Dejlig kortærmet bluse med draperet halsudskæring i 7 størrelser. Den er i glatstrikning med en bred ribbort forneden. Her er den strikket i uld og silke på pinde 3½ og 4 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4
Ryggen strikkes med et foreløbigt opslag nedefra på de tynde p. Derefter strikkes forstykket fra side til side på de tykke p. Sidesømme og skuldersømme sys, og derefter samles der m op til ærmerne, som strikkes med venderækker i ærmekuplen. Til sidst samles der m op til en ribkant, der strikkes nedad.
Størrelser
XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL).
Vist i str S på en model med 90 cm i brystmål.
Vælg en str med 2½-7½ cm negativ bevægelsesvidde over brystet.
Mål
Overvidde: 71 (81½, 91½, 101½, 112, 122, 132) cm.
Længde: 47½ (49, 49½, 50, 51, 51½, 51½) cm fra nakken til ryggens nederste kant.
A (drapering): 49 (51½, 54, 58, 63½, 66, 73) cm
B: 56½ (59, 61, 62, 63½, 65, 65) cm
C: 35½ (38, 40½, 44½, 48½, 51, 56) cm
D: 18 cm
E: 31 (32½, 36, 41½, 42, 45, 45) cm
F: 22 (23, 23, 24, 24, 24, 24) cm
G: 40 (41½, 42, 42, 43, 44, 44) cm
H: 36 (38½, 42½, 47, 52, 57, 62) cm
I: 21½ (24, 26, 27½, 30, 32, 35) cm
Materialer
Garn
Staccato fra Shibui Knits (70 % Superwash merinould, 30 % silke; 175 m/50 g); farve: Imperial; 4 (5, 6, 6, 7, 7, 8) ngl.
Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito:
Scheepjes Metropolis
Strikkepinde
Rundpind 3½ mm, 80 cm eller længere.
Rundpind 4 mm, 80 cm eller længere.
Strømpepinde 3½ mm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
Maskemarkører.
Maskeholdere eller garnrester.
Stoppenål.
Strikkefasthed
28 m/36 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på de tynde pinde.
25 m/34 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på de tykke pinde.
Teknikker
Foreløbigt opslag: Se her (under Foreløbigt opslag).
Kabelopslag: Se her (under Opslagning).
Mønstre
Rib (strikket rundt):
- Alle omg: *1 r, 1 vr*.
Rib (strikket frem og tilbage over et ulige antal m):
- P 1 (rets): *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
- P 2 (vrangs): *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr.
Forkortelser
1 ud: Strik ret i forreste og bageste løkke af samme m = 1 m taget ud.
1 ud højre: Udtagning, der hælder mod højre: løft løkken ml pindene bagfra og strik den ret eller vr = 1 m taget ud.
1 ud venstre: Udtagning, der hælder mod venstre: løft løkken ml pindene forfra og strik den drejet ret eller vr = 1 m taget ud.
Sådan gør du
Ryg
Slå 99 (107, 117, 129, 143, 157, 171) m op på de tynde pinde med foreløbigt opslag.
- P 1 (rets): 1 ud, ret til sidste m, 1 ud = 101 (109, 119, 131, 145, 159, 173) m.
- P 2 (vrangs): Vrang.
Strik glatstrikning, til ryggen måler 4 cm fra opslagskanten. Slut med en vrangp
Udtagninger
- Udtagningsp (rets): 5 r, 1 ud højre, ret til de sidste 5 m, 1 ud venstre, 5 r.
- Strik udtagningsp på hver 18. (12., 10., 8., 8., 8., 8.) p yderligere 2 (4, 6, 7, 7, 7, 7) gange = 107 (119, 133, 147, 161, 175, 189) m.
Strik lige op i glatstrikning, til ryggen måler 22 (23, 23, 23½, 23½, 24, 24) cm fra opslagskanten. Slut med en vrangp.
Ærmegab
- Næste p (rets): Luk af for 5 (8, 9, 9, 11, 13, 17) m, ret pinden ud.
- Næste p (vrangs): Luk af for 5 (8, 9, 9, 11, 13, 17) m, vr pinden ud = 97 (103, 115, 129, 139, 149, 155) m.
- Indtagningsp 1 (rets): 1 r, 2 r dr flyt markør, ret til de sidste 3 m, 2 r flyt markør, 1 r.
- Indtagningsp 2 (vrangs): 1 vr, 2 vr flyt markør, vr til de sidste 3 m, 2 vr dr flyt markør, 1 vr.
Gent indtagningsp 1-2 yderligere 0 (0, 0, 1, 2, 2, 3) gange = 93 (99, 111, 121, 127, 137, 139) m.
Strik indtagningsp 1 på alle retp yderligere 4 (5, 6, 4, 6, 6, 7) gange = 85 (89, 99, 113, 115, 125, 125) m.
Strik lige op, til ryggen måler 35½ (37, 37½, 38, 38½, 39½, 39½) cm fra opslagskanten. Slut med en vrangp.
Skulder
- Indtagningsp 3 (rets): Luk af for 6 (6, 7, 7, 7, 8, 8) m, ret til sidste m, 1 løst af.
- Indtagningsp 4 (vrangs): Luk af for 6 (6, 7, 7, 7, 8, 8) m, vr til sidste m, 1 løst af.
Gent indtagningsp 3-4 yderligere 3 gange = 37 (41, 43, 57, 59, 61, 61) m.
Strik 2½ cm rib 1 r, 1 vr. Luk af for alle m.
Forstykke
Slå 44 m op på de tykke pinde.
- Næste p (vrangs): Vr til de sidste 4 m, sæt markør, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r.
- Udtagningsp (rets): (1 r, 1 vr) til markør, flyt markør, ret pinden ud, vend, slå 11 (12, 13, 13, 14, 14, 14) m op med kabelopslag.
- Næste p (vrangs): Vr til markør, flyt markør, (1 vr, 1 r) pinden ud.
Gent disse 2 p yderligere gange = 88 (92, 96, 96, 100, 100, 100) m.
- Næste p (rets): (1 r, 1 vr) til markør, flyt markør, ret pinden ud.
- Næste p (vrangs): Vr til markør, flyt markør, (1 vr, 1 r) pinden ud.
Gent disse 2 p yderligere 0 (0, 0, 0, 1, 1, 2) gange.
- Udtagningsp (rets): (1 r, 1 vr) til markør, flyt markør, ret pinden ud, vend, slå 17 (18, 18, 19, 19, 20, 20) m op med kabelopslag.
- Næste p (vrangs): Vr til markør, flyt markør, (1 vr, 1 r) pinden ud.
Gent disse 2 p yderligere 2 gange = 139 (146, 150, 153, 157, 160, 160) m.
- Næste p (rets): (1 r, 1 vr) til markør, flyt markør, ret pinden ud.
- Næste p (vrangs): Vr til markør, flyt markør, (1 vr, 1 r) pinden ud.
Gent disse 2 p, til arb måler 35½ (38, 40½, 44½, 48, 51, 56) cm i den korte side (siden uden perlestrik og markør). Slut med en retp.
- Indtagningsp (vrangs): Luk af for 17 (18, 18, 19, 19, 20, 20) m, vr til markør, flyt markør, (1 vr, 1 r) pinden ud.
- Næste p (rets): (1 r, 1 vr) til markør, flyt markør, ret pinden ud.
Gent disse 2 p yderligere 2 gange = 88 (92, 96, 96, 100, 100, 100) m.
- Næste p (vrangs): Vr til markør, flyt markør, (1 vr, 1 vr) pinden ud.
- Næste p (rets): (1 r, 1 vr) til markør, flyt markør, ret pinden ud.
Gent disse 2 p yderligere 0 (0, 0, 0, 1, 1, 2) gange.
- Indtagningsp (vrangs): Luk af for 11 (12, 13, 13, 14, 14, 14) m, vr til markør, flyt markør, (1 vr, 1 r) pinden ud.
- Næste p (rets): (1 r, 1 vr) til markør, flyt markør, ret pinden ud.
Gent disse 2 p yderligere 3 gange = 44 m.
Luk af for de sidste m.
Montering
Sy siderne sm fra nederste kant til ærmegab. Perlestrikskanten i halsen foran foldes 2½ cm om på vrangs. Lav en fold midt på begge skuldre foran, så det passer med skulderlængden på ryggen (se tegning). Sy skuldersømmene.
Ærmer
Højre ærme
- Med de tynde p starter du ved ærmegabssømmen og strikker 4 (6, 7, 7, 9, 11, 15) m op fra ærmegabets aflukning, strikker 24 (26, 29, 30, 32, 33, 35) m op jævnt fordelt langs den bageste del af ærmegabet og strikker 32 (34, 36, 39, 41, 44, 46) m op jævnt fordelt langs den forreste del af ærmegabet. Sæt markør for at markere omgangsstart = 60 (66, 72, 76, 82, 88, 96) m.
- Vendep 1: 35 (38, 41, 44, 47, 51, 55) r, fold og vend.
- Vendep 2: 10 (10, 10, 12, 12, 14, 14) vr, fold og vend.
- Vendep 3: Ret til den foldede m, strik denne ret (uden at strikke omslaget), fold og vend.
- Vendep 4: Vr til den foldede m, strik denne vr (uden at strikke omslaget), fold og vend.
Gent vendep 3-4, til der er 8 m tilbage, 4 på hver side af markøren for omgangsstart. Slut med en vrangp.
- Næste p: Ret til markøren for omgangsstart.
- Næste omg: Ret til 1 m før den foldede m. For at lukke det lille hul fra fold og vend skal du tage den næste m løst af som vr, samle masken op under omslaget og strikke den sm med den løse m. Ret omg ud.
- Strik 2 (2, 4, 4, 6, 6, 6) omg glatstrikning.
- Strik 10 (10, 10, 10, 12, 12, 12) omg rib 1 r, 1 vr.
Luk af i mønster.
Venstre ærme
- Med de tynde pinde strikker du 32 (34, 36, 39, 41, 44, 46) m op jævnt fordelt langs ærmegabet foran, 24 (26, 29, 30, 32, 33, 35) m op jævnt fordelt langs ærmegabet bagpå og 4 (6, 7, 7, 9, 11, 15) m op fra ærmegabets aflukning. Sæt markør for at markere omgangsstart. = 60 (66, 72, 76, 82, 88, 96) m.
- Vendep 1: 35 (38, 41, 44, 47, 51, 55) r, fold og vend.
- Vendep 2: 10 (10, 10, 12, 12, 14, 14) vr, fold og vend.
- Vendep 3: Ret til den foldede m, strik den foldede m ret (det er ikke nødvendigt at strikke omslaget), fold og vend.
- Vendep 4: Vr til den foldede m, strik den foldede m vr (det er ikke nødvendigt at strikke omslaget), fold og vend.
Gent vendep 3-4, til der er 8 m tilbage, 4 på hver side af markøren for omgangsstart. Slut med en vrangp.
- Næste omg: Ret til markøren for omgangsstart.
- Næste omg: Ret til 1 m før den foldede m. For at lukke det lille hul fra fold og vend skal du tage den næste m løst af som vr, samle masken op under omslaget og strikke den sm med den løse m. Ret omg ud.
Strik 10 (10, 10, 10, 12, 12, 12) omg rib 1 r, 1 vr.
Luk af i mønster.
Nederste rib
- Med de tynde pinde sætter du maskerne fra det foreløbige opslag over på pinden. Strik disse 99 (107, 117, 129, 143, 157, 171) m ret og saml 99 (107, 117, 129, 143, 157, 171) m op jævnt fordelt fra den nederste kant. Strik 7½ cm rib 1 r, 1 vr rundt. Luk af for alle m.
Færdiggørelse
Hæft alle ender. Blok blusen i de rette mål.
Om designeren
© 2017 Jennifer Swetland. Original titel Recital. Trykt i Knitty Spring + Summer 2017. Fotos: Paul Swetland. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Jennifer.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.