Anderledes sjal sat sammen af små muslingeskaller, der overlapper hinanden. Det er ikke svært at strikke og har gode billeder. Her strikket i uld med nylon (fingering weight) på pinde 3½ eller 4 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4
Let og luftigt sjal, der består af skaller i havets farver, der overlapper hinanden. Skallerne hænger kun sammen i hjørnerne, og på de steder er der sat små, blanke knapper for at fange lyset, som havet på en solskinsdag.
Skallerne strikkes fra side til side i retstrikning og formes med vendepinde.
Størrelse
Højde: 50 cm.
Bredde: 132 cm.
Sjalet kan nemt gøres større.
Materialer
Garn
Schoppel-Wolle Zauberball Crazy fingering (75 % uld, 25 % nylon; 420 m/100 g); farve: Spring is Here; 200 g. Garnet er med farveskift.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Scheepjes Our Tribe.
Strikkepinde
3½ eller 4 mm jumperpinde.
Tilbehør
42 knapper, 1 cm.
Sytråd og synål.
Stoppenål.
Strikkefasthed
11 m/22 p = 5 x 5 cm i retstrikning.
Hver skal måler ca. 15 cm i bredden og 10 cm i højden.
Strikkefastheden er ikke afgørende i dette projekt.
Forkortelser
Fold og vend: Bruges i vendepinde (forkortede pinde) til at formgive arbejdet. En vendemaske ”foldes” som regel, dvs. den tages løst af som vrang, arbejdet vendes, mens garnet føres bag masken, og masken sættes tilbage på højre pind med garnet rundt om. Denne procedure kaldes ”fold og vend”. Se også beskrivelsen nedenfor i teksten.
Sådan gør du
Skallerne strikkes fra side til side i retstrikning og formes med vendepinde/retriller. En retrille består af 2 retpinde.
Strik det angivne antal m, fold den næste m, vend arb og strik tilbage. Dette kaldes fold og vend i opskriften og laves således:
Træk garnet frem, tag næste m løst af som vr, træk garnet tilbage igen, sæt den løse m tilbage på venstre p, træk garnet frem igen og vend arb.
Efter første retrille tages den første m i hver retrille løst af som ret. (Dette er ikke med i instruktionerne.)
- Slå 24 m op.
- *Retrille 1: 3 r, fold og vend, 3 r.
- Retrille 2: 6 r, fold og vend, 6 r.
- Retrille 3: 9 r, fold og vend, 9 r.
- Retrille 4: 12 r, fold og vend, 12 r.
- Retrille 5: 15 r, fold og vend, 15 r.
- Retrille 6: 18 r, fold og vend, 18 r.
- Retrille 7: 21 r, fold og vend, 21 r.
- Du har nu strikket et kileformet stykke.
Strik nu en rille med huller:
- 2 r, (slå om, 2 r sm) x 10, fold og vend, 22 r.
- Strik retrille 1-7 igen, fulgt af endnu en rille med huller og til sidst retrille 1-7 endnu en gang.*
- Du har nu 3 kileformede stykker, adskilt af 2 p med huller.
- Den midterste p med huller strikkes lidt anderledes: 2 r, (slå om, 2 r sm) x 10, 2 r, vend, 24 r.
- Gent fra * til *, så du får 6 kildeformede stykker og 5 p med huller. Luk af.
Jeg strikkede 36 skaller til mit sjal.
Samling af skallerne
I stedet for at sy skallerne sm langs kanterne, besluttede jeg at lade dem overlappe og kun sy dem sm i de punkter, hvor de mødes. Jeg vendte dem også, således at spidserne pegede skiftevis op og ned.
Saml 3 skaller som vist på billedet. De mødes langs 3 vandrette (stiplede) linjer. Sy dem sammen i de to punkter, hvor de mødes på nederste linje. Et par små sting oven på hinanden er nok. På den øverste linje nøjes du med en nål for nu.
Den næste gruppe med 3 skaller vender omvendt, således at spidserne er opad. De mødes også langs 2 vandrette linjer. Midt i bunden af disse linjer sidder din nål fra sidste p. Sy skallerne m i dette punkt og i de 2 andre punkter på samme linje. Sæt nåle i spidserne i øverste linje.
Visse steder skal du sy 4 skaller sm. Sæt garnet i den nederste skal og sy alle følgende på efter tur med et lille sting. Til sidst syr du et par gange gn alle lag. Lad skallerne overlappe i samme rækkefølge hver gang. Jeg lod højre skal overlappe over venstre.
Fortsæt på denne måde med rækker af skaller, til du har samlet alle 8 rækker. Den sidste række med 8 skaller vender spidserne nedad.
Du kan selvfølgelig fortsætte med flere skaller og flere rækker, hvis du ønsker sjalet større.
Færdiggørelse
- Jeg satte små pynteknapper på mit sjal. Jeg syede 42 blå knapper på 1 cm fast oven på samlingerne med sytråd.
- Der er ingen grund til at blokke sjalet.
- Hæft alle løse ender.
Om designeren
© 2016 Frankie Brown. Original titel Spring Shells. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Må kun bruges til undervisning efter tilladelse. Kontakt Frankie.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.