Skøn og velsiddende sweater til herrer i 4 str. Der er et rillemønster i ret og vrang, og der bruges 4 farver til det. Her er den strikket i 100 % merinould på pinde 4½ mm og 5½ mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4½, 5½
Dejlig hverdagssweater i 4 str. De store flader brydes
af et mønster i ret og vrang. Der bruges 4 farver.
Størrelser
S (M, L, XL).
Vist i str S.
Mål
Overvidde: 107 (117, 127, 137) cm.
Længde: 67 (69, 70, 71) cm.
Materialer
Garn
Berroco Pure Merino (100 % merinould; 84 m/50 g); farver:
A: Boysenberry Jam; 4 (5, 5, 6) ngl.
B: Winter Chocolate; 3 (4, 4, 4) ngl.
C: Pesto Genovese; 5 (6, 7, 7) ngl.
D: Blue Serge Suit; 4 (5, 5, 6) ngl.
(O.a.: Garnet laves ikke mere, men det er nemt at erstatte.)
• Anbefalet garn (Rito.dk): Mayflower Easy Care Big.
Strikkepinde
Jumperpinde 4½ mm og 5½ mm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Strikkefasthed
18 m/26 p = 10 x 10 cm i mønster på pinde 5½ mm.
Kommentar
Farver, der ikke er i brug, kan transporteres løst op langs siden af arb. Sno ofte farverne for at undgå lange løkker på bagsiden.
Mønster
(Deleligt med et lige antal m)
- P 1 (rets): (B) *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
- P 2: (C) Vrang.
- P 3: (A) Ret.
- P 4: (B) Vrang.
- P 5: (D) *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud.
- P 6: (A) Vrang.
- P 7: (C) Vrang.
- P 8: (D) Vrang.
Disse 8 p udgør mønstret.
Sådan gør du
Ryg
- Med C og de tynde p slår du 94 (106, 114, 122) m op.
Rib
- P 1 (rets): 2 r, *2 vr, 2 r*. Gent fra * til * pinden ud.
- P 2: 2 vr, *2 r, 2 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
- Gent p 1 endnu en gang. Slut på med en retp.
- Skift til A og strik videre i rib, til arb måler 7½ cm fra starten. Slut med en vrangp. Tag 1 (0, 0, 1) m ud i begge ender af sidste p = 96 (106, 114, 124) m.
Mønsterstrik
Skift til de tykke p og strik videre i mønster, til arb måler 43 cm fra starten. Slut med en vrangp.
Ærmegab
- Luk af for 3 m i starten af de næste 2 (2, 4, 4) p, derefter for 2 m i starten af de næste 2 (4, 2, 4) p = 86 (92, 98, 104) m.
- Tag 1 m ind i begge sider på alle retp 2 (3, 4, 4) gange = 82 (86, 90, 96) m.
- Strik videre, til ærmegabene måler 21½ (23, 24, 25½) cm. Slut med en vrangp.
Skuldre
- Luk af for 8 (9, 10, 10) m i starten af de næste 2 p, derefter for 9 (9, 9, 10) m i starten af de næste 4 p.
- Luk af for de resterende 30 (32, 34, 36) m til nakken.
Forstykke
- Som ryggen, til ærmegabene måler 12½ (14, 15, 16½) cm. Slut med en vrangp = 82 (86, 90, 96) m.
Halsudskæring
- Næste p (rets): Strik 36 (37, 38, 40) m, start en anden farve garn og luk af for de midterste 10 (12, 14, 16) m, strik pinden ud.
- Strik nu begge sider samtidig og luk af for 4 m i begge sider i halskanten en gang, for 3 m en gang, for 2 m en gang og for 1 m en gang = 26 (27, 28, 30) m i hver side.
- Strik videre, til ærmegabene måler 21½ (23, 24, 25½) cm. Slut med en vrangp.
Skuldre
Luk af for 8 (9, 10, 10) m i begge ærmegabskanter en gang, derefter for 9 (9, 9, 10) m 2 gange.
Ærme
- Med de tynde p og C slår du 46 (46, 50, 50) m op. Strik 3 p rib som på ryggen. Slut med en retp.
- Skift til A og strik videre i rib, til ærmet måler 7½ cm fra starten. Slut med en vrangp.
- Skift til de tykke p og strik mønster. Tag 1 m ud i begge sider for hver 3 (3, 3, 2½) cm i alt 11 (13, 13, 15) gange. Indarbejd udtagningerne i farver i mønstret = 68 (72, 76, 80) m.
- Strik videre, til ærmet måler 51 cm fra starten. Slut med en vrangp.
Ærmekuppel
- Luk af for 3 m i starten af de næste 2 p, derefter 2 m i starten af de næste 2 p. Slut med en vrangp = 58 (62, 66, 70) m.
- Indtagningsp (rets): 1 r, 2 r sm, strik til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r = 56 (60, 64, 68) m.
- Gent indtagningsp på alle retp yderligere 9 (10, 12, 13) gange. Slut med en vrangp = 38 (40, 40, 42) m.
- Luk af for 2 m i starten af de næste 2 p, derefter 3 m i starten af de næste 2 p. Luk af for de resterende 28 (30, 30, 32) m.
Lav endnu et ærme magen til.
Færdiggørelse
Sy højre skuldersøm.
Halskant
- Med rets vendt mod dig, med de tynde p og A, starter du ved venstre skulder foran. Strik 74 (78, 82, 86) m op. Start med p 2 og strik 3 cm rib som på ryggen. Slut med en vrangp.
- Luk af i rib.
Sy venstre skuldersøm og halskanten.
Sy ærmerne på plads.
Sy sidesømme og ærmesømme.
Om designeren
© Berroco Design Team. Original titel Milo. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Berroco.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Berroco. Translated with permission.