Jupiter Mesh 2

Tynd top

Tynd, ærmeløs top i 6 størrelser op til 2XL. Den går helt op i halsen og afsluttes med en tynd kant. Ærmegabene afsluttes med en ribbort. Her i mohair og silke på pinde 4½ mm.

Pinde 4,5 mm
Konstruktion 17 m i bredden/28 p i højden = 10 x 10 cm.
Garn tykkelse Lace
Teknikker Basisteknikker
Størrelser XS (S) M (L) XL (2XL).

Beskrivelse

Denne, tynde, glatstrikkede, næsten gennemsigtige top strikkes nedefra i mohair. Først strikker du rundt, så opdeler du i forstykke og ryg efter ærmegabene, og til sidst strikker du igen rundt til halsudskæringen. Hvis du ønsker en stribet effekt, skal du bruge farveskiftegarn.

Størrelser

XS (S) M (L) XL (2XL).

Mål

  • A: Bredde nederst.
  • B: Skulderbredde.
  • C: Bredde af halsudskæring.
  • D: Længde fra skulder til ærmegab.
  • E: Længde fra skulder til nederste kant.

Størrelser og mål i cm

Str Målt fladt Omkreds
A B C D E Over-
vidde 
Skulder-
bredde
Halsud-
skæring 
XS 44 33 21 16 43 88 66 42
S 46 34½ 22 17 45 92 69 44
M 49 37 23½ 18 48 98½ 74 47
L 53 40 25½ 19½ 52 106 80 51
XL 57 43 27 21 56 114 85½ 54½
2XL 59½ 44½ 28½ 22 58 119 89½ 57

Garn

Lace-weight mohair-garn, fx Rowan Kidsilk Haze (70 % mohair, 30 % silke; 209 m/25 g); garnforbrug 394 (411) 441 (475) 510 (544) m.

Strikkepinde

Rundpind 4½ mm.

Tilbehør

Maskeholdere eller garnrester.

Strikkefasthed

17 m i bredden/28 p i højden = 10 x 10 cm.

Teknik

Elastisk aflukning: Se fx her.

Krop

  • Slå 172 (180) 194 (208) 224 (234) m op på rundpind. Strik rundt herfra.
  • Strik 2½ cm rib 1 r, 1 vr.
  • Start glatstrikning (alle m ret) og strik, til arb måler 23 (24) 25½ (28) 30½ (32) cm fra opslagskanten.

Opdeling

  • Opdel arb, så forstykke og ryg strikkes hver for sig (sæt halvdelen af m på den forreste p og halvdelen på den bageste).
  • Strik hen over forstykkemaskerne, og sæt rygmaskerne på en holder.

Ærmegab

  • *Næste p (rets): Du laver nu ærmegab ved at aflukke masker i begge sider. Start på rets ved at lukke af for 5 (5) 5 (6) 6 (6) m. Strik så ret til de sidste 5 (5) 5 (6) 6 (6) m og luk af for dem.
  • Næste p (vrangs): Vrang.

Krop fortsat

  • Næste p (rets): Tag 1 m ind i begge ender, som du ønsker, og strik ret ml dem. (Fx 1 r, 2 r dr sm, strik ret til der er 3 m tilbage, 2 r sm, 1 r.)
  • Næste p (vrangs): Vrang.
  • Gent de sidste 2 p, til du har taget 8 (8) 8 (8) 9 (9) m ind fra hver side (= 16-18 m taget ind i alt).
  • Forts i glatstrikning, til arb måler 19 (20) 21½ (24) 25½ (28) cm fra ærmegabet.
  • Luk af for 14 (14) 15 (16) 17 (18) m i begge ender til skuldre.*

Ryg

  • Flyt nakkemaskerne i midten til en holder. Flyt rygmaskerne over på pinden.
  • Gent fra * til * til ryggen.

Krop fortsat

  • Strik nu maskerne til forstykke og ryg rundt. Du skal have ca. 68 (72) 78 (84) 90 (92) m i alt. Tag ud eller ind, så du får et lige antal m.
  • Strik 8 (8) 8 (8) 9 (9) p ret.

Hals

  • Strik yderligere 5 (5) 5 (6) 6 (6) p i rib 1 r, 1 vr.
  • Luk af for alle nakkemasker med en elastisk aflukning.

Skuldre

  • Sy forsiden og bagsiden af hver skulder sammen med madrassting.

Ærmegab

  • *Saml masker op rundt om venstre ærmegab, ca. 1 m for hver p og i hver m i de aflukkede m under ærmegabet.
  • Strik 7 p rib 1 r, 1 vr i venstre ærmegab.
  • Luk af for venstre ærmegab med en elastisk metode.*
  • Gent fra * til * til højre ærmegab.

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender.
  • Blok toppen i de rette mål.

Om designeren

© 2024 Celia Wright. Original titel Jupiter Mesh Tank. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Celia.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!