C: 96 (101½, 113, 122, 133½, 142, 153½) cm
D: 20½ (21½, 23, 24, 25½, 28, 30½) cm
E: 46½ (51, 54½, 57, 57, 66, 69) cm
F: 19 (20½, 21½, 23½, 25, 25, 25) cm

Materialer

Garn

Shibui Heichi (100 % silke, 96 m/50 g); farve: Tar; 8 (9, 9, 10, 10, 11, 12) ngl. 
Bemærk: Dette garn produceres desværre ikke mere. Et alternativ kan være Spud & Chloe Sweater (55 % uld, 45 % økologisk bomuld; 146 m/100 g); 6 (6, 7, 7, 7, 8, 8) ngl. 

Anbefalet garn (Rito.dk): Gepard Garn Cottonwool 5

Strikkepinde

Jumperpinde 5½ mm.
Jumperpinde 5 mm. 
Strømpepinde 5½ mm (eller rundpind til magic loop).
Strømpepinde 5 mm (eller rundpind til magic loop).
Brug altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Maskemarkører. 
Stoppenål og synål. 
Knappenåle. 

Strikkefasthed

14 m/23 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på de tykke pinde.

Kommentarer

På forstykke og ryg tages den første m på hver p løst af som vr. Det giver en pæn kant og gør det nemmere senere at samle masker op til ærmerne.

Elastisk opslag og aflukning

Se fx her.

Skrå rande

  • Trin 1: Med en af de tynde strømpepinde stikker du pinden forfra ind i en af vrangbulerne 4 p  længere nede og samler denne m op. 
  • Trin 2: Strik næste m vr sammen med masken på din strømpepind. 
    Gent trin 1-2.

Sådan gør du

Forstykke 

Med de tynde pinde slår du 66 (70, 78, 84, 92, 98, 106) m op med elastisk opslag (se ovenfor). 
Strik 5 cm rib 1 r, 1 vr. Skift til de tykkere pinde og strik 7 p i glatstrikning. Slut med en retp.

  • Næste p (vrangs): 1 løst af, 16 (16, 16, 20, 20, 24, 24) vr, (1 skrå randm, 1 vr) x 7, vr pinden ud. 
    Strik 9 p lige op.
  • Næste p (vrangs): 1 løst af, 9 (9, 9, 16, 16, 20, 20) vr, (1 skrå randm, 1 vr) x 6, vr pinden ud. 

Strik 9 p lige op.

  • Næste p (vrangs): 1 løst af, 18 (18, 18, 22, 22, 26, 26) vr, (1 skrå randm, 1 vr) x 7, vr pinden ud.

Strik lige op, til forstykket måler 40½ (43, 45½, 48½, 51, 53½, 56) cm fra opslaget. Slut med en vrangp.

Halsudskæring 

Bemærk: De to sider af halsudskæringen strikkes samtidig.

  • Næste p (rets): 1 løst af, 26 (28, 32, 35, 38, 40, 44) r, luk af for 14 (14, 14, 14, 16, 18, 18) m med et nyt ngl garn, strik ret pinden ud.

Strik 1 p lige op.

  • Næste p (rets): 1 løst af, ret til de sidste 4 m, 3 r sm, 1 r, forts med næste hold m, 1 løst af, 3 r dr sm, ret pinden ud = 2 m taget ind på hver side. 

Strik 1 p lige op.

Gent disse 2 p yderligere 2 (2, 2, 3, 4, 4, 5) gange = 20 (22, 26, 27, 28, 30, 32) m tilbage i hver side.

  • Næste p (rets): 1 løst af, ret til de sidste 4 m, 2 r sm, 2 r, forts med næste hold m, 1 løst af, 1 r, 2 r dr sm, ret pinden ud = 1 m taget ind på hver side.

Strik 1 p lige op.
Gent disse 2 p yderligere 5 (5, 5, 6, 6, 6, 6) gange = 14 (16, 20, 20, 21, 23, 25) m tilbage i hver side.
Strik lige op, til forstykket måler 52 (56, 60, 63½, 67½, 71, 75) cm fra opslaget. Slut med en vrangp.

Skuldre

Venstre skulder:

  • Vendep 1 (rets): Ret pinden ud. Vend.
  • Vendep 2 (vrangs): Vr til de sidste 5 m. Fold og vend.
  • Vendep 3: Ret pinden ud. Vend.
  • Vendep 4: Vr til 5 m før forrige omslag. Fold og vend.

Gent vendep 3-4, til der er 6 m eller færre tilbage. 

  • Næste p (rets): Luk af for alle m. Strik opslagene sm med maskerne, når du kommer til dem.

Højre skulder: 

  • Vendep 1 (rets): Ret til de sidste 5 m. Fold og vend. 
  • Vendep 2 (vrangs): Vrang pinden ud. Vend.
  • Vendep 3: Ret til 5 m før forrige omslag. Fold og vend. 
  • Vendep 4: Vrang pinden ud. Vend.

Gent vendep 3-4, til der er 6 m eller færre tilbage. 

  • Næste p (rets): Luk af for alle m. Strik opslagene sm med maskerne, når du kommer til dem.

Bemærk: Hvis du vil undgå vendep, lukker du gradvis af således: 
Venstre skulder: Luk af for 5 m i starten af hver retp, strik resten af pinden og hele vrangs, til der er 6 m eller færre tilbage. Luk af for de resterende m.
Højre skulder: Luk af for 5 m i starten af hver vrangp, strik resten af pinden og hele rets, til der er 6 m eller færre tilbage. Luk af for de resterende m.

Ryg

Bemærk: Hvis du vil undgå wienerlægget, slår du samme antal m op som til forstykket og strikker, til ryggen måler 52 (56, 60, 63½, 67½, 71, 75) cm fra opslaget. Slut med en vrangp.

Med de tynde pinde slår du 78 (82, 90, 96, 104, 110, 118) m op med elastisk opslag (se ovenfor). 
Strik 5 cm rib 1 r, 1 vr som på forstykket. Skift til de tykkere pinde og strik glatstrikning, til ryggen måler 40½ cm fra opslaget. Slut med en vrangp.

Sådan laves wienerlægget

  • Næste p (rets): 30 (32, 36, 39, 43, 46, 50) r, lav wienerlæg således: Tag de næste 3 m af som vr, en ad gangen, og sæt dem på en strømpepind. Gør det yderligere 2 gange, så du har 9 m på 3 strømpepinde. Læg pindene i en omvendt Z-form og gør formen flad, så dine 3 pinde ligger på række (se diagram). Strik første m på hver pind ret sm. Gent dette yderligere 2 gange til første halvdel af wienerlægget. Gent hele proceduren til anden halvdel, men læg strømpepindene i omvendt orden i Z’et, før du strikker masker sammen. Strik ret pinden ud.

Forts i mønster, til ryggen måler 52 (56, 60, 63½, 67½, 71, 75) cm fra opslaget. Slut med en vrangp.

Skuldre og nakke

  • Vendep 1 (rets): Ret til de sidste 5 m. Fold og vend.
  • Vendep 2 (vrangs): Vr til de sidste 5 m. Fold og vend. 
  • Vendep 3: Ret til 5 m før omslag. Fold og vend.
  • Vendep 4: Vr til 5 m før omslag. Fold og vend.

Gent vendep 3-4, til skulder og nakke svarer til forstykket.

  • Næste p (rets): Ret pinden ud. Strik omslagene sm med maskerne, når du kommer til dem.
  • Næste p: Luk af for alle m som vr.

Bemærk: Hvis du ikke bruger vendep, skal du lukke af gradvis som på forstykket.

Ærmer

  • Sy skuldersømmene.
  • Sæt en markør i begge sider 20½ (21½, 23, 24, 25½, 28, 30½) cm nede fra skuldersømmene. Sæt siderne sammen med nåle.

Tilpasning til egne mål: Mål din overarm (rundt om biceps). Del målet med 2 og læg 4 cm til (eller mere, hvis du ønsker et løsere ærme). Mål afstanden fra skuldersømmen og sæt en markør for at angive højden af ærmegabet.
Eksempel: Hvis din overarm er 40 cm, skal din markør sættes 24 cm fra skuldersømmen: 40/2 = 20+4 = 24.

  • Sy sidesømmen op til markøren med madrassting.
  • Med den tykkere pind samler du 46 (50, 52, 56, 58, 62, 64) m op jævnt fordelt i ærmegabet og strikker dem. Sæt en markør for at angive omgangsstart.
    Hvis du har brugt dine egne mål, skal du samle 1 m op for hver 2 p jævnt fordelt rundt om ærmegabet.

Strik 14 omg i glatstrikning.

  • Indtagningsomg: 1 r, 2 r sm, ret til 3 m før markør, 2 r dr sm, 1 r = 2 m taget ind.
  • Gent indtagningsomg på hver 14. omg yderligere 2 (2, 3, 3, 3, 4, 4) gange, derefter på hver 10. omg i alt 3 (4, 4, 4, 4, 4, 5) gange, og derefter på  hver 6. omg i alt 4 (4, 3, 4, 4, 5, 5) gange = 26 (28, 30, 32, 34, 34, 34) m tilbage.
    Hvis du ønsker kortere ærmer, kan du lave mindre afstand mellem indtagningsomgangene.
  • Strik, til ærmet måler 42½ (47, 51, 53½, 53½, 62, 66½) cm eller 4 cm kortere end den ønskede længde.
  • Skift til tyndere pinde og strik 4 cm rib 1 r, 1 vr. 

Luk af med elastisk aflukning (se ovenfor). 
Strik endnu et ærme magen til. 

Halsudskæring

  • Med den lange rundpind starter du ved venstre skuldersøm. Saml op og strik et lige antal m jævnt fordelt rundt om halsudskæringen således: 1 m for hver m i halskanten på ryggen, 3 m for hver 4 p langs halsudskæringen på forstykket.
  • Sæt en markør og strik rundt herfra.
  • Strik 4 omg rib 1 r, 1 vr.

Luk af med elastisk aflukning (se ovenfor).

Færdiggørelse

Hæft alle ender. Blok blusen i de rette mål.

Om designeren

© 2016 Cheryl Niamath. Original titel Sophistical. Trykt i Knitty First Fall 2016. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Cheryl.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar