...
Hjem » Strikkeopskrifter » Vinkel og hældning

Vinkel og hældning

Asymmetrisk sjal i tofarvet patent (brioche). Det er tidskrævende, men med gode instruktioner. De 3 størrelser skyldes forskellige garntykkelser. Her i uld og silke på pinde 2½, 3, 3½ og 4 mm.
Sværhedsgrad: Høj | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 2½, 3, 3½, 4
Fingering weight

Af Anne Blayney

Dette sjal strikkes i tofarvet patent (brioche).
Mønstret er asymmetrisk og ligner nærmest en drage (kite) med riller i forskellige retninger. Der er en kant på 3 masker rundt om hele sjalet. Størrelsen kan tilpasses, og sjalet kan strikkes i hvilken som helst type garn.
Her vises det i 3 versioner i forskellige garntykkelser: i laceweight, i fingering weight og i DK weight. Instruktionerne er de samme til alle 3. De eneste forskelle er pindetykkelsen og antallet af mønstergentagelser.

 

 

 

 

Størrelser

One size. Kan tilpasses.

Mål

I laceweight-garn (turkis og mangefarvet):
Bredde: 157 cm.
Højde: 51 cm.

I fingering weight-garn (turkis og grå):
Bredde: 168 cm.
højde: 61 cm.

I DK weight-garn (peach/grey-green):
Bredde: 127 cm.
Højde: 40 cm.

Materialer

Laceweight

Garn

I laceweight (turkis og mangefarvet):
Miss Babs Yet (65 % merinould, 35 % silke; 366 m/65 g); farver:
(G) Sea Teal; 1 ngl.
(K) Ziggy Stardust; 1 ngl.

I fingering weight (turkis og grå):
Sweet Paprika Messa di Voce (100 % Superwash merinould; 420 m/100 g); farver:
(G) Georgian Bay; 1 ngl.
(K) Graphite; 1 ngl.

I DK weight (fersken og grågrøn):
Julie Asselin Leizu DK (90 % merinould, 10 % silke; 238 m/115 g); farver:
(G) Voyager; 1 ngl.
(K) Kerava; 1 ngl.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: Lace: Lana Grossa Cool Wool Lace, Fingering: Lana Grossa Cool Wool Baby, DK: Lana Grossa Cool Wool Big Unicolor

Strikkepinde

I laceweight: Rundpind 2½-3 mm, 50 cm eller længere.
I fingering weight: Rundpind 3-3½ mm, 50 cm eller længere.
I DK weight: Rundpind 4 mm, 50 cm eller længere.
Brug altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Snoningspind (eller strømpepind eller ekstra rundpind i samme tykkelse som arbejdspinden).
Maskemarkører.
Oplukkelig maskemarkør.
Vægt.
Stoppenål.

Strikkefasthed

Fingering weight

Bemærk: Mål din strikkefasthed efter vask og tørring. De følgende mål er vejledende, og du behøver ikke følge dem.

Strikkefasthed i Laceweight:
(Ved startkanten): 18 m/30 p = 10 x 10 cm.
(Ved den lange kant): 23 m/21 p = 10 x 10 cm.
(Ved den sidste kant): 16 m/32 p = 10 x 10 cm.

Strikkefasthed i Fingering weight:
(Ved startkanten): 17 m/29 p = 10 x 10 cm.
(Ved den lange kant): 20 m/22 p = 10 x 10 cm.
(Ved den sidste kant): 17 m/27 p = 10 x 10 cm.

Strikkefasthed i DK weight:
(Ved startkanten): 13 m/25 p = 10 x 10 cm.
(Ved den lange kant): 17 m/23 p = 10 x 10.
(Ved den sidste kant): 15 m/26 p= 10 x 10.
Bemærk: Alle mål er i glatstrikning. Strikkefastheden måles altid efter blokning.

Fingering weight

Tofarvet patent (brioche)

Strikkes i parvise pinde, når der strikkes frem og tilbage: 2 p på rets og 2 p på vrangs osv. Du opnår dette ved at strikke 1 p med G, og uden at vende arb lader du maskerne glide ned i den anden ende af rundpinden og strikker næste p med K. Derefter vender du arb og gentager processen.
Den første m på hver anden p har et løst omslag, som ikke er forankret i en anden m. Det hjælper derfor at holde på K, mens du strikker den første brr med G.
Mønstret er i sektioner. Du kan evt. sætte en markør eller en livline, når du går fra en sektion til en anden. Brioche er svært at pille op, hvis du laver en fejl, så en livline vil gøre det nemmere.
Jeg anbefaler også at sætte en oplukkelig markør i den midterste søjle, så du altid kan finde den. Når du har strikket nogle få gentagelser af udtagningerne, bliver det lettere at finde søjlen, men det hjælper i starten, hvis du markerer den. Du kan flytte markøren med op, når du strikker videre, eller sætte en markør efter hver gentagelse, så du kan holde styr på antallet af gentagelser.

Teknikker

Brioche-maske: 1 løst af, slå om:

På retp: Med G på rets og K på vrangs: Træk garnet frem, tag den næste m af som vr, slå garnet om højre p, når du strikker den følgende m.
På vrangp: Med G på vrangs og K på rets: Med garnet trukket frem tager du næste m løst af som vr, slår garnet om højre p og trækker det frem, parat til en vrangm.
Når du strikker brioche-masken i starten af pinden, trækker du garnet frem og tager den første m løst af som vr; når du strikker brioche-masken i slutningen af pinden, er bevægelsen den samme, men garnet forankres ikke. Når du vender, skal du sikre dig, at K stadig er over pinden.

Fold og vend: Tag næste m løst af som vr, flyt arbejdsgarnet ml pindene til den anden side og sæt så den løse m tilbage på venstre p. Vend.

Forkortelser

G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
1 løst af, slå om: Brioche-maske. Se beskrivelse ovenfor under Teknikker.
Brr: Brioche-ret. Strik næste m og dens omslag ret sm.
Brvr: Brioche-vrang. Strik næste m og dens omslag vr sm.
2 ud: Strik (brr, slå om, brr) i næste m og dens omslag = 2 m taget ud.
4 ud: Strik (brr, slå om, brr, slå om, brr) i næste m og dens omslag = 4 m taget ud.
4 ind: Indtagning, hvor 5 m bliver til 1: Tag 1. og 2. m løst af hver for sig som r, sæt den følgende m på en snoningsp og hold den foran arb, strik næste m ret, træk den 2. løse m over, sæt m på venstre p og træk den næste m over, sæt m på højre p, træk den 1. løse m over, flyt m fra snoningsp til venstre p, sæt arbejdsm på venstre p, træk m fra snoningsp over og sæt den sidste m på højre p = 4 m taget ud.
2 ind mod højre: Indtagning, hvor 3 m bliver til 1. Den hælder mod højre: Strik 2 r dr sm i de næste 2 m. Sæt m tilbage på venstre p som vr og træk den næste m og dens omslag sm over den strikkede m fra venstre mod højre. Sæt til sidst den færdige m tilbage på højre p.
4 ind mod højre: Version af 4 ind, der hælder mod højre: Strik som 2 ind mod højre, men sæt så m tilbage på venstre p og træk de 2 næste m over hver for sig. Sæt m tilbage på højre p = 4 m taget ind.

DK weight

Sådan gør du

Startsektion

Der slås kun 1 m op, og til sidst er der kun 1 m at lukke af. Og der er kun 4 løse ender at hæfte.
Vej dit garn og skriv ned, hvad dit G og K vejer.

  • Slå 1 m op med G.
  • Startp 1 (rets): 2 ud i samme m = 3 m.
  • Startp 2 (vrangs): 1 vr, 1 r, 1 vr.
     
  • Startp 3A (rets): 1 r, 2 ud i samme m, 1 r = 5 m. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af p.
  • Startp 3B (rets): (K) (1 løst af, slå om, 1 vr) x 2, 1 løst af, slå om. Vend.
     
  • Startp 4A (vrangs): (G) (brvr, 1 løst af, slå om) x 2, brvr. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af p.
  • Startp 4B (vrangs): (K) 1 løst af, slå om, (brr, 1 løst af, slå om) x 2. Vend.
     
  • Startp 5A (rets): (G) brr, 1 løst af, slå om, 4 ud, 1 løst af, slå om, brr = 9 m. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af p.
  • Startp 5B (rets): (K) 1 løst af, slå om, brvr, (1 løst af, slå om, 1 vr) x 2, 1 løst af, slå om, brvr, 1 løst af, slå om. Vend.
     
  • Startp 6A (vrangs): (G) (brvr, 1 løst af, slå om) x 4, brvr. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af p.
  • Startp 6B (vrangs): (K) (1 løst af, slå om, brr) x 4, 1 løst af, slå om. Vend.
     
  • Startp 7A (rets): (G) brr, 1 løst af, slå om, 2 ud, (1 løst af, slå om, brr) til de sidste 4 m, 1 løst af, slå om, 2 ud, 1 løst af, slå om, brr. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af p = 4 m taget ud.
  • Startp 7B (rets): (K) 1 løst af, slå om, brvr, 1 løst af, slå om, 1 vr, (1 løst af, slå om, brvr) til de sidste 5 m, 1 løst af, slå om, 1 vr, 1 løst af, slå om, brvr, 1 løst af, slå om.
     
  • Startp 8A (vrangs): (G) (brvr, 1 løst af, slå om) til sidste m, brvr. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af p.
  • Startp 8B (vrangs): (K) (1 løst af, slå om, brr) til sidste m, 1 løst af, slå om. Vend.
     
  • Gent startp 7A-8B yderligere 3 gange = 21 m.

Find den midterste søjle på rets af arb. Sæt en oplukkelig markør i den søjle. Flyt denne markør opad, mens du strikker udtagningssektionen.

DK weight

Udtagninger

I denne sektion tager du ud i den yderste kant og tager ind i midten, så du efterhånden får en dominoeffekt.

  • Udtagningsp 1A (rets): (G) brr, 1 løst af, slå om, 2 ud; (1 løst af, slå om, brr) til 3 m før søjlen; 1 løst af, slå om, 4 ind; (1 løst af, slå om, brr) til de sidste 4 m; 1 løst af, slå om, 2 ud, 1 løst af, slå om, brr. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
  • Udtagningsp 1B (rets): (K) 1 løst af, slå om, brvr, 1 løst af, slå om, 1 vr; (1 løst af, slå om, brvr) til de sidste 5 m; 1 løst af, slå om, 1 vr, 1 løst af, slå om, brvr, 1 løst af, slå om. Vend.
     
  • Udtagningsp 2A (vrangs): (G) (brvr, 1 løst af, slå om) til sidste m; brvr. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
  • Udtagningsp 2B (vrangs): (K) (1 løst af, slå om, brr) til sidste m; 1 løst af, slå om.
     
  • Udtagningsp 3A (rets): (G) brr, 1 løst af, slå om, 2 ud; (1 løst af, slå om, brr) til de sidste 4 m; 1 løst af, slå om, 2 ud, 1 løst af, slå om, brr = 4 m taget ud. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
  • Udtagningsp 3B (rets): (K) Som udtagningsp 1B. Vend.
     
  • Udtagningsp 4A (vrangs): (G) Som udtagningsp 2A. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
  • Udtagningsp 4B (vrangs): (K) Som udtagningsp 2B. Vend.
     
  • Gent udtagningsp 1A-4B, til du har brugt ca. 30 % af dit garn iflg. vægt. (Eksempel: Versionen i fingering weight har 29 fulde gentagelser af udtagningssektionen.)

Vej dit garn efter hver 8. p. Startpindene og udtagningssektionen udgør lige knap 34 % af det totale antal m i sjalet, afhængigt af størrelsen. For at være på den sikre side, så du ikke løber tør for garn, anbefaler jeg at stoppe gentagelserne, når du har strikket en fuld gentagelse af de 8 p og har brugt ca. 30 % af dit garn.
Eksempel: Hvis du startede med 2 ngl på hver 100 g (et i G, et i K), så er 30 % af de 200 g = 60 g. Så når du har 140 g tilbage, er det tid til at gå over til næste sektion.

Næste sektion

Du forts med at tage ud langs sjalets højre kant og tage ind i midten, men du tager ikke mere ud i venstre kant. Hvert par udtagninger og indtagninger flytter den midterste søjle hen mod venstre kant. Antallet af m på hver p varierer i denne sektion, men slutter altid på samme antal efter gentagelsen over 8 p.

  • P 1A (rets): (G) brr, 1 løst af, slå om, 2 ud; (1 løst af, slå om, brr) til 3 m før søjlen; 1 løst af, slå om, 4 ind; (1 løst af, slå om, brr) pinden ud = 2 m taget ind. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
  • P 1B (rets): (K) 1 løst af, slå om, brvr, 1 løst af, slå om, 1 vr; (1 løst af, slå om, brvr) til sidste m, 1 løst af, slå om. Vend.
     
  • P 2A (vrangs): (G) (brvr, 1 løst af, slå om) til sidste m, brvr. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
  • P 2B (vrangs): (K) (1 løst af, slå om, brr) til sidste m, 1 løst af, slå om.
     
  • P 3A (rets): (G) brr, 1 løst af, slå om, 2 ud; (1 løst af, slå om, brr) pinden ud = 2 m taget ind. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
  • P 3B (rets): (K) Som p 1B. Vend.
     
  • P 4A (vrangs): (G) Som p 2A. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
  • P 4B (vrangs): (K) Som p 2B. Vend.
  • Gent p 1A-4B, til den midterste søjle er på 5. m fra sjalets venstre kant. Slut med P 4B. Hvis du holder styr på antallet af gentagelser, er dette 3 gentagelser mere end du strikkede i udtagningssektionen.
Laceweight

Overgangssektion

I denne sektion forbereder du den afsluttende kant. Du slutter med både G og K i venstre side af sjalet

  • Overgangsp 1A (rets): (G) brr, 1 løst af, slå om, 2 ud; (1 løst af, slå om, brr) til der er 8 m tilbage; 1 løst af, slå om, 4 ind mod højre, 1 løst af, slå om, brr = 2 m taget ind. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
  • Overgangsp 1B (rets): (K) 1 løst af, slå om, brvr, 1 løst af, slå om, 1 vr; (1 løst af, slå om, brvr) til sidste m, 1 løst af, slå om. Vend.
     
  • Overgangsp 2A (vrangs): (G) (brvr, 1 løst af, slå om) til sidste m, brvr. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
  • Overgangsp 2B (vrangs): (K) (1 løst af, slå om, brr) til sidste m, 1 løst af, slå om.
     
  • Overgangsp 3A (rets): (G) brr, 1 løst af, slå om, 2 ud; (1 løst af, slå om, brr) pinden ud = 2 m taget ind. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
  • Overgangsp 3B (rets): (K) Som p 1B. Vend. Du slutter med vrangs vendt mod dig.

Vendepinde

I denne sektion bruger du vendepinde til at lave en briochekant på 3 m i de resterende m. Du vil ende med blot 1 m.

  • Kantp 1A (vrangs): (G) (brvr, 1 løst af, slå om) x 2, brvr. Lad garnet falde uden at folde masken. Vend ikke. Lad disse 5 m glide ned i den anden ende af pinden.
  • Kantp 1B (vrangs): (K) (1 løst af, slå om, brr) x 2, 1 løst af, slå om. Fold og vend.
     
  • Kantp 2A (rets): (G) 2 ind mod højre, 1 løst af, slå om, brr = 2 m taget ind. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
  • Kantp 2B (rets): (K) 1 løst af, slå om, brvr, 1 løst af, slå om. Vend.
     
  • Gent Kantp 1A-2B, til der er 5 m tilbage.

Sidste sektion

  • Slutp 1A (vrangs): (G) (brvr, 1 løst af, slå om) x 2, brvr. Vend ikke. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
  • Slutp 1B (vrangs): (K) (1 løst af, slå om, brr) x 2, 1 løst af, slå om. Bryd med en ende på 15 cm til hæftning. Vend.
     
  • Slutp 2 (rets): (G) Strik 4 ind = 1 m tilbage. Bryd G med en ende på 15 cm til hæftning og træk enden gennem de sidste m.
Fingering weight

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender.
  • Vask sjalet forsigtigt og lad det tørre fladt.
  • Når du er færdig med sjalet, er det ikke en perfekt trekant. Du kan nemt sætte nåle i kanten, mens det er vådt og trække det i trekantform. Men det betyder selvfølgelig, at de forskellige sektioner trækkes enten lodret eller vandret, så det er umuligt at angive en strikkefasthed for det blokkede sjal. Prøv dig frem. Det vigtigste er at lave et sjal, som du kan lide.
  • Du kan vælge at strække sjalet ud og sætte nåle i kanten, eller du kan bare glatte det i facon med hænderne.

Om designeren

© 2023 Anne Blaney. Original titel Angle and Inclination. Udgivet i Knitty Deep Fall 2023. Fotos: Dan Blayney, Anne Blayney. Kontakt Anne.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar