Color Dipped Top 1

Tofarvet bluse

Bluse i 2 farver i et nemt mønster i 6 størrelser op til 4/5XL. Strikkes i 4 stykker og sys sammen bagefter. Her er den strikket i akryl, men andet kan vælges, fx bomuld til sommerbrug. Pinde 4 og 4½ mm.

Pinde 4 mm, 4,5 mm
Konstruktion 17 m/26 p = 10 x 10 cm i mønster.
Garn tykkelse Worsted/Aran
Teknikker Basisteknikker
Størrelser XS/S (M, L, XL, 2/3XL, 4/5XL).

Beskrivelse

Moderigtig bluse i 2 farveblokke.
Blusen strikkes i 4 stykker og sys sammen.

Størrelser

XS/S (M, L, XL, 2/3XL, 4/5XL).

Mål

Brystmål: 71-86½ (91½-96½, 101½-106½, 112-117, 122-137, 142-157½) cm.
Overvidde: 94 (106½, 117, 127, 144½, 161½) cm.

Garn

Patons Canadiana (100 % akryl; 187 m/100 g); farver:
(G): Teal Heather: 3 (3, 4, 6, 5, 6) ngl.
(K): Medium Gray Mix: 3 (3, 3, 4, 4, 5) ngl.
Blusen kan strikkes i andre garntyper, fx uld, bomuld eller uld/silke.

Strikkepinde

Jumperpinde 4 og 4½ mm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

2 maskeholdere.

Strikkefasthed

17 m/26 p = 10 x 10 cm i mønster på de tykke pinde.

Forkortelser

G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
1 r under: Strik ret i næste m 1 p under og lad masken over glide af pinden.

Ryg

  • **Slå 79 (89, 97, 107, 121, 135) m løst op med K på de tykke p.
  • Strik 4 p ret. Første p er vrangs.
  • Skift til de tynde p.

Forts i mønster således:

  • P 1 (vrangs): 2 r, *1 vr, 1 r.* Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
  • P 2: 1 r, *1 r under, 1 r.* Gent fra * til * pinden ud.
  • P 3: 1 r, *1 vr, 1 r.* Gent fra * til * pinden ud.
  • P 4: 2 r, *1 r under, 1 r.* Gent fra * til * til sidste m, 1 r.

Disse 4 p udgør mønstret.

  • Forts i mønster, til arb fra starten måler ca. 33 cm. Slut med p 1. Bryd A.
  • Skift til G og forts i mønster (start med p 2), til arb fra starten måler 45½ cm. Slut med en vrangp.

Ærmegab

  • Overhold mønstret og luk af for 6 (8, 10, 12, 8, 10) m i starten af de næste 2 (2, 2, 2, 4, 4) p = 67 (73, 77, 83, 89, 95) m.
  • Tag 1 m ind i begge ender af næste og derefter hver anden p yderligere 5 (7, 8, 9, 10, 12) gange = 55 (57, 59, 63, 67, 69) m.**
  • Forts i mønster, til ærmegabet måler 18 (19, 20½, 20½, 22½, 22½) cm. Slut med en vrangp.

Halsudskæring

  • Næste p (rets): Strik mønster over 12 (13, 13, 15, 16, 17) m (halskant). Vend. Lad resten af maskerne sidde på en ekstrap. Overhold mønstret og tag 1 m ind i halskanten på de næste 3 p = 9 (10, 10, 12, 13, 14) m.
  • Strik 2 p i mønster.
  • Luk af.
  • Med rets vendt mod dig sætter du de næste 31 (31, 33, 33, 35, 35) m på en maskeholder.
  • Sæt garnet til de resterende m og strik mønster pinden ud.
  • Overhold mønstret og tag 1 m ind i halskanten på de næste 3 p = 9  (10, 10, 12, 13, 14) m.
  • Strik 2 p i mønster.
  • Luk af.

Forstykke

  • Strik fra ** til ** som på ryggen.
  • Forts i mønster, til ærmegabet måler 16 p mindre ryggen til skulderen. Slut på en vrangp.

Halsudskæring

  • Næste p (rets): Strik mønster over 7 (18, 18, 20, 21, 22) m (halskant). Vend. Lad fresten af maskerne sidde på en ekstrap. Overhold mønstret og tag 1 m ind i halskanten på de næste 4 p, derefter på hver anden p yderligere 4 gange = 9 (10, 10, 12, 13, 14) m.
  • Strik 2 p i mønster.
  • Luk af.
  • Med rets vendt mod dig sætter du de næste 21 (21, 23, 23, 25, 25) m på en maskeholder. Sæt garnet til de resterende m og strik mønster.
  • Overhold mønstret og tag 1 m ind i halskanten på de næste 4 p, derefter på hver anden p yderligere 4 gange = 9 (10, 10, 12, 13, 14) m.
  • Strik 2 p i mønster.
  • Luk af.

Ærme

  • Med K og de tynde p slår du 47 (49, 49, 51, 51, 51) m løst op.
  • Strik 4 p ret. Første p er vrangs.
  • Skift til de tykke p og forts 15 p i mønster som på ryggen.
  • Overhold mønstret og tag 1 m ud i begge ender af næste p og derefter hver 16. p yderligere 3 gange. Indarbejd de udtagne m i mønstret = 55 (57, 57, 59, 59, 59) m.
  • Strik yderligere 5 p i mønster. Bryd K.
  • Forts i mønster med G (start med en retp) og tag 1 m ud i begge ender af hver følgende 16. (16., 16., 12., 12., 12.) p fra sidste udtagning yderligere 1 (1, 1, 1, 2, 2) gange = 57 (59, 59, 61, 63, 63) m.
  • Forts i mønster, til ærmet fra starten måler 37 cm. Slut på en vrangp.

Toppen af ærmet

  • Overhold mønstret og luk af for 6 (8, 9, 10, 10, 10) m i starten af de næste 2 p = 45 (43, 41, 41, 43, 43) m.
  • Tag 1 m ind i begge ender af den næste og hver følgende 4. p yderligere  2 (4, 8, 8, 8, 8) gange, derefter på hver anden p, til der er 9 (9, 11, 11, 11, 11) m.
  • Strik 1 p i mønster.
  • Luk af.

Lav endnu et ærme magen til.

Færdiggørelse

  • Sy den højre skuldersøm.
  • Halskant: Med rets vendt mod dig, med G og de tynde p strikker du 14 m op langs halskanten på venstre forstykke, 21 (21, 23, 23, 25, 25) r fra maskeholderen på forstykket (tag 2 m ud jævnt fordelt), strik 14 m op langs halskanten på højre forstykke og 5 m op langs halskanten på venstre side af ryggen, strik 31 (31, 33, 33, 35, 35) r fra maskeholderen på ryggen (tag 3 m ud jævnt fordelt), strik 5 m op langs halskanten på venstre side af ryggen = 95 (95, 99, 99, 103, 103) m.
  • Strik 4 p ret.
  • Luk af som ret (vrangs).
  • Sy den venstre skuldersøm og halskant.
  • Sy ærmerne fast.
  • Sy sidesømme og ærmesømme og sørg for, at farverne passer ved farveskift.

Om designeren

© 2019 Patons og Yarnspirations. Original titel Color Dipped Top. Udgivet i Yarnspirations. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Yarnspirations. 

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Yarnspirations. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!