Dejlige, pæne og brugbare håndklæder i vævestrik. Højde og bredde kan nemt ændres, og striberne kan sættes hvor som helst. Her strikket i 100 % hør på pinde 4. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4
This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Linen Stitch Hans Towels. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com.)
Her er 2 håndklæder i vævestrik. Det giver et fast og robust resultat, som ser glat og vævet ud på den ene side og nopret på den anden. Begge sider er pæne.
Når du har strikket nogle håndklæder til dig selv, kan du lave flere til fx bryllupsgaver og værtindegaver.
Færdige mål
Bredde: 28 cm.
Længde: 44½ cm.
Materialer
Garn
Grundfarve (G): Purl Soho Field Linen (100 % hør; 270 m/100 g); farve: Queen Anne’s Lace; 2 ngl.
Kontrastfarve (K): Purl Soho Field Linen (100 % hør; 270 m/100 g); farve: May Apple; 1 ngl.
Bemærk: Du bruger mindre end et nøgle til hvert håndklæde, så med 3 ngl kan du lave 3 håndklæder i alt, hvis du bruger K som G til det tredje.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Safran - Egyptisk bomuld
Strikkepinde
Rundpind eller jumperpinde 4 mm.
Strikkefasthed
32 m/48 p = 10 x 10 cm i vævestrik.
Forkortelser
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Kommentarer
Alle m tages løst af som vrang, medmindre der står andet.
Mønstre
Vævestrik med 1 farve
- P 1 (vrangs): 1 vr, *tag 1 løst af med garnet bagved, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
- P 2 (rets): Tag 1 løst af som ret med garnet bagved, *1 r, tag 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 1 r, tag 1 løst af som ret med garnet bagved.
Gent p 1-2.
Vævestrik med 2 farver
Med K:
- P 1 (vrangs): 1 vr, *tag 1 løst af med garnet bagved, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
- P 2 (rets): Tag 1 løst af som ret med garnet bagved, *1 r, tag 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 1 r, tag 1 løst af som ret med garnet bagved.
Med G:
- P 3-4: Gent p 1-2.
Gent p 1-4.
Bemærk: Transporter den farve, du ikke bruger, op langs siden ved at lægge den foran det garn, du bruger, når du strikker den første m på p 1 og 3.
Sådan gør du
Bemærk: Her får du instruktioner til at lave håndklæder præcis som vores, men du kan selvfølgelig sætte striberne, hvor du vil.
Håndklæde 1
Slå 87 m op med G.
- Strik vævestrik i 1 farve, til arb måler 5 cm fra opslaget. Slut med en retp.
- Start K og strik ca. 7½ cm vævestrik i 2 farver. Slut med p 3. Bryd K.
- Med G: Strik 25 cm vævestrik i 1 farve. Slut med en retp.
- Start K og strik ca. 2½ cm vævestrik i 2 farver. Slut med p 4. Bryd K.
- Med G: Strik 4 cm vævestrik i 1 farve. Slut med en vrangp.
- Næste p (rets): Luk af som ret, til der er 3 m tilbage (1 m på højre pind og 2 m på venstre pind), 2 r. Der er nu 3 m på højre pind.
Hestetømme
Med de sidste 3 m strikker du 7½ cm hestetømme (se fx her). Sidste p strikker du således:
- Sidste p: 1 r, 2 r sm, luk den første m af ved at trække den over den anden m og af højre pind. Bryd garnet med en ende på 20 cm og træk den gennem den sidste m.
Færdiggørelse
Tråd stoppenålen med garnenden. Hæft enden på vrangs af håndklædet ved at sy hestetømmen fast i en løkke.
Hæft de øvrige ender og blok håndklædet, hvis du ønsker det.
Håndklæde 2
Slå 87 m op med G.
- Strik vævestrik i 1 farve, til arb måler 5 cm fra opslaget. Slut med en retp.
- Start K og strik ca. ½ cm vævestrik i 2 farver. Slut med p 4. Bryd K.
- Med G: Strik 2 cm vævestrik i 1 farve. Slut med en retp.
- Start K og strik ca. ½ cm vævestrik i 2 farver. Slut med p 4. Bryd K.
- Med G: Strik 2 cm vævestrik i 1 farve. Slut med en retp.
- Start K og strik ca. 2½ cm vævestrik i 2 farver. Slut med p 4. Bryd K.
- Med G: Strik 26 cm i vævestrik med 1 farve. Slut med en retp.
- Start K og strik ca. ½ cm vævestrik i 2 farver. Slut med p 4. Bryd K.
- Med G: Strik 5 cm vævestrik i 2 farver. Slut med en vrangp.
- Næste p (rets): Luk af som ret, til der er 3 m tilbage (1 m på højre p og 2 m på venstre p), 2 r,. Der er nu 3 m på højre p.
Hestetømme og færdiggørelse
Lav hestetømme, gør den fast i en løkke og hæft alle ender som til håndklæde 1.
Om designeren
© Purl Soho. Original titel Linen Stitch Hand Towels. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.