...
Hjem » Strikkeopskrifter » Årstidens farver

Årstidens farver

Halsvarmer med smukke farveovergange efter hver stribe. Her strikket i 7 farver i 100 % lamauld. Omkreds, bredde, pindetykkelse og garnvalg kan ændres. Her på pinde 4. 
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4

Af Holli Adams Samet

Størrelse

Omkreds: Ca. 76 cm.

Materialer

Garn

Llamor fra HiKoo (100 % lamauld; 100 m/50 g); 25 g af hver af farverne: light grey (A), stone (B), coal (C), pink (D), earth (E), oats (F), and snow (G). 
Andet garn kan bruges. Beslut dig for, hvilket bogstav du giver dine garner.
Garnforbrug: 175 g DK-garn.

Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower Easy Care Classic

Strikkepinde

Rundpind 4 mm.

Tilbehør

Garnrest til foreløbigt opslag.
Maskemarkører.
Stoppenål.

Strikkefasthed

Ikke afgørende.

Kommentarer

Dette mønster er let at variere mht. farvekombinationer, stribebredde garnvalg og pindetykkelse. Maskeantallet skal være deleligt med 4.

Sådan gør du

Farveskiftene strikkes efter nedenstående diagram. Gent de 12 m fra højre mod venstre i alt 7 gange på hver omg.

Strik instruktionerne for Del 1-3. “Ny farve” bliver indarbejdet, mens du strikker diagrammet, og bliver derefter “aktuel farve”.

Del 1

Slå 84 m op på en garnrest med foreløbigt opslag (se fx her).
Strik 1 omg med farve A, sæt en markør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.

Strik yderligere 7 omg (dvs. 8 omg i alt) med farve A. Start så diagrammet ved omg 1. Farve A er “aktuel farve”, og farve B er “ny farve”.
Når du er færdig med diagrammet, strikker du 8 omg med farve B, som nu er “aktuel farve”.
Gent diagrammet og start farve C som “ny farve”.

Forts med 8 omg af hver farve mellem hver strikning af diagrammet, til alle farver er strikket 1 gang. Nu måler arb ca. 30 cm fra opslagskanten. (Dette gælder for 7 farver – hvis du har færre farver, må du måske strikke dem 2 gange hver.)

Del 2

Strik videre som før, men nu med 6 omg af hver farve mellem diagrammerne. Strik, til alle farverne er strikket 1 gang på denne måde. Arb måler nu ca. 56 cm fra opslagskanten. (Dette gælder for 7 farver – hvis du har færre farver, må du måske strikke dem 2 gange hver.)

Del 3

Strik videre som før, men nu med 4 omg af hver farve mellem diagrammerne. Strik til alle 7 farver er strikket 1 gang på denne måde.
Slut med omg 3 i diagrammet, hvor farve G er “aktuel farve” og farve A “ny farve”.  Du har nu strikket 3 striber med hver farve med mønsterstrik mellem dem alle. Arb måler nu ca. 76 cm fra opslagskanten.

Færdiggørelse

Bryd garnet med en ende på 45 cm til sammensyning med maskesting.
Hvis du ikke hæftede enderne undervejs, skal du gøre det nu. 

Sæt maskerne fra det foreløbige opslag på en 40 cm rundpind og sy dem sammen med de uaflukkede masker på den anden p med maskesting. Hæft enderne.

Blok halsvarmeren i våd tilstand og lad den tørre fladt.

Om designeren

© 2017 Holli Adams Samet. Original titel Hawthorne Street Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Holli.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar