diagonal-twist 2
Strikkeopskrifter

Tørklæde med drejede masker

Tørklæde med enkelt og spændende mønster, der næsten ser ud som sildeben. Det kan bruges af både mænd og kvinder og får en dejlig, fast struktur. Her i alpaca, men mange garntyper kan bruges. Det er ikke svært at gå til.

Pinde 5 mm
Konstruktion 22 m = 10 cm i mønster.
Garn tykkelse Worsted/Aran
Teknikker Basisteknikker
Størrelser Bredde: 30 cm. Længde: 178 cm.

Beskrivelse

Hvis du aldrig har arbejdet med drejede masker før, er dette tørklæde et godt sted at starte. Mønstret går over 4 pinde og giver et sildebensagtigt resultat.

Kan bruges af både mænd og kvinder.

Mål

Bredde: 30 cm.
Længde: 178 cm.

Garn

Purl Soho Alpaca Pure (100 % super babyalpaka; 100 m/100 g); farve: Gray Fig; 7 ngl; forbrug ca. 700 g.

Strikkepinde

5 mm rundpind eller jumperpinde.

Tilbehør

Maskemarkør eller garnrest.

Strikkefasthed

22 m = 10 cm i mønster.

Bemærk

  • HD (højredrejning over 2 m): 2 r sm, men lad maskerne sidde på venstre pind. Strik ind i den første maske igen. Lad begge masker glide af pinden.
  • VD (venstredrejning over 2 m): Strik ind i bageste løkke af den anden m på venstre p, men lad masken sidde på pinden. Strik første og anden m sm gennem bageste løkke og lad dem begge glide af pinden.

IMG_1630-281x333 IMG_1646-281x333

IMG_1655-281x333 IMG_1666-281x333

Sådan gør du

Slå 66 m op.

  • Startp: 33 vr, sæt markør, 33 vr.
  • P 1 (rets): 1 r, HD til markøren (16 gange), flyt markøren, VD til sidste m (16 gange), 1 r.
  • P 2 (vrangs): 1 r, vr til sidste m, 1 r.
  • P 3: 2 r, HD til 1 m før markøren (15 gange), 1 r, flyt markøren, 1 r, VD til de sidste 2 m (15 gange), 2 r.
  • P 4: Gent p 2.

Gent p 1-4, til arb måler 178 cm fra opslagskanten. Slut med p 4.
Luk alle m af som ret.

Færdiggørelse

Hæft alle ender. Blok tørklædet, hvis du ønsker det.

 

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Diagonal Twist Scarf. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Om designeren

© 2016 Purl Soho. Original titel Diagonal Twist Scarf. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!