...
Hjem » Strikkeopskrifter » Heksens ben

Heksens ben

Dejlige sokker med snoninger. De kan strikkes i 4 størrelser. De to sokkers mønster hælder til hver sin side. Der er gode diagrammer til mønstrene. Her i uld med nylon og yak på pinde 2½ og 3 mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4

Af Kate Atherley

Sokker med snoninger. Inspireret af et østrigsk mønster, der hedder ”Heksens ben”. De to sokkers snoninger er en smule forskellige. Der er 4 størrelser, men kun 2 maskeantal – de 2 andre størrelser opstår vha. ændret pindetykkelse. Hælflap, hælvending og fod strikkes på tyndere pinde (alle str).

Størrelser

XS (S, M, L).

Mål

Omkreds, fod: 17 (18½, 19½, 21) cm.
Benlængde: 15 (16, 15, 16) cm.
Fodlængde: Efter eget ønske.

Vælg en størrelse med ca. 2½-3 cm negative bevægelsesvidde i omkredsen af foden. Det betyder, at sokken strækkes lidt, når du tager den på.

Materialer

Garn

Regia Premium Merino Yak (58 % uld, 28 % nylon, 14 % yak; 400 m/100 g); farve: 7506; 1 ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): Scheepjes Metropolis

Strikkepinde

Alle str:
2½ mm til små omg (strømpepinde, lang rundpind til magic loop eller 2 korte rundpinde).
Str S, L:
3 mm til små omg (strømpepinde, lang rundpind til magic loop eller 2 korte rundpinde).
Vælg altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Snoningspind (valgfri).
Stoppenål.
Evt. maskemarkører.

Strikkefasthed

32 m/48 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning på de tynde pinde.
30 m/46 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning på de tykke pinde.

Forkortelser

2/1VK: Sæt de næste 2 m på snoningsp og hold den foran arb, 1 r, 2 r fra snoningsp.
2/1HK:
 Sæt de næste m på snoningsp og hold den bag arb, 2 r, 1 r fra snoningsp.
2/1VKvr Sæt de næste 2 m på snoningsp og hold den foran arb, 1v r, 2 r fra snoningsp.
2/1HKvr: Sæt næste 2 m på snoningsp og hold den bag arb, 2 r, 1 vr fra snoningsp.
2/2VK: Sæt de næste 2 m på snoningsp og hold den foran arb, 2 r, 2 r fra snoningsp.
2/2HK: Sæt de næste 2 m på snoningsp og hold den bag arb, 2 r, 2 r fra snoningsp.

Diagrammer

Sådan gør du

Manchet

Str XS, M: Brug de tynde p.
Str S, L: Brug de tykke p.

  • Slå 62 (62, 76, 76) m op med et elastisk opslag. Fordel m på pindene, som du ønsker, og strik rundt herfra.

Ben

Følg bendiagram i den rette størrelse.

  • Strik, til du er færdig med diagrammets omg 37.
  • Strik så p 14-37 endnu en gang.
  • Forts med p 38-57.

Bemærk: På både venstre og højre ben stopper diagrammet før omgangsslut. Dette er enden af maskerne til hælflappen, som strikkes over de 29 (29, 43, 43) m, du lige har strikket. Fordel maskerne, som du ønsker.
Maskerne til højre hælflap krydser starten på omg.

Hælflap

Vend arb, så vrangs vender mod dig.
Str S, L: Skift til de tynde p.

  • Hælflap p 1 (vrangs): Strik hælflapdiagram over de 29 (29, 43, 43) m.
  • Forts med diagrammet og gent p 2-3, til du har strikket 26 (30, 30, 34) p i alt. Slut med en vrangp.

Hælvending

Bemærk: Maskerne midt på hælen strikkes i et forstærket vævestriksmønster.

  • P 1 (rets): 10 (10, 14, 14) r,  *1 løst af, 1 r* x 4 (4, 7, 7), 1 løst af, 2 r dr sm, vend.
  • P 2 (vrangs): 1 løst af som vr med garnet foran, 9 (9, 15, 15) vr, 2 vr sm, vend.
  • P 3 (rets): 1 løst af som vr med garnet bagved, *1 løst af, 1 r* x 4 (4, 7, 7), 1 løst af, 2 r dr sm, vend.
  • P 4 (vrangs): 1 løst af som vr med garnet foran, 9 (9, 15, 15) vr, 2 vr sm, vend.
  • Gent p 3-4, til alle hælmasker er strikket = 11 (11, 17, 17) m tilbage.

Kile

  • Startomg 1: Med rets vendt mod dig  strikker du hen over de 11 (11, 17, 17) resterende hælm. Strik 15 (17, 17, 19) m op langs første side af hælflappen. Strik hen over vristen som i p1 af det diagram, der passer til din str. Strik 15 (17, 17, 19) m op langs den anden side af hælflappen, 6 (6, 9, 9) r til midten af hælen = 74 (78, 84, 88) m.

Dette er den nye omgangsstart. Fordel maskerne eller sæt en markør. Start og slut på vristen justeres på næste omg.

  • Startomg 2, venstre sok: 5 (5, 8, 8) r, 14 (16, 16, 18) dr r til den sidste af de opsamlede m. Sæt denne m over på vristen. Start her og strik hen over vristen som i p 2 af diagrammet til Vrist – Venstre sok. Bemærk, at de sidste 2 m kommer fra de opsamlede m. Strik 13 (15, 15, 17) dr r, 6 (6, 9, 9) r.
  • Startomg 2, højre sok: 5 (5, 8, 8) r, 13 (15, 15, 17) dr r til de sidste 2 opsamlede m. Sæt disse m over på vristen. Start herfra og strik hen over vristen som på p 2 af diagrammet til Vrist – Højre sok. Bemærk, at sidste m kommer fra de opsamlede m, strik 13 (15, 15, 17) dr r, 6 (6, 9, 9) r.

Du har nu omgangsstart og start og slut på vrist. Fordel m på pindene, som du ønsker.

  • Kileomg 1: Ret til 2 m før vristen, 2 r sm; strik vristmønster; 2 r dr sm, ret omg ud = 2 m taget ind.
  • Kileomg 2: Ret til vrist; strik vrist i mønster; ret omg ud.
  • Gent kileomg 1-2 yderligere 7 (7, 8, 8) gange = 58 (62, 66, 70) m.

Fod

  • Strik videre i mønster. Gent omg 2-25 af vristdiagrammet.
  • Når foden måler ca. 7 (7½, 7½, 7½) cm, forts du i mønster, til du er færdig med det næste snoningsmønster i midten – p 6 eller 18 af venstre sok eller p 7 eller 19 af højre sok.
  • Derefter gent du kun de følgende vristp uden snoning og rib: 7 eller 19 til venstre sok, 8 eller 20 til højre sok, til sokken måler 5 (5, 5, 5) cm mindre end ønsket længde.

Du kan i stedet vælge at forts diagrammet, til du når ønsket længde for tåen.


Tag første og sidste m af vristen løst af og de 2 vrangm til sålen = 32 m til vristen (alle str), 26 (30, 34, 38) m til sålen.

Indtagninger er forskellige for størrelserne. Til str XS og S tages der kun ind på vristen, til str M og L er der dobbeltindtagninger på de første omg på sålen.
Overhold mønstret på den midterste del af tåen.

Str XS

  • Indtagningsomg (kun vrist): Strik til vristen, 1 r, 2 r dr sm, strik i mønster til 3 m før slutningen af vristen, 2 r sm, 1 r, strik ret omg ud = 2 m taget ind.
  • Strik 3 omg i mønster.
  • Strik *indtagningsomg og 2 omg uden indtagninger* x 2 = 52 m.
  • Indtagningsomg (alle m): Strik ret til 3 m før vristen, 2 r sm, 1 r; 1 r, 2 r dr sm, strik i mønster til 3 m før slutningen af vristen, 2 r sm, 1 r; 1 r, 2 r dr sm, strik ret omg ud = 4 m taget ind.
  • Strik 1 omg i mønster.
  • Gent de 2 sidste omg yderligere 2 gange = 40 m.
  • Strik en indtagningsomg over alle m på hver omg, til der er 8 m tilbage.
  • Bryd garnet og træk det gn de sidste m. Hæft det.

Str S

  • Indtagningsomg (kun vrist): Strik ret til vristen; 1 r, 2 r dr sm, strik mønster til 3 m før slutningen af vristen, 2 r sm, 1 r; strik ret omg ud = 2 m taget ind.
  • Strik 3 omg i mønster = 60 m.
  • Indtagningsomg (alle m): Strik ret til 3 m før vristen, 2 r sm, 1 r; 1 r, 2 r dr sm, strik mønster til 3 m før slutningen af vristen, 2 r sm, 1 r; 1 r, 2 r dr sm, strik ret omg ud = 4 m taget ind.
  • Strik 2 omg i mønster.
  • Gent de sidste 3 omg endnu en gang = 52 m.
  • Gent *indtagningsomg og omg uden indtagninger* yderligere 3 gange = 40 m.
  • Strik en indtagningsomg over alle m på alle omg, til der er 8 m tilbage.
  • Bryd garnet og træk det gn de sidste m. Hæft det.
  • Str M

    Indtagningsomg: Strik ret til 4 m før vristen, 3 r sm, 1 r; 1 r, 2 r dr sm, strik i mønster til 3 m før slutningen af vristen, 2 r sm, 1 r; 1 r, 2 r dr sm, ret omg ud = 60 m.
  • Strik 3 omg ret.
  • Indtagningsomg (alle m): Strik ret til 3 m før vristen, 2 r sm, 1 r; 1 r, 2 r dr sm, strik i mønster til 3 m før slutningen af vristen, 2 r sm, 1 r; 1 r, 3 r dr sm, ret omg ud = 4 m taget ind.
  • Strik 2 omg.
  • Gent de sidste 3 omg endnu en gang = 52 m.
  • Strik *indtagningsomg (alle m) fulgt af 1 omg ret* x 3 = 40 m.
  • Strik en indtagningsomg (alle m) på alle omg, til der er 8 m tilbage.
  • Bryd garnet og træk det gn de sidste m. Hæft det.

Str L

  • Indtagningsomg: Strik ret til 4 m før vristen, 3 r sm, 1 r; 1 r, 2 r dr sm, strik mønster til 3 m før slutningen af vristen, 2 r sm, 1 r; 1 r, 3 r dr sm, ret omg ud = 6 m taget ind.
  • Strik 3 omg.
  • Strik *indtagningsomg fulgt af 2 omg ret* x 2 = 52 m.
  • Indtagningsomg (alle m): Strik ret til 3 m før vristen, 2 r sm, 1 r; 1 r, 2 r dr sm, strik i mønster til 3 m før slutningen af vristen, 2 r sm, 1 r; 1 r, 2 r dr sm, ret omg ud = 4 m taget ind.
  • Strik 1 omg.
  • Gent de sidste 2 omg yderligere 2 gange = 40 m.
  • Strik indtagningsomg (alle m), til der er 8 m tilbage. Bryd garnet og træk det gn de sidste m. Hæft det.

Bemærk: Jeg foretrækker at samle en tå uden maskesting, men hvis du gerne vil lukke tåen med dem, skal du stoppe med at tage ind, når en tredjedel af maskerne er tilbage. Sørg for at have samme antal masker på både vrist og sål.

Færdiggørelse

Vask sokkerne og blok dem i de rette mål. Hæft alle løse ender.

Om designeren

© 2019 Kate Atherley. Original titel Hexen Haxen. Udgivet i Knitty Deep Fall 2019. Fotos: Amy Singer. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Kate Atherley.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar