Cordell 2
Strikkeopskrifter

Uglen Ulrik

Sød og skælsk ugle, som børn vil elske at kramme og sove med. Ifølge opskriften er Ulrik 11 cm høj, men kan gøres større med tykkere garn og pinde. Den er ikke svær, men består af en del mindre dele. Pinde 3½ og 4½.

Pinde 4,5 mm
Konstruktion Ikke vigtig.
Garn tykkelse DK
Størrelser Højde 11 cm.

Beskrivelse

Med sit sjove ansigt og store, dejlige øjne vil Ulrik få dig til at smile hver gang, du ser på ham. God at kramme – dejligt sovedyr.

Ulrik strikkes rundt nedefra på strømpepinde. Jeg brugte italiensk bouclé-garn, men du kan bruge hvad som helst, der giver Ulrik det pjuskede udseende.
Strikkefasthed er ikke vigtig. Jo tykkere garnet er, jo større bliver uglen! Sørg for, at grundfarven er tykkere end det lysegule garn.

Størrelse

Højde 11 cm.

Garn

50 g af grundfarven er rigeligt til at strikke Ulrik. Desuden har du brug for lidt lysegult garn til fødder og næb og lidt hvidt til øjenomgivelserne.

  • Grundfarve: Ondina (Mafil; 60 % uld, 40 % polyacryl); 100 m/50 g). Bouclé-garn, grå.
  • Lysegul: Woolissimo (Tropical Lane; 100 % merinould; 125 m/50 g).
  • Hvid: Morbidone (Rial; 100 % Superwash merinould; 180 m/100 g).

Strikkepinde

4½ mm strømpepinde til grundfarve og hvid, 3½ mm til lysegul. 4 stk af hver.
Brug pinde, der er et nummer mindre end anbefalet for garnet, så fyldet ikke trænger ud.

Tilbehør

  • Sikkerhedsøjne: 13-14 mm (hellere for store end for små).
  • Fyld.
  • Ståltrådsbriller (valgfri).
  • Stoppenål.
  • Maskemarkører.

Strikkefasthed

Ikke vigtig.

Teknik

Hestetømme (I-cord): Laves med 2 strømpepinde. Sæt alle m på 1 pind og strik dem. Når du når til enden, vender du ikke, men lader maskerne glide tilbage til starten af pinden. Tag pinden med maskerne i venstre hånd, stram garnet og strik.  Efterhånden fremkommer der en strikket snor.

Øjenomgivelser (lav 2)

Slå 4 m op med hvidt garn og strik rundt.

  • Omg 1: Strik i forreste og bageste løkke af alle m = 8 m.
  • Omg 2: Strik i forreste og bageste løkke af alle m = 16 m.
  • Omg 3: Ret.
  • Omg 4: Luk af for alle m med en 15-20 cm garnende, der skal bruges til påsyning.

Krop

Slå 6 m op med grundfarven og strik rundt. Sæt en markør for at angive omgangsstart.

  • Omg 1: Strik i forreste og bageste løkke af alle m = 12 m.
  • Omg 2: Ret.
  • Omg 3: Strik i forreste og bageste løkke af alle m = 24 m.
  • Omg 4-5: Ret.
  • Omg 6: *1 r, strik i forreste og bageste løkke af næste m*. Gent fra * til * pinden ud = 36 m.
  • Omg 7-8: Ret.
  • Omg 9: 2 r, strik i forreste og bageste løkke af alle m = 48 m.
  • Omg 10-11: Ret.
  • Omg 12: 3 r, strik i forreste og bageste løkke = 60 m.
  • Omg 13-18: Ret.
  • Omg 19: 1 r, 2 r dr sm, 24 r, 2 r sm, 2 r, 2 r dr sm, 24 r, 2 r sm, 1 r = 56 m.
  • Omg 20-22: Ret.
  • Omg 23: 1 r, 2 r dr sm, 22 r, 2 r sm, 2 r, 2 r dr sm, 22 r, 2 r sm, 1 r = 52 m.
  • Omg 24-26: Ret.
  • Omg 27: 1 r, 2 r dr sm, 20 r, 2 r sm, 2 r, 2 r dr sm, 20 r, 2 r sm, 1 r = 48 m.
  • Omg 28-29: Ret.
  • Omg 30: 1 r, 2 r dr sm, 18 r, 2 r sm, 2 r, 2 r dr sm, 18 r, 2 r sm, 1 r = 44 m.
  • Omg 31: Ret.
  • Omg 32: 1 r, 2 r dr sm, 16 r, 2 r sm, 2 r, 2 r dr sm, 16 r, 2 r sm, 1 r = 40 m.
  • Omg 33: Ret.
  • Omg 34: 1 r, 2 r dr sm, 14 r, 2 r sm, 2 r, 2 r dr sm, 14 r, 2 r sm, 1 r = 36 m.
  • Omg 35: Ret.
  • Omg 36: 1 r, 2 r dr sm, 12 r, 2 r sm, 2 r, 2 r dr sm, 12 r, 2 r sm, 1 r = 32 m.
  • Omg 37-40: Ret.
  • Udstop kroppen.
    Sæt øjne på øjenomgivelserne. Øjet er ikke centreret i det hvide, men lidt til den ene side.
  • Sy øjenomgivelserne fast på hovedet.
  • Bryd garnet med en ende på 30 cm.
  • Fordel maskerne på pind 2 mellem pind 3 og 1, så du har 16 m på hver pind.
  • Sy kroppen sammen med maskesting. træk den første og sidste m op, så du får ører.

Næb

Slå 13 m op på pinde 3½ med lysegult garn og en garnende på 10 cm, som du skal bruge til påsyning. Strik rundt herfra.
Sæt 2 m på pind 1 og 3 og 9 m på pind 2.

  • Omg 1: Ret.
  • Omg 2: 5 r, 2 r dr sm, 5 r
  • Omg 3: Ret.
  • Omg 4: k4, 2 r løst af, 1 r, træk de løse m over, 4 r.
  • Omg 5: 3 r, 2 r løst af, 1 r, træk de løse m over, 3 r.
  • Omg 6: 2 r, 2 r løst af, 1 r, træk de løse m over, 2 r.

Træk garnet gennem de sidste m og hæft det på bagsiden.
Udstop næbbet let og sy det fast mellem øjnene. Sy spidsen fast til kroppen.

Slå 12 m op på pinde 3½ med lysegult garn. Sørg for at have en ende på 15-20 cm til brug for påsyning. Strik rundt herfra.

  • Omg 1-2: Ret.
  • Strik de første 4 m ret (den blå ring) og forts med 2 omg hestetømme, derefter 2 r sm x 2. Træk garnet gennem de sidste m og hæft det.
  • Saml 2 m op forrest og 2 bagest (de røde ringe) og strik dem ret, forts med 2 omg hestetømme, derefter 2 r sm x 2. Træk garnet gennem de sidste m og hæft det.
  • Strik de sidste 4 m (grøn ring) og forts med 2 omg hestetømme, derefter 2 r sm x 2. Træk garnet gennem de sidste m og hæft det.
  • Sæt foden fast under kroppen, luk hullet mellem fingrene og sy fingrene fast til kroppen, så de ikke dingler.

Vinger (lav 2)

Slå 12 m op med grundfarven og en ende på 15-20 cm til brug for påsyning. Strik rundt herfra.

  • Omg 1-6: Ret.
  • Omg 7: 2 r sm, 5 r, strik ret i forreste og bageste løkke, 4 r.
  • Omg 8: 2 r sm, 5 r, strik ret i forreste og bageste løkke, 4 r.
  • Omg 9: Ret.
  • Omg 10: 2 r dr sm, 8 r, 2 r sm = 10 m.
  • Omg 11: Ret.
  • Omg 12: 2 r dr sm, 6 r, 2 r sm = 8 m.
  • Omg 13: Ret.

Fordel maskerne på 2 pinde med 4 på hver. Luk af med maskesting.

Færdiggørelse

Sy vingerne fast på kroppen.
Lav evt. et par ståltrådsbriller til Ulrik.

Om designeren

© 2012 Marisa, Knit-a-Zoo. Original titel Cordell the Owl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Knitazoo.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!