...
Hjem » Strikkeopskrifter » Frankies tæppe 49-50

Frankies tæppe 49-50

Her er de sidste 2 mønstre til Frankie Browns årstæppe. De udgøres af en ensfarvet bort og en farvestrålende kant. Generelle bemærkninger om tæppet står under Frankies tæppe 1-4.

Af Frankie Brown

Frankie Browns årstæppe afsluttes med en ensfarvet, retstrikket bort, der strikkes på, og til sidst en kant i fem farver.

Læs mere om det i Frankies tæppe 1-4.
Se alle opskrifterne til Frankies tæppe.

Mønster 49

Bort

Borten er i retstrikning i grundfarven, og den strikkes fast til tæppet undervejs med den teknik, som mange sikkert kender fra mine tæpper med 10 masker (se fx Fra hjørne til hjørne). Den forklares nedenfor.

Strikkepinde

3½ mm.

Kommentarer

Rille: I hele mønstret tales der om riller, ikke om pinde. En rille i retstrikning er 2 retpinde.
1 løst af: Hvis det er muligt, tages alle ydermasker løst af som ret. Det nævnes ikke i opskriften.
Sammenstrikningsrille: Borten på 6 m strikkes sm med tæppet efterhånden ved at strikke sammenstrikningsriller således: 5 r, tag næste m løst af som ret, strik 1 m op fra tæppets kant, træk den løse m over. Vend arb og strik alle 6 m ret.
Venderække: Hjørnerne laves med venderækker. Strik det angivne antal m og fold den følgende m, vend arb og strik tilbage. Dette kaldes fold og vend og udføres således: 
Træk garnet frem, tag næste m løst af som vr, træk garnet tilbage, sæt den løse m tilbage på venstre p, træk garnet frem og vend.

Sådan gør du

Slå 6 m op på pinde 3½ mm.

Strik 1 m op fra tæppet i starten af en firkant, træk den løse kantm, vend og strik 6 m. Du har nu første rille.
Forts med at lave sammenstrikningsriller langs siden af tæppet, så der bliver 32 riller i kanten af hver firkant. Jeg delte mine firkanter op i 4 dele og strikkede 8 riller i hver del (se billede).

Hjørner

Hjørnerne laves med venderækker (se ovenfor).

  • Rille 1: 5 r, fold og vend, 5 r.
  • Rille 2: 4 r, fold og vend, 4 r.
  • Rille 3: 3 r, fold og vend, 3 r.
  • Rille 4: 2 r, fold og vend, 2 r.
  • Rille 5: 3 r, fold og vend, 3 r.
  • Rille 6: 4 r, fold og vend, 4 r.
  • Rille 7: 5 r, fold og vend, 5 r.

Lav nu endnu en sammenstrikningsrille i spidsen af hjørnet. Den tæller ikke som en af de 32 riller til næste firkant.
Når du er tilbage ved start, lukker du af for den anden p i rillen i stedet for at strikke den. Sy de to ender af borten sammen.

 

Om designeren

© 2018 Frankie Brown. Original titel Frankie’s Blankie Week 49. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Må ikke bruges til undervisning uden tilladelse. Kontakt Frankie.


Mønster 50

Kant

Den sidste opskrift til tæppet er den farverige kant uden om borten. Den giver en flot finish, men det er den mest tidskrævende af opskrifterne, for der er lang vej rundt om tæppet!

Den teknik, der bruges her, ligner meget hækling, men er faktisk baseret på hestetømme. Jeg brugte 3½ mm strømpepinde. I stedet for at vende arbejdet i slutningen af pinden skal du bare lade maskerne glide ned i den anden ende af pinden. Træk garnet stramt bag arbejdet og strik den næste pind.

Strikkepinde

3½ mm.

Sådan gør du

Jeg brugte 5 farver til min kant og strikkede 1 omg i hver farve. Du bruger næsten 5 hele ngl.

Omg 1

Start med at strikke 2 m op fra 2 riller ved siden af hinanden i kanten. Strik 2 p hestetømme.

  • Næste p: 1 r, 1 løst af som ret, strik 1 m op fra den næste rille = 3 m.

Herfra strikker du det følgende mønster over 3 p i hestetømme:

  • P 1: 1 r, 2 r sm = 2 m.
  • P 2: Ret.
  • P 3: 1 r, 1 løst af som ret, strik 1 m op, træk den løse m over, strik 1 m op = 3 m.

Strik dette mønster hele vejen rundt om tæppet. Der bliver nogle “stolper” med et lille hul imellem. Det er svært at se på omg 1.

Når du har strikket kanten sammen med de sidste 2 riller, strikker du 1 r, 2 r sm på næste p. Strik så de sidste 2 m sammen og hæft ende. Du er nu ved starten af omg.

Omg 2

Med en anden farve slår du 1 m op og strikker 1 m op i hullet mellem 2 “stolper” på sidste omg således: Stik højre p gennem hullet forfra, slå om pinden og træk garnet tilbage gennem hullet. Slå så om igen og strik masken. Du har nu 2 m på pinden.

Herfra gentager du de følgende 3 p (hestetømme):

  • P 1: Ret.
  • P 2: Ret.
  • P 3: 1 r, 1 løst af som ret, strik 1 m op gennem hullet, træk den løse m over.

Gent disse 3 p hele vejen rundt om tæppet.
I slutningen af omg strikker du 1 p og strikker så de 2 m sammen. Luk af hen til omgangsstart.

Omg 3-5

Omg 3, 4 og 5 strikkes som omg 2. Du må strikke lidt ekstra masker eller ekstra løst i hjørnerne, så de ikke krøller. Jeg gjorde det på omg 3 og 5.  Jeg strikkede 3 p i stedet for 2 i to-tre punkter i hjørnerne.

Blokning

Det Det betyder meget for, hvordan det færdige tæppe ser ud, at du blokker det, så giv dig tid til det.

Gennemblød tæppet i varmt vand og centrifuger det kort.
Sæt tæppet fast med nåle i de rette mål. Jeg brugte en tommestok for at sikre mig, at kanterne var lige, og masser af T-nåle (se billedet). Hvis tæppet tørrer for hurtigt, mens du er i gang, kan du spraye det med lidt vand. Lad det tørre helt, før du fjerner nålene.

Tæppet er færdigt

Jeg håber, du har nydt at strikke tæppet og vil sætte pris på det færdige resultet i mange år.

Om designeren

© 2018 Frankie Brown. Original titel Frankies Blankie Week 50. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Må ikke bruges til undervisning uden tilladelse. Kontakt Frankie.

Frankies tilføjelse: All my ravelry patterns are free to download but, if you enjoy them, please consider making a donation to the Khildren’s Liver Disease Foundation, a charity which funds research and supports the families of children with a liver disease. You can do this easily by going to my fundraising page

Alle opskrifter er oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar