...
Hjem » Strikkeopskrifter » Balaclava

Balaclava

Dejlig, anvendelig elefanthue til de kolde dage. Her i voksenudgave. Den kan fx bruges under en cykelhjelm og er uhyre nem og hurtigt strikket. Her er den i 100 % uld på pinde 4.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 4

Af Brian Smith

Størrelse

Passer et hoved, der måler 57 cm i omkreds.

Færdige mål

Fra nederste kant til top: 27 cm.

Materialer

Garn

Cascade 220 Heathers/Worsted-Aran weight (100 % peruviansk højlandsuld; 200 m/100 g). Garnforbrug: næsten 1 ngl; farve: Sparrow.

Anbefalet garn (Rito.dk): Mayflower Easy Care Big.

Strikkepinde

Rundpind 4 mm, 40 cm lang.

Tilbehør

Maskemarkør.
Stoppenål.

Strikkefasthed

24 m/31 p = 10 x 10 cm i retstrikning.

Sådan gør du

Slå 20 m op.

Top

Strik 52 p i retstrikning.

Nakke og sider

Med den ende af pinden, hvor garnet ikke sidder, samler du 25 m op langs kanten (strik dem ikke) = 45 m i alt.

  • Vend arb og strik alle m ret.

Med den ende af pinden, hvor garnet ikke sidder, samler du 25 m op langs den anden kant (strik dem ikke) = 70 m i alt.

  • Vend arb og strik alle m ret.
  • Strik 52 p i retstrikning (ret frem og tilbage) over alle m.

Hals

Slå 18 m op i starten af næste p = 88 m i alt. Hvis du strikker stramt, skal du måske slå flere masker op. Det samlede antal skal være deleligt med 4.
Sæt en markør for omgangsstart og strik rundt herfra.

  • Strik 20 p rib 2 r, 2 vr, eller til ønsket længde.
  • Luk løst af i mønster.

Kant

Opsamling af masker: Se fx her.

© zannie

Vælg den pæneste side som retsiden. Med rets vendt mod dig starter du et sted, der passer dig. Saml 88 m op jævnt fordelt rundt i hele kanten og strik dem. Sæt en markør og strik rundt herfra.

  • Strik 6 p rib 2 r, 2 vr og sørg for, at mønstret passer med halsens rib. Luk løst af i mønster.

Hæft alle ender og blok huen forsigtigt.

Om designeren

2013 Brian Smith. Original titel Balaclava. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Brian.

 Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

11 kommentarer til “Balaclava”

  1. Hej.
    Nu har jeg strikket 52 pinde med 20 masker og så står der, at jeg skal samle 25 masker op langs kanten… hvordan jeg kunne godt tænke mig en tegning, for jeg kan ikke lige gennemskue hvordan man gør.
    Venlig hilsen
    Lisbeth

    Svar
    • Der er flere tusind, der har strikket den opskrift, så hvis du skriver dit spørgsmål i gruppen Strikkeglads venner på Facebook, er jeg sikker på, du får svar. Jeg oversætter bare. Mh Marianne

      Svar
  2. Synes godt at I kunne opdatere teksten, så den er let at forstå. Der står hverken om man skal bryde garnet, hvilken side man skal samle maskerne op langs eller noget som helst. Har prøvet mig frem og tilbage de sidste 4 dage … Nu har jeg købt en anden opskrift i stedet, da den her er totalt forvirrende.

    Svar
    • Hej, Vi kan ikke skrive teksten om, da vi kun har tilladelse til at oversætte den originale. Men jeg kan skrive nogle kommentarer til den, hvis du fortæller mig hvad. Der er flere hundrede, der har strikket den, og jeg har ikke hørt det før. Mh Marianne

      Svar
  3. Der er 3, der i den sidste tid har skrevet negative ting om denne opskrift. Det er ikke mange ud af de hundreder, der har strikket den, men jeg vil alligevel gerne høre, om vi kan gøre den bedre? Forslag til ændringer modtages med kyshånd. Mh Marianne

    Svar
  4. Jeg kan ikke tilslutte mig, at det er en dårlig opskrift. Har strikket den som et forsøg, og den var meget nem at lave. Synes også, at den sidder rigtigt godt til ansigtet…og jeg er ellers ikke ret god til at læse strikkeopskrifter….
    Tak for nogle sjove og inspirerende opskrifter 🙂
    Hilsen Anni

    Svar
    • Tak for dit svar. Må jeg sætte det ind i debatten på Facebook i Strikkeglads venner? Mh Marianne

      Svar

Skriv en kommentar