...
Hjem » Strikkeopskrifter » Fingerløse vanter med låg

Fingerløse vanter med låg

Fingerløse vanter til både store børn og voksne, med låg til at trække over fingrene, så du får et par rigtige vanter. Med separat tommelfinger. Det er strikning og hækling kombineret. Dele af dem er lidt besværlige. Her i 100 % uld på pinde 5.
 Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 5

Af Amy O’Neill Houck

Disse vanter kombinerer strikning og hækling. De to ting er lette at kombinere – du kan hækle ind i dit strik og strikke ind i din hækling. En hæklenål er god til at starte små omgange, og i denne opskrift prøver du 3 variationer af dette. Hænder og håndled er strikket, mens lågene til fingrene er hæklet. Der er også en hæklet, tofarvet kant.

Til disse vanter kan du virkelig lege med farverne. Du kan vælge ensfarvet eller farver, der passer sammen, eller du kan blande farverne, som jeg har gjort!

Jeg anbefaler, at du hæfter ender efterhånden. Så er der meget mindre at gøre, når du er færdig.

I Knitty er der masser af billeder, der viser detaljerne i strikningen og hæklingen.

Størrelser

Stort barn (Voksen S, M, L). 

Færdige mål

Omkreds hånd: 14 (15, 17, 19) cm.
Omkreds håndled: 11 cm.
Længde (uden låg): 12½ cm.

Materialer

Garn

A Tree Hugger’s Wife, Best of the Worsted (100 % Superwash merinould; 160 m/100 g);
Grundfarve (G): Bark, 1 ngl.
Kontrastfarve 1 (K1): The Madam’s Velvet Couch, 1 ngl.
Kontrastfarve 2 (K2): Beach Glass, 1 ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Big Merino

Strikkepinde

5 mm strømpepinde.
Brug den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

5 mm hæklenål.
Maskemarkører (både runde og oplukkelige).
Stoppenål.

Strikkefasthed

18 m/26 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning.
21 m/27 omg = 10 x 10 cm i falsk rib.

Forkortelser

G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Vrangudtagning mod venstre: Med spidsen af den venstre p løfter du venstre ben af masken under den m, du lige har strikket og strikker den vrang = 1 m taget ud.
Vrangudtagning mod højre: Med spidsen af højre p løfter du højre ben af masken under den næste m og strikker den vrang = 1 m taget ud. 
Muslingeskal (hæklet): 3 fastmasker i samme m.

Sådan gør du

Til den første vante bruger du G som farve A og K1 som farve B. Til den anden vante bruger du K2 som farve A og G som farve B.

Falsk rib

Lav 28 luftm med hæklenålen og farve A. Luk af. 
Saml 32 m op med strømpepindene med farve B i bageste del af hver luftm og strik dem. Fordel maskerne jævnt på pindene og strik rundt herfra. (Se billeder her.)

  • Omg 1: (2 r, 2 vr) omg ud.

Gent denne omg yderligere 10 gange.

Startpinde

Bryd farve B. Skift til farve A.

  • Omg 1: (2 r, 2 vr) omg ud.
  • Omg 2: 1 vr, (2 r, 2 ve) til de sidste 3 m, 2 r, 1 vr.

Gent omg 1-2 yderligere 1(2, 2, 2) gang(e).

Startpinde til tommelfingerkile

  • Omg 1: Strik falsk rib til de sidste 8 m, 2 r, sæt markør, vrangudtagning mod venstre, 2 vr, vrangudtagning mod højre, sæt markør, 2 r, 2 vr.
  • Omg 2: Strik i mønster til markør, strik vrang til næste markør, 1 vr, 2 r, 1  vr. 
  • Omg 3: Strik i mønster til markør, flyt markør, vrangudtagning mod venstre, vrang til markør, vrangudtagning mod højre, flyt markør, 2 r, 2 vr.

Gent omg 2-3 yderligere 2 gange, til der er 10 m ml markørerne = 36 m.

  • Næste omg: Adskil til tommelfinger: Strik i mønster til første markør, fjern markør, sæt alle 10 m til næste markør på en garnrest, slå 2 m op med løkkeopslag bagom, strik i mønster omg ud = 28 m.

Hånd forts

Forts i falsk rib, indtil vanten måler 12 cm i længden fra opslaget. Skift til farve B og strik yderligere 1 omg i mønster. 
Luk af for alle m i mønster. 

Tommelfinger

Sæt de 10 m på garnresten tilbage på pindene. Start med farve B ved bunden af tommelfingeren og med rets vendt mod dig. Saml 2 m op i opslagningsmaskerne til hånden og strik dem vrang. Strik maskerne fra garnresten vrang.
Fordel maskerne på pindene og strik rundt herfra.
Strik alle m vrang, til tommelfingeren måler 2½ cm. 
Luk af for alle m.

Låg til vanten

Hækl 5 luftmasker med farve B og vend.

  • Startomg: Hækl muslingeskal i øverste løkke af næste luftm (sæt markør i midten af muslingeskallen) og fastm i øverste løkke af hver af de næste 3 luftm. Hækl rundt til nederste løkke af luftm, muslingeskal i næste luftmaskeløkke (sæt markør i midten af muslingeskallen), fastm i hver af de næste 3 luftm. Vend ikke = 12 m. (Se billeder her.)
  • Omg 1: Hækl fastm i bageste løkke til den markerede m, muslingeskal i den markerede m, flyt markør til midten af den nye muslingeskal, forts med fastm i bageste løkke til den næste markør, muslingeskal i den markerede m, flyt markør til midten af den nye muslingeskal, fastm i bageste løkke omg ud = 16 m.
  • Forts med omg 1, til du har 28 m.
  • Hækl lige op med fastm i bageste løkke, til låget måler 9 cm.

Tofarvet kant

Med farve B hækler du fastm i første m, skift til farve B, *fastm i næste m med farve A, fastm med farve B*. Gent fra * til * omg ud, luk med en kædem. (Se billeder her.)

Låg til tommelfingeren

Med farve B laver du en cirkel: 1 luftm, hækl 6 (7, 7, 8) fastm i cirklen, derefter 2 fastm i hver m = 12 (14, 14, 16) m. (Se billeder her.)
Hækl lige op med fastm i bageste løkke, til låget måler 3 cm. Lav den sidste omg til en tofarvet kant, hvis du ønsker det. Luk af.

Færdiggørelse

Hæft alle ender.
Vask alle stykker og blok dem i de rette mål.

Sy låg på vanten

Hold åbningen af vantens låg opad (så spidsen vender nedad). Find den side af vanten, der er håndryggen. Dette afgør, om du strikker højre eller venstre vante. Sæt låget til 2 cm nede fra vantens aflukningekant og centreret i forhold til håndrygssiden. Sy den fast med kastesting langs den ene inderside af låget, under den tofarvede kant, så når du vender vanten, kan kanten stadig ses. Låget er bredere end vanten, når man ikke har vanten på.
Hæft alle ender.

Sy låg på tommelfingeren

Som vantelåget. Sy tommelfingerlåget fast med kastesting 2-3 omg nede fra vantens kant.
Hæft alle ender.

Om designeren

© 2016 Amy O’Neill Houck. Original titel Fiddlers Three. Trykt i Knitty Winter 2016. Kontakt Amy.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar