Meget nem nederdel i A-facon. En bred rib får den til at sidde godt i taljen. Mønstret er irsk perlestrik, som er let at gå til. Her i polyester med akryl, men du kunne vælge fx tynd uld. Pinde 4½ og 5½ mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4½, 5½
Enkel nederdel i A-facon, der er let at strikke ovenfra. Den starter med 5 cm rib. Resten strikkes i irsk perlestrik.
Der er udregninger til at strikke i din egen størrelse.
Størrelse
Strik din egen størrelse.
Mål
Livvidde: 61-66 cm.
Længde over knæet: 45 cm.
Materialer
Garn
Det garn, jeg har brugt, er Faux Mo fra Moda Vera, aran weight (78 % polyester, 22 % akryl; 164 m/30 g); det er et letvægts-mohairgarn; farve: Silver. Jeg strikkede med 2 tråde holdt sammen på pinde 5½ mm.
(O.a.: Garnforbrug er ikke opgivet i antal ngl, men som 777 m).
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Brushed Alpaca Silk
NB: Brug kun en enkelt tråd. Lav først en strikkeprøve.
Strikkepinde
Rundpind 5½ mm.
Rundpind 4½ mm.
Tilbehør
8 maskemarkører.
Målebånd.
Stoppenål.
Saks.
Strikkefasthed
18 m/24 p = 10 x 10 cm i irsk perlestrik. Du kan lave din egen strikkefasthed med udregningerne herunder.
Forkortelser
1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.
1 ud under: Stik pinden ind i masken under næste m, strik derefter masken normalt = 1 m taget ud.
Mønster
Irsk perlestrik
- Start med et lige antal m.
- Strik 2 p 1 r, 1 vr.
- Strik 2 p 1 vr, 1 r.
- Gent de 4 p.
Se fx her.
Sådan gør du
Nederdelen strikkes ovenfra på rundpind og er derfor helt sømløs.
Start med rib 1 dr r, 1 vr og strik derefter irsk perlestrik.
Udtagning
Tag ud med 1 r og 1 vr i samme m således:
- Start første udtagning ved den m, der skulle strikkes ret.
- Strik 1 r, og med pinden i samme m trækker du garnet frem og strikker 1 vr.
- Gent udtagningen i næste m (som skulle være vr).
- Med denne udtagning har du fået et nyt sæt 1 r, 1 vr.
Udregning
For at finde ud af, hvor mange m du skal slå op, foretager du denne udregning.
Du skal bruge din strikkefasthed og dit taljemål. Eksemplet viser resultatet for min strikkefasthed, som er 18 m/10 cm, og mit taljemål, som er 66 cm.
Strikkefasthed: 18 m x 10 cm.
Taljemål: 66 cm.
Baseret på udregningen skal jeg slå 118 m op. Jeg øger til 120 m, da ribben efterhånden vil trække sig lidt sammen. I denne opskrift bruges 120 m.
Rib
- Slå et lige antal m op, der er deleligt med 8, på pinde 4½ mm, her 120 m.
- Sæt en markør i starten af pinden.
- Strik 5 cm rib *1 dr r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Nederdel
- Skift til pinde 5½ mm.
- P 1: Strik irsk perlestrik og tag 16 m ud jævnt fordelt i 8 par = 136 m.
- Sæt en markør ved dine indtagninger, så du ikke skal regne hver gang.
- Strik endnu 20 p i irsk perlestrik.
- Tag ud på samme måde på hver 22. p (ca. hver 10. cm).
- Forts til den længde, du ønsker, og luk af for alle m.
- Jeg lavede 5 udtagninger til og med p 88 (200 m), fortsatte i mønster yderligere 2 p og lukkede af på p 91.
- Fuld længde 45 cm (lige over knæet), inkl. rib.
Færdiggørelse
Hæft alle løse ender.
Om designeren
© 2022 szeNooi. Original titel A-Line Skirt. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt szeNooi.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.