...
Hjem » Strikkeopskrifter » Halsvarmer med mønsterstrik

Halsvarmer med mønsterstrik

Halsvarmer i tofarvet mønsterstrik. Opskriften er til worsted weight-garn, men der er anvisninger brug af tyndere garn. Den er ikke svær, men man skal kunne strikke med 2 farver. Her i uld og silke på pinde 4.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 4

Af Holli Adams Samet

Størrelse

Længde: Ca. 79 cm.
Bredde: Ca. 17 cm.

Materialer

Garn

Grundfarve (G): Malabrigo Silky Merino DK (51 % silke, 49 % merinould; 137 m/50 g); 55 m.
Kontrastfarve (K): Noro Silk Garden Worsted (45 % mohair, 45 % silke, 10 % uld; 101 m/50 g); 100 m.

G: Anbefalet garn (Kreativgarn.dk): Hedgehog Skinny Singles

K: Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Big Merino

Strikkepinde

Rundpind 4 mm, 40 cm lang.

Tilbehør

Garnrest til foreløbigt opslag.
Stoppenål.
Maskemarkør.

Strikkefasthed

© Rhyslarn

24 m = 10 cm i glatstrikning. Ikke vigtigt.

Brug af tyndere garn

Denne opskrift kan justeres til fingering weight-garn (se nederste billede):
Slå 91 m op eller ethvert andet ulige antal. Følg opskriften på pinde 3½ med 265 m G og 128 m K (begge i fingering weight).

Forkortelser

G: Grundfarve.
K
: Kontrastfarve.

Sådan gør du

Halsvarmeren strikkes rundt som et rør, der bagefter sys sammen.

  • Slå 77 m op med G på en garnrest med foreløbigt opslag.
    Strik 1 omg med G, sæt en markør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
  • Omg 1: 1 r i G, *1 r i K, 1 r i G*. Gent omg ud.
  • Omg 2: Ret i G.
  • Omg 3: 1 r i K, *1 r i G, 1 r i K*. Gent omg ud.
  • Omg 4: Ret i G.
  • Gent omg 1-4, til arb måler 79 cm eller ønsket længde fra starten. Slut med omg 3.

Bryd garnet med en ende på 45 cm i G til sammensyning. Læg det til side.

Sæt de foreløbigt opslåede m på en 40 cm rundpind og sy de to rækker m sm med maskesting.
Hæft alle ender.

Blok halsvarmeren i våd tilstand og lad den tørre fladt.

Om designeren

© 2017 Holli Adams Samet. Original titel Pembroke Street Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Holli.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

3 kommentarer til “Halsvarmer med mønsterstrik”

  1. Halsvarmer med mønsterstrik må enten skulle strikkes frem og tilbage.
    Eller der skal slås mange op og strikkes 17 cm i højden
    Hilsen Susanne

    Svar
    • Hej Susanne. Jeg kan godt se, at det er ulogisk, men jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvor opskriften er forkert. Der står helt klart, at der skal slås 77 m op og strikkes rundt, til det måler 78 cm. Men der står også, at det skal sys sammen med maskesting. Gider du evt. se på originalen (link nederst i opskriften) og fortælle mig, om du kan gennemskue det? Det ville være en stor hjælp. Ellers vil jeg skrive igen til designeren. Mh Marianne

      Svar
  2. Så vidt jeg kan se, er den strikket rundt på den lange led, som en tube, der så syes sammen. Det passe også med maskebilledet.
    MVH
    Katrine

    Svar

Skriv en kommentar