...
Hjem » Strikkeopskrifter » Nem hampetaske

Nem hampetaske

Meget simpel  og hurtigstrikket pose til indkøb eller strikketøj. Kun håndtagene tager lidt tid. Strikket i hampegarn, der er meget slidstærkt. Garnet fås ikke i DK, men der findes en del andre typer garn med hamp. 
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 5½ 

simple-hemp-1

Af Espace tricot

Denne taske strikkes frem og tilbage med dobbelt garn og er meget hurtigt strikket.

Færdige mål

Højde: 40 cm.
Bredde: 35 cm.

Materialer

Garn

Hemp for Knitting Allhemp6LUX (100 % hamp; 131 m/100 g).
Grundfarve (G): 4 ngl (farve 58 Roux).
Kontrastfarve (K): 1 ngl (farve 54 Caviar).

Anbefalet garn (Rito.dk): Seaminggarn 200g

Strikkepinde

Jumperpinde 5½ mm eller den størrelse, der kræves for at opnå strikkefastheden. 

Tilbehør                  

1 sæt håndtag Grayson E. Rolled Leather (63½ cm). 
Stoppenål.

Strikkefasthed        

14 m/26 p = 10 x 10 cm i retstrikning.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste løkke af samme m = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.simple-hemp-2
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

Slå 34 m op med dobbelt garn i G.

Start udtagninger

  • P 1: Ret.
  • P 2: 1 r, 1 ud, ret til den sidste m, 1 ud, 1 r.

Gent p 1-2, til der er 50 m på pinden.

Strik lige op, til arb måler 30 cm fra opslaget. 
Skift til K og strik 15 cm (45 cm fra opslagskanten).
Skift tilbage til G og strik ca. 25 cm.

Bemærk: Det er vigtigt at tælle antallet af retriller fra det sted, hvor du begyndte at strikke uden udtagninger i den første G-sektion, til det sted, hvor du skiftede til K. Du skal strikke det samme antal pinde på begge sider.

Start indtagninger

  • P 1: 1 r, 2 dr r sm, ret til sidste m, 2 r sm, 1 r.
  • P 2: Ret.

Gent p 1-2, til der er 34 m tilbage.
Luk af for alle m.

Færdiggørelse

Blok tasken let med damp.

simple-hemp-3Fold tasken midtpå, start i bunden med K og sy siden sammen med maskesting, til du når G. Gør det samme i den anden side. Tråd nålen med G og sy til enden af den lige sektion i begge sider. Stykkerne med indtagninger/udtagninger skal forblive åbne.

Sy håndtagene fast med G.

Om designeren

© 2013 Espace Tricot. Original titel Simple Hemp Tote. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Espace Tricot.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar