ChunkyRidder 2

Tyk ridderhals

Skøn, varm halsvarmer med rullekrave i vævestrik. Dette er voksenudgaven af Tyk ridderhals barn og Ridderhals barn (tyndere). Her strikket i alpaca, nylon og merinould på pinde 4½ og 6 mm.

Pinde 4,5 mm, 6 mm
Konstruktion 12 gentagelser = 10 cm.
Garn tykkelse Bulky, Super Bulky, Worsted/Aran
Teknikker Vævestrik
Størrelser One size.

Beskrivelse

Tyk ridderhals er voksenudgaven af Tyk ridderhals barn.
Den strikkes i vævestrik ovenfra. Hele halsvarmeren strikkes rundt: først rullekraven og derefter skulderstykket.
Her er en anbefalet længde, men du kan nemt gøre den længere.

Størrelse

One size.

Garnforslag:

1 tråd Hip Wool
2 tråde Sandnes Kos
2 tråde Drops Air
2 tråde Viking Garn Bris

Her er brugt: 2 tråde Drops Air (65 % alpaca, 28 % nylon, 7 % merino; 150 m/50 g); farver:
G: 150 g.
K: 50 g.
Hvis du kun bruger 1 farve: G: 200 g.
Hvis du bruger 3 farver eller flere:
G: 150 g.
K1-X: 25 g af hver.
Hvis du bruger 2 tråde, skal du fordoble garnmængden.

Strikkepinde

Rundpind 4½ mm, 40 cm.
Rundpind 6 mm, 40/60/80 cm.

Strikkefasthed

12 gentagelser = 10 cm.

Udtagninger

Når du skal tage ud før og efter en markør, foreslår jeg følgende: Strik, til der er 1 m tilbage før markøren og lav en ny m ved at samle den lille m under den følgende m op. Strik den og strik så m før markøren. Efter markøren samler du den lille m op efter markøren og strikker den.

Sådan gør du

Hvis du vil bruge mere end 1 farve, skal du skifte farve, hvor der står K (kontrastfarve).
Læs opskriften igennem, før du starter.

  • Slå 80 m op på rundpind 4½ mm med G.
  • Strik krave således: Strik rib (1 r, 1 vr), til kraven måler 19 cm eller ønsket længde.
  • Strik 1 p ret og sæt markører efter maske nr. 1, 14, 26, 40, 54, 66. Den første markør angiver omgangsstart.

Skift til rundpind 6 mm (40 /60 cm).

Vævestrik

  • Omg 1: *Tag 1 løst af med garnet bagved i G, strik 1 r i K*. Gent fra * til * pinden ud.
  • Omg 2: *Tag 1 løst af med garnet bagved i G, træk garnet tilbage og strik 1 vr i K*. Gent fra * til * pinden ud. Sørg for altid at have garnet bag arb, når du tager en m løst af.
  • Omg 3: Strik ret i G. *Tag 1 m ud før m foran markøren og efter markøren*. Gent fra * til * før og efter alle markører. Tag ud med samme farve hver gang, så du får en udtagningslinje.
  • Omg 4: Strik ret i G.
  • Gent omg 1-4, men skift ml at starte omg 1 med G og med K. Skift til en længere rundpind, når det er nødvendigt.
  • Strik videre, til du har 12 p med K, eller det ønskede antal. Hvis du har valgt 12 p, har du nu 224 m.
  • Strik 1 omg ret, 1 omg vr og 1 omg ret med G.
  • Luk af fra vrangs.

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender.

Om designeren

© 2021 Monica Knædal https://www.ravelry.com/designers/monica-kndal. Original titel Chunky Knight’s Cowl  https://www.ravelry.com/patterns/library/chunky-knights-cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Monica https://www.ravelry.com/people/KnitsXMonica.

 Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!