Smukt og enkelt trekantsjal med stribeeffekt og hulbort i kontrastfarve. Det er et letvægtssjal. Der er gode diagrammer til mønstret. Her er det strikket i strømpegarn i 3 farver på pinde 3½ mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½
Vintage-sjalet er strikket i 3 farver håndfarvet merinould. Det kan også strikkes i 2 farver eller ensfarvet.
Det er et letvægtssjal, som kan bruges til alle årstider og al slags påklædning.
Sjalet strikkes frem og tilbage ovenfra.
Størrelse
One size.
Mål
Bredde: Ca. 150 cm.
Højde: Ca. 66 cm.
Materialer
Garn
Säie Merino Sock fingering weight (75 % merinould, 25 % nylon; 425 m/100 g); farver:
A: Silver Bliss (grå),
B: Dirty Flamingo (pink),
C: Evening White (beige); 40-45 g af hver.
Alternativt garn: Drops: Fabel og Flora, Novita: Venla og Merino, Sandnes Garn: Sunday og Alpakka Silke. Vær opmærksom på strikkefastheden her.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Manos Del Uruguay Alegria.
Strikkepinde
Rundpind 3½ mm, 80 cm.
Tilbehør
Ca. 30 maskemarkører.
Strikkefasthed
22 m/35 p = 10 x 10 cm.
Diagrammer
Sådan gør du
- Slå 8 m op med B og strik 2 r, sæt markør, 1 vr, sæt markør, 2 vr, sæt markør, 1 vr, sæt markør, 2 r. Dette er vrangs af arb.
- P 1 (rets): 2 r, flyt markør, slå om, strik ret til næste markør, slå om, flyt markør, 2 r (de 2 midtermasker), flyt markør, slå om, strik ret til næste markør, slå om, flyt markør, 2 r.
- P 2 (vrangs): 2 r, vr til der er 2 m tilbage, 2 r.
- Skift til A og gent p 1-2.
- Forts på denne måde med at skifte farve på hver anden p (når du starter p 1) = 4 m taget ud på hver anden p.
- Forts på denne måde, til du har 312 m på pinden. (Sidste p vil have samme farve som opslagspinden – her B.)
- Udtagningsp: 2 r, slå om, 2 r sm. Forts med de midterste m som før, til der er 4 m tilbage, 2 r sm, slå om, 2 r = 314 m.
- Skift til C. Strik 2 p med retm og omslag som i den stribede del.
- Start hulmønstret ved at kombinere Diagram 1 og 2. Diagram 1 er rets af sjalet. Du starter her og strikker hele diagrammet (Start, Mønster x 14, Midte). Herfra forts du til Diagram 2 (Midte, Mønster x 14 og Slut). Du har nu strikket 1 p. Vend arb og forts med vrangs.
- P 1 ser derfor således ud: Diagram 1: 2 r, slå om, gent mønstret over 11 m i alt 14 gange, 1 r, slå om, 1 r. (Midten af sjalet.). Diagram 2: 1 r, slå om, 1 r, gent mønstret over 11 m i alt 14 gange, 1 r, slå om, 2 r.
Bemærk: Det er lettere at følge mønstret, hvis du sætter markører alle de steder, der er markeret med en mørk streg i diagrammerne.
- P 2 er vrangs.
- Når du har strikket begge diagrammer, dvs. 24 p, strikker du 4 p i retstrikning (p 25-28).
- Luk af meget løst for alle masker som ret. Kanten skal være elastisk for at kunne blokkes i de rette mål til sidst. Luk af med en p, der er dobbelt så tyk som den, du strikker med (fx p 7-8).
Færdiggørelse
- Hæft alle ender.
Blokning
- Læg dit arb i en skål med lunkent vand i ca. 15 minutter. Tryk derefter så meget vand ud som muligt, men stræk ikke arb.
- Læg det på et håndklæde, som rulles. Pres denne rulle grundigt for at fjerne mere vand.
- Rul det ud og læg det på et fast underlag, fx en yogamåtte.
- Læg et tørt håndklæde på måtten og sjalet ovenpå.
- Mål midten af måtten, så de to sider bliver ens, og sæt nåle i kanten hele vejen rundt, så sjalet strækkes og opnår de rette mål.
- Lad det tørre.
Om designeren
© 2022 Anja King. Original titel Vintage Lace Shawl. Instagram #anjasmakings. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Anja.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.