...
Hjem » Strikkeopskrifter » Ny hættetrøje til baby

Ny hættetrøje til baby

Sød og nem hættetrøje i 4 størrelser fra 6 mdr til 2 år. Den har tilsatte ærmer, og knapperne kan dækkes med strik. Trøjen er nem at lave. Her i 100 % bomuld på pinde 4 og 4½ mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 41

Af Bernat Design Studio

Størrelser

6 (12, 18, 24) mdr.

Mål

Brystmål: 43 (48, 53½, 54½) cm.
Overvidde: 53½ (58½, 63½, 68½) cm.

Materialer

Garn

Bernat® Handicrafter Cotton (100 % bomuld; 73 m/50 g); garnforbrug:
6 mdr: 280 m.
12 mdr: 310 m.
18 mdr: 355 m.
24 mdr: 400 m.

• Anbefalet garn (Rito.dk): Lana Grossa Soft Cotton Unicolor

Strikkepinde

Jumperpinde 4 mm og 4½ mm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Maskemarkører.
5 knapper.

Strikkefasthed

20 m/26 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.

© konermanbb

Sådan gør du

Ryg

  • Slå 49 (53, 59, 61) m op på de tynde p.
  • P 1 (rets): *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
  • Gent p 1 yderligere 5 gange (perlestrik). Tag 4 m ud på sidste p = 53 (57, 63, 65) m.
  • Skift til de tykke p og forts i glatstrikning, til arb fra starten måler 16½ (18, 19, 21½) cm. Slut med en vrangp.

Ærmegab

  • Luk af for 5 (6, 8, 8) m i starten af de næste 2 p = 43 (45, 47, 49) m.
  • Strik videre, til ærmegabet måler 11½ (12½, 14, 14) cm. Slut med en vrangp. Luk af.

Venstre forstykke

  • **Med de tynde p slår du 23 (25, 29, 29) m op. Strik 6 p i perlestrik som på ryggen, tag 3 (3, 2, 3) m ud jævnt fordelt på sidste p = 26 (28, 31, 32) m.**
  • Skift til de tykke p og strik glatstrikning, til arb måler 16½ (18, 19, 21½) cm. Slut med en vrangp.

Ærmegab

  • Næste p: Luk af for 5 (6, 8, 8) m. Strik ret pinden ud = 21 (22, 23, 24) m. Strik videre, til ærmegabet måler 6 (7½, 9, 9) cm. Slut med en retp.

Halsudskæring

  • Næste p: Luk af for 5 (5, 6, 6) m. Struk vr pinden ud.
  • Tag 1 m ind i halskanten på den næste p og derefter hver anden p, til der er 12 (13, 13, 14) m. Strik videre, til ærmegabet måler det samme som ryggen. Slut med en vrangp. Luk af.

Højre forstykke

  • Strik fra ** til ** som på venstre forstykke.
  • Skift til de tykke p og forts i glatstrikning, til arb fra starten måler 16½ (18, 19, 21½) cm. Slut med en retp.

Ærmegab

  • Næste p: Luk af for 5 (6, 8, 8) m. Strik vr pinden ud = 21 (22, 23, 24) m.
  • Strik videre, til ærmegabet måler 6 (7½, 9, 9) cm). Slut med en vrangp.

Halsudskæring

  • Næste p: Luk af for 5 (5, 6, 6) m. Strik ret pinden ud.  Strik 1 p vr.
  • Tag 1 m ind i halskanten på den næste og derefter hver anden p, til der er 12 (13, 13, 14) m. Strik videre, til ærmegabet måler det samme som ryggen. Slut med en vrangp. Luk af.

Ærme

  • Med de tynde p slår du 33 (35, 35, 37) m op. Strik 6 p perlestrik som på ryggen og tag 2 m ud jævnt fordelt på sidste p = 35 (37, 37, 39) m.
  • Skift til de tykke p og forts i glatstrikning. Tag 1 m ud i begge ender af pinden på 5. og derefter hver 4. (4., 4., 6.) p, til du har 47 (51, 53, 55) m.
  • Strik videre, til arb fra starten måler 15 (19, 20½, 23) cm. Slut med en vrangp. Sæt en markør i begge ender af sidste p.
  • Strik yderligere 6 (8, 10, 10) p. Luk af.

Strik endnu et ærme magen til.

Hætte

  • Slå 93 (95, 97, 101) m op på de tynde p. Strik 6 p perlestrik som på ryggen. Tag 4 m ud jævnt fordelt på sidste p = 97 (99, 101, 105) m.
  • Skift til de tykke p og forts i glatstrikning. Tag 1 m ind i hver side på den næste og derefter hver anden p, til der er 77 (79, 81, 85) m.
  • Strik videre, til arb fra starten måler 18 (19, 19, 20½) cm. Slut med en vrangp.
  • Luk af for 7 m i starten af de næste 8 p.
  • Luk af for de resterende 21 (23, 25, 29) m.

Færdiggørelse

  • Sæt de strikkede stykker fast til et underlag med nåle i de rette mål og dæk dem med et fugtigt stykke. Lad dem tørre.

Knaphulsbånd

  • Med de tynde p og rets af højre forstykke vendt mod dig til piger og og venstre forstykke til drenge strikker du 43 (47, 51, 59) m op jævnt fordelt ml halskanten og den nederste kant.
  • Strik 3 p perlestrik som på ryggen.
  • P 4 (rets): Strik mønster over 2 m, *luk af for 2 m, strik mønster over 7 (8, 9, 11) m*. Gent fra * til * yderligere 3 gange, luk af for 2 m, strik mønster pinden ud.
  • P 5: Strik mønster og slå 2 m op over de aflukkede m.
  • Strik 1 omg i mønster.
  • Luk af i mønster (vrangs).

Knapbånd

  • Strik som knaphulsbåndet på venstre forstykke til piger eller højre forstykke til drenge.

Knapdække (valgfrit)

  • Med de tynde p slår du 7 m op. Strik 8 p glatstrikning. Luk af.
  • Lav i alt 5.

Sammensyning

  • Sy skuldersømmene.
  • Fold hætten bagpå og sy den bageste søm. Sæt den fast med nåle i halsåbningen, start midt på forkanterne og få bagsømmen af hætten til at passe med midten af nakkesømmen.
  • Sy ærmerne i. Placer pindene over markørerne langs ærmegabskanterne på forstykke og ryg, så du får firkantede ærmegab.
  • © kktryon

    Sy sidesømme og ærmesømme.
  • Dæk evt. knapperne med et dække og hæft det på bagsiden.
  • Sy knapperne fast over for knaphullerne.

Om designeren

© 2017 Yarnspirations. Original titel Knit Hoodie. Udgivet i Yarnspirations. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Yarnspirations.

 Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Yarnspirations. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar