Dejlige, bløde sokker i 4 størrelser i angora eller andet blødt garn. Der er pyntestriber på benet og på tåen. Kan justeres i længden. Her er de strikket i angora og uld på pinde 2-2½ og 2½-3 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 2½, 3
Disse sokker er designet af en dame, der opdrætter angorakaniner, og hun har brugt ulden fra dem. Hendes opskrift har anvisninger på, hvordan hun har gjort, men vi har brugt garnalternativer med angora. Der er henvisning til hendes side, hvis du ønsker selv at spinde.
Der er striber på benet og tæerne på disse sokker. Sokkerne strikkes som en spiral ovenfra. De har en hælflap og ribstrikket kile. Selve foden er i glatstrikning.
Hvis du ønsker et længere ben, kan du enten strikke mere rib i starten eller forlænge G-sektionen på benet.
Ved farveskift samler du den nye farve op under den farve, du lige har brugt. Sno ikke farverne i starten af omgangen.
Størrelser
S (M, L, XL).
Mål
Fodomkreds: 17 (19, 21.5, 23.5) cm
Benlængde: 9 cm. Justerbar.
Vælg en størrelse med ca. 2½ cm negative negativ bevægelsesvidde i fodomkredsen, dvs. at sokken strækkes en smule på foden.
Materialer
Garn
Til denne opskrift er brugt uld fra angorakaniner i 2 farver: naturfarvet og blå. Det er hjemmespundet af designeren. Her beskrives kun alternativgarner, men du kan læse om brug af angoragarnet her.
Garnalternativer
(G) Regia 4 Ply (75 % uld, 25 % polyamid; 210 m/50 g); farve: Royal Blue; 1 (1, 2, 2) ngl.
(K) Settlers Grove handspun (75 % merino, 25 % angora; ca. 96 m/28 g); farve: Grey; 1 ngl.
eller
(K) AvillionFarmFibers (80 % uld, 20 % angora; 229 m/56 g); farve: Bluish Gray; 1 ngl.
eller
(K) Madelinetosh Pashmina (75 % Superwash merino, 15 % silke/10 % cashmere; 329 m/117 g); farve: Great Grey Owl; 1 ngl.
• Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower 1 Class
Strikkepinde
Strømpepinde 2-2½ mm eller 2 rundpinde eller lang rundpind til magic loop.
Strømpepinde 2½-3 mm eller 2 rundpinde eller lang rundpind til magic loop.
Brug altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
Maskemarkører.
Stoppenål.
Strikkefasthed
36 m/50 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på de tynde p.
34 m/40 p = 10 x 10 cm i mønsterstrik på de tykke p.
Teknikker
Kabelopslag: Se her.
Maskesting: Se her. PaaPinden.
Forkortelser
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Sådan gør du
- På de tykke p slår du 60 (68, 76, 84) m op med G med kabelopslag.
- Fordel maskerne på pindene, som du ønsker, og strik rundt herfra.
- Sæt en markør for omgangsstart.
- Manchetomg: (2 r, 2 vr) omg ud.
- Gent denne omg yderligere 4 gange.
Skift til de tynde p.
- Startomg: Ret.
- Start K.
- Omg 1: (K) (1 løst af som vr, 28 (32, 36, 40) r, 1 løst af som vr) x 2.
- Omg 2: (K) (1 løst af som vr, 28 (32, 36, 40) vr, 1 løst af som vr) x 2.
- Omg 3-4: (G) (1 r, 1 løst af som vr, 26 (30, 34, 38) r, 1 løst af som vr, 1 r) x 2.
- Gent omg 1-4 yderligere 10 gange, derefter omg 1-2 endnu en gang.
- Bryd K og forts i G.
- Strik 1 omg i G.
Strik længere, hvis du ønsker et længere ben.
Hælflap
Vend arb, så vrangs vender mod dig. Hælflappen laves over de sidste 30 (34, 38, 42) m.
- P 1 (vrangs): 1 løst af, 29 (33, 37, 41) vr.
- P 2 (rets): (1 løst af, 1 r) x 15 (17, 19, 21).
- Gent p 1-2 yderligere 16 (17, 18, 19) gange, derefter p 1 endnu en gang.
Hælvending
- P 1 (rets): 1 løst af som vr med garnet bagved, 16 (18, 20, 22) r, 2 r dr sm, 1 r, vend.
- P 2 (vrangs): 1 løst af som vr med garnet foran, 5 vr, 2 vr sm, 1 vr, vend.
- P 3: 1 løst af som vr med garnet bagved, ret til 1 m før hullet, 2 r dr sm, 1 r, vend.
- P 4: 1 løst af som vr med garnet foran, vr til 1 m før hullet, 2 vr sm, 1 vr, vend.
- Gent p 3-4 yderligere 4 (5, 6, 7) gange. Nu er alle hælmasker strikket, og der er 18 (20, 22, 24) m tilbage.
Kile
Strik rundt igen.
- Startomg 1: Strik ret hen over de 18 (20, 22, 24) sidste hælmasker, strik derefter 17 (18, 19, 20) m op i kanten af hælflappen med de løse m som guide plus 1 ekstra m i hjørnet (for ikke at få et hul). Med venstre p samler du venstre ben af den sidste m på G-striben op og strikker den sm med første m på næste omg (2 r sm). Strik så hen over de sidste vristmasker i glatstrikning, til der er 1 m tilbage. Strik 1 løst af, og med højre p samler du højre ben op på den næste G-maske på den næste stribe bag på benet og strikker 2 r dr sm med den sidste vristmaske. Det er slutningen af vristen. Sæt en markør eller fordel maskerne, som du ønsker. Strik 18 (19, 20, 21) m op i kanten af hælflappen med de løse m som guide. Strik så 24 (27, 29, 32) r, (2 vr, 2 r) x 3 (3, 2, 2), 0 (0, 2, 2) vr, 0 (0, 1, 1) r. Du er nu ved enden af sålmaskerne/starten af vristen. Dette er den nye omgangsstart = 84 (92, 100, 108) m.
- Startomg 2: Strik hen over vristen, (2 r, 2 vr) x 3, 30 (34, 38, 42) r, (2 vr, 2 r) x 3.
Indtagninger
- Indtagningsomg: Strik hen over vristen, 2 r dr sm, strik mønster til 2 m før vristen, 2 r sm = 2 m taget ind.
- Næste omg: Strik mønster.
- Gent de sidste 2 omg yderligere 11 gange = 60 (68, 76, 84) m.
Fod
- Strik videre i glatstrikning, til foden måler 6½ (6½, 7, 7½) cm mindre end ønsket længde.
Tå
Bemærk: Tåen strikkes med lodrette striber i mønsterstrik.
Skift til de tykke pinde.
- Startomg til højre sok: (G) 1 r, (K) 2 r dr sm, ((G) 1 r, (K) 1 r) x 13 (15, 17, 19), (G) 1 r; (G) 1 r, ((K) 1 r, (G) 1 r) x 13 (15, 17, 19), (K) 2 r sm, (G) 1 r = 58 (66, 74, 82) m.
- Startomg til venstre sok: (G) 1 r, ((K) 1 r, (G) 1 r) x 13 (15, 17, 19), (K) 2 r sm, (G) 1 r; (G) 1 r, (K) 2 r dr sm, ((G) 1 r, (K) 1 r) x 13 (15, 17, 19), (G) 1 r = 58 (66, 74, 82) m = 29 (33, 37, 41) m til hver halvdel, vrist og sål. Vrist og sål både starter og ender med en m i G.
De følgende instruktioner henviser til enden af halvdelen – du strikker gentagelsen 2 gange, 1 gang hen over vristen og 1 gang hen over sålen.
- Strik 3 omg med lodrette striber.
- Indtagningsomg: ((G) 1 r, (K) 2 r dr sm, Strik lodrette striber til 3 m før enden af halvdelen, (K) 2 r sm, (G) 1 r) x 2 = 4 m taget ind.
- Strik 2 omg med lodrette striber.
- Gent de sidste 3 omg yderligere 3 (3, 3, 4) gange = 42 (50, 58, 62) m rem.
- Gent Indtagningsomg.
- Strik 1 omg i lodrette striber.
- Gent de sidste 2 omg yderligere 2 (2, 3, 3) gange = 30 (38, 42, 46) m tilbage.
- Strik Indtagningsomg yderligere 2 (3, 3, 3) gange = 22 (26, 30, 34) m tilbage.
- Bryd K og forts med G.
- Strik endnu en Indtagningsomg = 18 (22, 26, 30) m tilbage.
Færdiggørelse
- Bryd garnet med en ende på 30 cm.
- Sy tåen sammen med stoppenålen med maskesting.
- Hæft alle løse ender.
- Læg sokkerne i blød i lunkent vand med lidt uldvaskemiddel i 5 minutter, pres så overskydende vand ud ved at rulle dem ind i et håndklæde og presse på dem.
- Lad dem tørre fladt.
Om designeren
© 2023 Stefanie Johnson, Settlers Grove designs. Original titel Lucky Rabbit. Udgivet i Knitty Winter 2023. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Stefanie Johnson.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.