Smukt sjal med hulmønster, strikket i farveskiftegarn med gradvise overgange i samme farveskala. Både længde og bredde kan justeres. Her i bomuld med akryl på pinde 2½ eller 3 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 2½, 3
Hvirvelsjal er et trekantet sjal, der kan strikkes ensfarvet, men som bliver mere interessant, hvis du laver det i farveskiftegarn med lange farveskift.
Du bruger 2 tråde samtidig. Når du bruger B-enden af garnet, så hold den oven på dit ngl. Når du ikke bruger den, vender du nøglet, så B-enden er nederst.
Størrelse
One size.
Mål
Bredde: 175 cm.
Højde midtpå: 75 cm.
Materialer
Garn
Scheepjes Whirl (60 % bomuld, 40 % akryl; 1000 m/225 g); farver: Peppermint Patty Cake, Blueberry BamBam eller Liquorice YamYam; 1 ngl.
A: Den yderste ende af ngl.
B: Den inderste ende af ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Scheepjes Whirl.
Strikkepinde
Rundpind 2½ eller 3 mm, 80 eller 100 cm.
Tilbehør
Stoppenål.
Strikkefasthed
Strikkefastheden er ikke vigtig.
Forkortelser
1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.
2 ud: Strik ret i forreste lænke, lad m sidde på venstre p, slå om, strik ret i bageste lænke, tag m af venstre p = 2 m taget ud.
Kantm: Kantmaske. Brug garnet fra forrige p, træk det frem og tag den første m løst af som vr. Hvis pinden er i samme farve, strikker du bare videre. Hvis det er en anden farve, trækkes garnet tilbage, og næste m strikkes i denne pinds farve.
Sådan gør du
- Slå 3 m op med A.
- P 1: (A) kantm, 1 ud, 1 r.
- P 2: (A) kantm, strik ret pinden ud.
- P 3: (A) kantm, 2 ud, strik ret pinden ud.
- P 4: (A) kantm, strik ret pinden ud.
- P 5: (A) kantm, 2 ud, strik ret til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r.
- P 6: (A) kantm, strik ret pinden ud.
- P 7: (B) kantm, 2 ud, *1 løst af med garnet bagved, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud. På hver anden p er der en ekstra m til sidst. Strik den ret.
- P 8: (B) kantm, strik alle m i B ret, tag alle m i A løst af med garnet foran arb. Strik de 4 sidste m ret.
- Gent p 5-8. Slut med pind 6. Bryd B.
Færdiggørelse
Om designeren
© 2019 Intensywnie Kreatywna. Original titel Whirl into the Matrix. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Intensywnie Kreatywna.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.