Nemt sjal med diagonalt hulmønster. Det er asymmetrisk med en lang ende og en forskudt hovedsektion. Tørklædet kan sættes på mange måder. Her strikket i merinould med nylon på pind 4 mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4
Af Lisa Overby
Let og luftigt sjal strikket i en asymmetrisk trekant af 1 ngl strømpegarn. Perfekt til en kølig aften.
Størrelse
One size.
Mål
Bredde: 218 cm.
Højde midtpå: 37 cm.
Materialer
Garn
Vivid Yarn Studios Signature Sock (75 % merinould, 25 % nylon; 423 m/100 g); Farve: Crystal Cove; 1 ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Manos Del Uruguay Alegria.
Strikkepinde
Rundpind 4 mm, 80 cm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
Maskemarkør.
Stoppenål.
Strikkefasthed
Ca. 16 m/20 p = 10 x 10 cm i retstrikning.
Forkortelser
1 ud: Slå garnet om pinden 2 gange. På næste p strikker du ret i første løkke og lader den anden løkke falde af pinden = 1 m taget ud.
Kfb: Strik ret i forreste og bageste løkke af samme m = 1 m taget ud.
Sådan gør du
Lang ende
- Slå 3 m op.
- P 1: 1 r, 1 ud, 1 r = 4 m).
- P 2: 1 ud, strik ret pinden ud = 5 m.
- P 3: 1 r, 2 r sm, 1 ud, 1 r = 5 m.
- P 4: 1 ud, strik ret pinden ud = 6 m.
- P 5: 1 r, 2 r sm, strik ret til der er 2 m tilbage, 1 ud, 1 r.
- P 6: 1 ud, strik ret pinden ud = 7 m.
- Gent p 5-6 yderligere 6 gange = 13 m.
Hovedsektion
- P 1 (rets): 1 r, 2 r sm, *dobbeltomslag, 2 r sm*. Gent fra * til *, til der er 2 m tilbage, 1 ud, 1 r.
- P 2, 4, 6, 8 (vrangs): 1 ud, strik ret pinden ud.
- P 3, 5, 7: 1 r, 2 r sm, strik ret til der er 2 m tilbage, 1 ud, 1 r = 4 m taget ud for hver 8 p.
- Gent p 1-8 yderligere 32 gange = 145 m, eller til du har ca. 2 g garn tilbage.
Aflukning
- Luk af for alle m på følgende måde for at få en elastisk kant: 1 r, *1 r, stik venstre p ind i de 2 m på højre p og strik dem drejet sm*. Gent fra * til *, til alle m er lukket af.
Færdiggørelse
- Hæft alle løse ender.
- Blok sjalet i de ønskede mål.
Om designeren
© 2019 Lisa Overby, Yarn Twisters. Original titel Crystal Cove. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Yarn Twisters.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.