Farvestråler

Dette sjal er utroligt let at strikke, selv om det ser kompliceret ud. Den smukke stråleeffekt fremkommer ved udtagninger og indtagninger, og der bruges sokkegarn med hyppige farveskift. Man kan med fordel bruge sine garnrester til dette projekt. Der er anvisninger til farvefordeling. Pinde 3.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3

flower_power-1Af Martina Paulsen

Størrelse

Højde fra nakken ud til kanten 79 cm, 270 pinde.

Materialer

Garn

Ca. 410 g sokkegarn med løbelængde 420 m/100 g. Brug gerne garnrester.

Strikkepinde

3 mm.

Strikkefasthed

26 m/40 p = 10 x 10 cm i glatstrikning efter vask.

Farvefordeling og garnskift

Rul dine garnrester op i små nøgler a ca. 10 g. Sorter derefter de små nøgler i flerfarvede og ensfarvede. Du kan også vælge at dele dem op i varme og kolde farver eller lyse og mørke farver. Du skal have ca. 70 små nøgler i alt. Sorter dem efter størrelse og start med at bruge de mindste. Skift mellem ensfarvet og flerfarvet garn og splejs garnenderne sammen, når du skifter (se fx Russian join på Youtube). Denne teknik gør, at du slipper for at hæfte alle de ender, der ellers ville fremkomme.

Udtagning

Saml tråden mellem maskerne op og strik denne nye maske drejet ret.flower-power-3

Sådan gør du

Inderste halvcirkel

  • P 1: Slå 3 m op  og strik dem ret.
  • P 2: 1 kantm, tag 1 ud, 1 r, 1 ud, 1 kantm = 5 m.
  • P 3: 1 kantm, tag 1 ud, 3 r, tag 1 ud, 1 kantm = 7 m.
  • P 4: Ret.
  • P 5: Ret. Tag 1 m ud efter 1, 4, 6 og 9 m = 11 m.
  • P 6: Herfra strikkes yderkanten i retstrikning: 1 kantm, 4 r, 1 vr, 4 r, 1 kantm.
  • P 7: Ret. Tag 1 ud efter 1, 4, 7, 9, 12 og 15 m = 17 m.
  • P 8: 1 kantm, 4 r, vrang til der er 5 m tilbage, 4 r, 1 kantm. Tag 1 m ud efter 8 m = 18 m.
  • P 9: Ret. På alle ulige p tages 6 m ud jævnt fordelt.
  • P 10: 1 kantm, 4 r, vrang til der 5 m tilbage, 4 r, 1 kantm.

Gent p 9-10, til der er 180 m i alt.

Strålediagram

farvestraaler-diagram

Stråler

Strålerne strikkes efter diagrammet. Overgangen til stråler sker på p 1 og 2. På p 3 dannes 19 stråler. Marker starten af hver stråle med en maskemarkør – det gør det lettere at tælle masker.

Fra p 5 springes indtagningen i midten af hver 6. stråle over. Derved bliver strålen bredere. På p 5 er det i strålerne 1, 7, 13 og 19. På de følgende p springes indtagningerne over, hvor det er markeret med rødt. Det gør det lettere at tælle strålerne, hvis du sætter en maskemarkør, hvor indtagningerne springes over.

  • P 5: Spring indtagningerne over i stråle 1, 7, 13, 19.
  • P 6 og alle lige p: Strik vr ml kantmaskerne.
  • P 7: Spring indtagningerne over i stråle 2, 8, 14.
  • P 9: Spring indtagningerne over i stråle 3, 9, 15.
  • P 11: Spring indtagningerne over i stråle 4, 10, 16.
  • P 13: Spring indtagningerne over i stråle 5, 11, 17.
  • P 15: Spring indtagningerne over i stråle 6, 12, 18.
  • P 17: Spring indtagningerne over i stråle 1, 7, 13, 19.

Gent p 6-17, til du har nået den ønskede længde.

Færdiggørelse

Strik 12 p retstrikning. (Da jeg startede retstrikningen, havde jeg ca. 40 g garn tilbage).

Luk af for alle masker.

flower-power-2

© chamaecyparis

Om designeren

© Martina Paulsen 2016. Original titel Wrap Flower Power. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Martina.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse fra designeren.

Print Friendly, PDF & Email

6 Comments:

  1. Hej Strikkeglad.
    Meget flot sjal, og dejligt at du oversætter så mange fine opskrifter.
    Mit problem er at jeg absolut ikke forstår denne opskrift, jeg skal gentage p 9-10 😀
    Så kommer hele diagrammet med stråler, og det kan jeg ikke finde hoved eller hale i.
    Kunne du evt skrive et par ord om hvordan jeg skal læse og forstå det.
    Jeg plejer nu godt at kunne læse et diagram men altså ikke dette.
    God weekend.
    Vh Kirsten Holst.

    • Jeg har set påå det og kan godt forstå, det er lidt forvirrende. Men husk, at jeg kun har oversat opskriften, ikke strikket den. Jeg har nu erstattet ordet “pindene” med “strålerne” (efter p 5) for at gøre det tydeligere. Jeg tror, det giver mening.

  2. Jeg splejser på anden og for mig lette måde.
    Hvis det er rent uld spytsplejsef jeg.
    Ellers strikkehæfter jeg, eller deler begge ender i to, klipper den ene af, lægger de to andre sammen, og strikker videre.
    Det fungerer fint for mig.

  3. Det er et super flot sjal og en rigtig god måde at få brugt rester på.

    Tak for alle dine gode opskrifter. Jeg følger der her på hjemmesiden da jeg ikke er på Facebook

    Det er altid spændende at se hvad du nu har fundet på!🙃😊

  4. Jeg strikker sjalet “farvestråler”. Der står at man skal slutte med 12 pinde ret.S kal man fortsat tage ud og ind ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *