Cardigan med trekvartærmer og raglanudtagninger. Der er hulmønster på ærmerne. Den strikkes ovenfra og ned. Opskriften er nok ikke for begyndere. Her strikket i bomuld og hør på pinde 4½ mm. |
Sværhedsgrad: Høj | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 4½
Denne cardigan strikkes ovenfra og ned med trekvartærmer, og forkanten/kraven strikkes af masker, der samles op langs kanterne på forstykker og hals. Den er her lavet i worsted weight-garn af bomuld og hør. Kroppen strikkes lige ned, uden ind- eller udtagninger, så det er let at gøre den kortere eller længere. Der er hulmønster på ærmerne, og mønstret er let at inkorporere i raglanudtagningerne.
Størrelser
XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL).
Vist i str S med en bevægelsesvidde på 4½ cm.
Mål
Overvidde: 77½ (88½, 98½, 108½, 118, 129, 139) cm.
Length: 55 (56, 56½, 58½, 60, 61½, 63) cm
A: Omkreds (ekskl. forkant): 65½ (73, 81½, 89½, 97, 105, 112½) cm
B: Længde nakke til nederste kant: 55 (56, 56½, 58½, 59½, 61½, 63) cm
C: Højde bærestykke: 20½ (21, 21½, 23½, 25, 26½, 28) cm
D: Længde nederste kant til ærmegab: 35 cm
E: Bredde nakke: 14 (15, 15, 17, 18½, 19, 20½) cm
F: Ærmelængde: 30 (30½, 32, 32, 33, 33, 33½) cm
G: Omkreds af ærme: 30 (31, 35, 38, 41½, 44½, 47) cm
H: Omkreds af manchet: 20½ (21½, 23½, 25½, 28, 31, 33) cm
Materialer
Garn
Tahki Yarns Aruba (80 % bomuld, 20 % hør; 90 m/50 g); farve Driftwood; 9 (10, 11, 12, 14, 15, 16) ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Paris
Strikkepinde
Rundpind 4½ mm, 80 cm eller længere.
1 sæt strømpepinde 4½ mm til ærmer. Du kan også bruge små rundpinde eller magic loop.
Det er vigtigt at bruge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
Stoppenål.
Maskemarkører (inkl. oplukkelige).
Maskeholdere.
2 knapper, 25 mm.
Strikkefasthed
19 m/26 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.
20 m/27 p eller omg = 10 x 10 cm i hulmønster.
Mål altid strikkefastheden efter blokning.
Kommentarer
Hulmønstret og raglanudtagningerne på ærmerne er kun beskrevet i diagrammerne. Udtagne masker indarbejdes i mønstret. Sæt markører til at angive den første gentagelse af hulmønstret (lige efter den dobbelte indtagning i p 20 af hoveddiagrammet), og slutningen af hulmønstret (p 20). Det hjælper dig til at være på den rigtige p i raglanudtagningerne, når du skal indarbejde ærmegabsmaskerne i hulmønstret og lave indtagninger til ærmerne.
Når du strikker ærmer på rundpind, er der for det meste en hel gentagelse af hulmønstret i starten og slutningen af hver omg. Der er vejledning til at bevare hulmønstret i starten og slutningen.
Teknikker
Strikkeopslag
Vend arb med vrangs vendt mod dig, *1 r, sæt m tilbage på venstre p (pas på ikke at dreje den) = 1 m slået op*. Gent fra * til *, til du har det antal m, der kræves.
Solidt opslag
(se evt. fotos her.)
Vend arb med vrangs vendt mod dig. *Med garnet foran stikker du højre p ind bagfra mellem de første 2 m på venstre p, trækker garnet igennem forfra og sætter løkken på venstre p (pas på ikke at dreje den). 1 m slået op*. Gent fra * til *, til du har det antal m, der kræves.
Diagrammer
Hoveddiagram
Ærmediagram
Diagram over top af ærme
Bemærk: Strik 1 gentagelse af diagram over top af ærme (10 p) fulgt af ærmediagram (hoveddiagram + udtagninger) (20 p). Venstre-udtagninger og højre-udtagninger henviser kun til, hvordan dette diagram er placeret i forhold til hoveddiagrammet; højre og venstre ærme er ens. Efter 1 gentagelse af p 1-20 af ærmediagram, er der 3 gentagelser af maske 1-10 i hoveddiagrammet mellem venstre-udtagninger og højre-udtagninger. Forts med ærmediagram så mange gange, det er nødvendigt til at nå ærmegabet. Hulmønstret går så videre ind i ærmet med brug af hoveddiagrammet alene.
Sådan gør du
Bærestykke
Slå 2 m op på rundpinden, *sæt markør for ærmestart, slå 9 m op, sæt markør for ærmeslut*, slå 26 (28, 28, 32, 34, 36, 38) m op. Gent fra * til *, slå 2 m op = 48 (50, 50, 54, 56, 58, 60) m. Strik ikke rundt.
- P 1 (vrangs): *Vr til markøren for ærmestart, strik p 1 af diagrammet til top af ærme*. Gent fra * til * en endnu en gang, vr pinden ud.
- P 2 (raglanudtagningsp) (rets): *Ret til 1 m før markør, 1 ud højre, 1 r, strik p 2 af diagrammet, 1 r, 1 ud venstre*. Gent fra * til * endnu en gang, ret pinden ud = 8 m taget ud, 1 på hvert forstykke, 2 på hvert ærme, 2 på ryggen = 56 (58, 58, 62, 64, 66, 68) m.
Gent disse 2 p vha. det efterfølgende diagram som beskrevet ovenfor yderligere 19 (22, 24, 26, 28, 30, 32) gange = 22 (25, 27, 29, 31, 33, 35) m på hvert forstykke, 49 (55, 59, 63, 67, 71, 75) m på hvert ærme, 66 (74, 78, 86, 92, 98, 104) m på ryggen = 208 (234, 250, 270, 288, 306, 324) m i alt.
Str XS og S
- Strik 1 p (vrangs) i mønster.
- Ærmeudtagningsp (rets): *Ret til ærmet, strik næste diagrampind i mønster*. Gent fra * til * endnu en gang, ret pinden ud = 2 m taget ud på hvert ærme = 51 (57) m på hvert ærme, 212 (238) m i alt.
Str XS
- Strik 1 p (vrangs) i mønster, derefter raglanudtagningsp = 8 m taget ud.
- Strik 1 p (vrangs) i mønster, derefter ærmeudtagningsp = 4 m taget ud = 23 m på hvert forstykke, 55 m på hvert ærme, 68 m på ryggen = 224 m i alt.
Opdeling
- Opdelingsp (vrangs): *Strik vr til starten af ærmemasker, sæt ærmemasker på en maskeholder (fjern første og sidste ærmemaske, men lad maskerne til starten af den første hele hulmønstergentagelse og starten af den sidste sidde), vend, slå 4 (6, 10, 12, 14, 16, 18) m op til ærmegab med strikkeopslag*. Gent fra * til * endnu en gang, vr pinden ud = 122 (136, 152, 168, 182, 196, 210) m.
Krop
Strik videre i glatstrikning, til arb måler 35 cm eller ønsket længde fra ærmegab. Slut efter en vrangp.
Næste p (rets): Luk løst af for alle m som ret.
Ærmer
Bemærk: Der er for det meste ikke en hel gentagelse af hulmønstret i starten og slutningen af omg. Instruktionerne nedenfor henviser til det første og sidste omslag på hver omg. Alle andre omslag laves som i diagrammet.
Strik det første og sidste omslag på hver omg, hvis indtagningerne, der er parret med omslagene, også kan strikkes. Eksempler på parrede udtagninger og indtagninger er rammmet ind på diagrammerne. Hvis maskeantallet i slutningen af omg er det samme som i starten, er alle parrede indtagninger og udtagninger lavet rigtigt.
Hvis indtagningen, der er parret med det første eller sidste omslag, er mellem omslaget og starten eller slutningen af omg, kan omslaget laves, hvis det er mindst 2 m fra starten eller slutningen af omg. Den parrede indtagning kan evt. flyttes, så den er ved siden af omslaget. Hvis hverken omslaget eller indtagningen kan laves, kan du udelade begge og strikke disse m ret. Hvis et af de 2 omslag, der er parret med en dobbeltindtagning, allerede er udeladt, kan du erstatte (1 løst af, 2 r, træk den løse m over) med en 2 r sm, hvis du er tæt på starten af omg, eller en 2 r dr sm, hvis du er ved slutningen af omg.
- Indtagningsomg: Hvis den indtagning, der er parret med omslag, er mellem omslaget og starten eller slutningen af omg, kan omslaget strikkes, hvis det er mindst 3 m fra starten eller slutningen af omg. Ærmeindtagningen og den parrede indtagning kan slås sammen ved at strikke 1 løst af, 2 r, træk den løse m over i starten af omg og 3 r sm i slutningen af omg.
Sæt ærmemaskerne fra holderen over på pinde.
Start i midten af de opslåede m i ærmegabet og strik 2 (3, 5, 6, 7, 8, 9) m op (1 for hver opslået m), strik ærmemasker i mønster (hoveddiagram p 17 (19, 1, 5, 9, 13, 17) ), strik 2 (3, 5, 6, 7, 8, 9) m op (1 for hver opslået m) = 59 (63, 69, 75, 81, 87, 93) m. Sæt en markør for omgangsstart og strik rundt herfra.
- Næste omg: Strik mønster over de opslåede m: Brug hoveddiagrammet (indrammet i rødt) og beskrivelsen ovenfor og forts med at strikke den følgende p af hoveddiagrammet. Strik de opslåede m ind i hulmønstret i starten og slutningen af ærmemaskerne. Strik yderligere 11 (11, 9, 9, 9, 9, 9) omg i mønster. Slut efter en ulige diagrampind.
- Indtagningsomg: 2 r dr sm, strik mønster til de sidste 2 m, 2 r sm = 2 m taget ind.
Gent dette på hver 14. (14., 12., 12., 12., 12., 12.) omg yderligere 4 (4, 5, 5, 1, 1, 2) gange, derefter på hver 10. omg yderligere 0 (0, 0, 0, 5, 5, 4) gange = 49 (53, 57, 63, 67, 73, 79) m tilbage. Strik 3 (5, 7, 7, 7, 7, 7) omg i mønster. Den sidste omg skal være p 9 (13, 19, 3, 9, 13, 19) i hoveddiiagrammet.
Str XS, S, M, L, XL og 3XL
- Sidste indtagningsomg: Strik mønster, men udelad alle omslag = 10 (12, 12, 14, 14, -, 16) m taget ind = 39 (41, 45, 49, 53, -, 63) m tilbage.
Str 2XL
- Sidste indtagningsomg: Ifølge diagrammet skal 1 løst af, 2 r, træk den løse m over være i starten og alutningen af omg. I stedet strikker du 2 r dr sm i starten af omg og 2 r sm i slutningen af omg; i resten af omg strikkes m = 14 m taget ind = 59 m tilbage.
Alle str
- Næste omg: Strik rib (1 r, 1 vr) til 1 m før omgangsslut. Sørg for, at der er en retm over (1 løst af, 2 r, træk den løse m over) fra forrige p. Sæt en markør for ny omgangsstart. Hvis den sidst strikkede m er vr, så strik 2 r sm (fjern den gamle markør for omgangsstart). Hvis den sidst strikkede m er ret, så strik 2 vr sm (fjern den gamle markør for omgangsstart) = 1 m taget ind = 38 (40, 44, 48, 52, 58, 62) m.
- Strik yderligere 4 omg i rib.
- Næste omg: Luk løst af for alle m i rib.
Færdiggørelse
Hæft alle ender og blok cardiganen i de rette mål.
Krave/forkanter
Med rundpinden og rets vendt mod dig starter du ved nederste hjørne af højre forstykke og strikker 2 m op for hver 3 p langs kanten af højre forstykke, 1 m for hver m langs halskanten og 2 m for hver 3 p langs kanten af venstre forstykke.
- Næste p (vrangs): Vrang.
- Strik glatstrikning, til kanterne måler 6½ (7½, 9, 9½, 11, 12, 13½) cm. Slut efter en vrangp.
Sæt alle maskerne over på en garnrest for at sikre, at forkanterne mødes over brystet. Marker placeringen af 2 knaphuller på den højre forkant vha. en oplukkelig markør i den midterste af de 3 masker, der skal udgøre knaphullet. Lad der være ca. 5 cm imellem knaphullerne. Sæt maskerne tilbage på rundpinden.
- Knaphulsp (rets): *Strik ret til 1 m før den markerede m, træk garnet frem og tag næste m løst af som vr. Træk garnet tilbage og lad det blive der. (Tag næste m løst af som vr fra venstre p og træk den første løse m over den) x 3. Sæt så den sidste løse m på højre p tilbage på venstre p. Vend arb og slå 4 m op med solidt opslag (se ovenfor). Vend igen arb og tag den første m løst af som vr fra venstre p til højre p, og træk den sidst opslåede m over den for at lukke knaphullet. Sæt så masken tilbage på venstre p og strik den ret*. Gent fra * til * til det andet knaphul. Strik ret pinden ud.
(O.a.: Der er fotos, der viser dette, her) - Strik yderligere 7 p i glatstrikning. Slut efter en vrangp.
- Næste p (rets): Luk løst af for alle m som ret.
Sy knapper på den venstre forkant, så de passer med knaphullerne.
Hæft alle ender og blok igen, hvis det er nødvendigt.
Om designeren
© 2018 Angela Hahn. Original titel Gibson. Trykt i Knitty First Fall 2018. Fotos: Tom DeVesto. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.
Jeg synes, at Gibson cardigan er skøn – men jeg kan ikke finde et sted i Danmark, der forhandler Tahki Yarns Aruba?
Garnets struktur (som ses tydeligt på knitty.com) ser spændende ud – har I forslag til andet garn, der ligner?
På forhånd tak!
Vi kommer ikke med garnforslag. Derfor samarbejder vi med Rito, som du kan ringe til og få råd om garn til den enkelte opskrift. Der er link til dem i alle opskrifter. Ellers må du spørge i en garnbutik – eller skrive til designeren, som der også er link til nederst i opskriften.
Held og lykke. Marianne
Jeg overvejer at bruge opskriften og kiggede lidt på diagram og forklaring.
Jeg undrer mig lidt over forklaringen i næstsidste linje ved hoveddiagrammet: skal det ikke være 1ud vr mod højre på vrangsiden?
Hej Kirsten. Det er sidste linje, der er forkert. Der skal stå: Rets: 1 ud højre. Vrangs: 1 ud vr mod højre. Jeg har bedt vores webmaster rette det. Tak fordi du gjorde opmærksom på det. Marianne