...

Sidelæns cardigan

Cardigan strikket på den anden led. Farveskiftegarn er specielt velegnet til denne model, men andet kan bruges. Her strikket i 100 % uld på pinde 4½.

Lily

Meget anvendelig cardigan med 2 strikkefastheder, 2 typer rib og 2 pindestørrelser. Her strikket i en blød uldblanding, men ren uld kan bruges. Pinde 5.

Kaskade

Cardigan med dekorativ bladkant, der skjuler knaphullerne. Den findes også i babyudgave på strikkeglad.dk. Strikket i 100 % superwash uld på pinde 4½.

Colorado

Skøn herresweater med god bevægelsesvidde. Brug af rillemønster og kontrastfarve på ærmerne gør den speciel. Den er her strikket i ren uld på pinde 4.

Foldede firkanter

Løs og let cardigan, der er hurtig at strikke og kan bruges hele året over andet tøj. Her er den strikket i bambusgarn, men andet garn med samme strikkefasthed kan selvfølgelig bruges. Pind 3½.

The Dude

Til fans af The Big Lebowski: Dejlig, stor trøje, som man føler sig hjemme i. Der kræves lidt erfaring med mønsterstrikning, men diagrammerne hjælper. Her strikket i ren uld.

Kølig cardigan

Dejlig hverdagscardigan til kølige aftener, her vist i hampegarn, hvilket gør den let og luftig. Strikket på pinde 3½ eller 4. Den har et retrillemønster og spændende ind- og udtagninger.

Vinranker

Denne kortærmede cardigan er dekoreret med et mønster af vinranker, der ikke er så svært at lære udenad. Den vil være fin at tage på en kølig dag, når en langærmet er for meget.

Pearl

Tidløs trøje, der kræver lidt af strikkeren, men er arbejdet værd. Den sidder flot og har en elegant krave. Her er den strikket i uld/bomuld, men ren uld kan også bruges. Pinde 3½-4.