Ten Stitch Hat 14

Stribet hue

En supersmart og sjov hue baseret på Frankie Browns populære mønster med striber over blot 10 masker. Huen strikkes i en fin spiral ovenfra og ned, hvilket gør projektet utroligt overskueligt – du har nemlig aldrig mere end 10 masker på pinden ad gangen! Huen strikkes helt i retstrikning, og selvom teknikken kræver en smule tålmodighed, er den overhovedet ikke svær at gå til.

Designet er fleksibelt, så du nemt kan tilpasse længden undervejs, hvis du ønsker en hue uden opslag eller til et mindre hoved. Den viste model er strikket på pinde 3 og 3,5 mm i ren akryl. En oplagt opskrift til dig, der elsker kreative og anderledes konstruktioner!

Pinde 3 mm, 3,5 mm
Konstruktion Ikke angivet.
Garn tykkelse DK
Teknikker Retstrikning
Størrelser Stor voksen.

Beskrivelse

Denne enkle hue er baseret på mit mønster med striber over 10 masker og strikkes i en spiral ovenfra. Du vil aldrig have mere end 10 masker på pinden.
Den strikkes helt i retstrikning.

Min hue blev strikket af 80 g Bramble DK og passer til et stort hoved. Den kan laves kortere, hvis du ikke vil have opslag, eller du har et mindre hoved.

Denne hue findes nu også i en babyudgave og kommer på Strikkeglad.

Størrelse

Stor voksen.

Mål

Omkreds: 54 cm, ustrakt.
Højde: 24 cm. Hvis kanten slås op, er det ca. 5 cm mindre.

Garn

King Cole Bramble DK (100 % akryl; 290 m/100 g); farve 4491, Earth.
Jeg brugte mindre end 80 g.
(O.a.: Huen kan strikkes i andet end akryl, fx uld.)

Strikkepinde

Jumperpinde 3-3½ mm.

Tilbehør

Maskemarkør eller sikkerhedsnål.

Strikkefasthed

En stribe med 10 masker måler ca. 4½ cm i bredden i retstrikning.

Kommentarer

  • I denne opskrift taler jeg om riller i stedet for pinde. En retrille består af 2 pinde.
  • Når det er muligt, har jeg taget den første maske løst af som ret, fordi det gør sammenstrikningen pænere. Det står ikke i opskriften.
  • Når du strikker en stribe, samles den med resten af huen, efterhånden som du strikker. Der er derfor ingen sammensyning.

Samling af riller

  • Strik 9 r, tag næste m løst af som ret, strik 1 m op fra kanten af den næste rille, træk den løse m over. Vend og strik alle 10 m. Rillen er nu færdig.
  • Du tager ud vha. vendepinde/venderiller. Strik det angivne antal m og fold den næste m, vend og strik tilbage. Denne proces hedder fold og vend i opskriften.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af masken = 1 m taget ud.
Vendepinde: Her bruger du processen ‘fold og vend’. Træk garnet frem, tag næste m løst af som vr, vend arb, mens garnet føres bag masken, masken sættes tilbage på højre p med garnet rundt om.

Sådan gør du

  • Slå 10 m op med en kort ende til sammensyning.
  • Rille 1: 2 r, fold og vend, 2 r.
  • Rille 2: 4 r, fold og vend, 4 r.
  • Rille 3: 6 r, fold og vend, 6 r.
  • Rille 4: 8 r, fold og vend, 8 r.
  • Rille 5: 6 r, fold og vend, 6 r.
  • Rille 6: 4 r, fold og vend, 4 r.

Du har nu lavet den første sektion.

  • Gent disse 6 riller, til du har en halvcirkel. Jeg lavede 5 gentagelser, men du har måske lyst til at lave et andet antal, afhængigt af garn og strikkefasthed.
  • Strik 1 rille over alle 10 m. Dette gøres for at strikke de første 2 m, der ellers bare ville sidde i enden og blive strakt.
  • Forts med at gent de 6 riller, til du har en cirkel. Den bliver sikkert ikke perfekt. Stop, når cirklen er næsten rund.
  • Jeg strikkede endnu 4 gentagelser, så jeg i alt havde 9.
  • Strik 1 p og luk af for 9 m, så du nu har 1 m uden for cirklen.

Sammenstrikning af rillerne

  • Nu starter du på at samle rillerne rundt om kanten på cirklen. Du bruger samlinger og vendepinde.
  • Når der står ’samling’, gør du følgende: Tag 1 m løst af som ret, strik 1 m op fra kanten, træk den løse m over, vend og strik 1 r. Jeg plejer at samle masken op fra bunden af bulen lige inden for kanten.
  • Den første samlingsrille strikkes i enden af rillen lige efter opslagskanten.

Tilbage til 10 masker

  • Strik 1 ud, så du har 2 m. Du skal nu strikke en kombination af samling af riller, vendepinde og udtagninger, så jeg giver dig rille-for-rille-instruktioner til denne del (en pindetæller kan være en hjælp).

Bemærk: Bortset fra rille 1 og det sted, hvor du tager ud i første m, kan du stadig tage første m i alle riller løst af som ret.

  • Rille 1: 1 r, samling, 1 r.
  • Rille 2: 1 ud, samling, 2 r = 3 m.
  • Rille 3: 2 r, samling, 2 r.
  • Rille 4: 1 ud, 1 r, samling, 3 r = 4 m.
  • Rille 5: 2 r, fold og vend, 2 r.
  • Rille 6: 1 ud, 2 r, samling, 4 r = 5 m.
  • Rille 7: 4 r, samling, 4 r.
  • Rille 8: 1 ud, 3 r, samling, 5 r = 6 m.
  • Rille 9: 5 r, samling, 5 r.
  • Rille 10: 1 ud, 4 r, samling, 6 r = 7 m.
  • Rille 11: 5 r, fold og vend, 5 r.
  • Rille 12: 1 ud, 5 r, samling, 7 r = 8 m.
  • Rille 13: 7 r, samling, 7 r.
  • Rille 14: 1 ud, 6 r, samling, 8 r = 9 m.
  • Rille 15: 8 r, samling, 8 r.
  • Rille 16: 1 ud, 7 r, samling, 9 r = 10 m.

Herfra bliver det lettere. Du kan starte med at bruge opslagsenden til at lukke den korte søm i den inderste cirkel.

  • Du skal nu strikke rundt, så marker din omgangsstart med en sikkerhedsnål eller maskemarkør, efter du har strikket den sidste rille. Jeg er klar over, at en spiral ikke har egentlige omg, men til dette projekt er vi nødt til at have det.

Første omg

  • Rille 1: 8 r, fold og vend, 8 r.
  • Rille 2: 9 r, samling, 9 r.
  • Gent disse 2 riller hele vejen rundt om cirklen, til du kommer tilbage til din markør. Skiftet ml vendepinde og samlingspinde gør, at cirklen ligger mere fladt.

Omg uden vendepinde

Disse omg starter ved pilen på billedet.

  • Herfra strikkes omg uden vendepinde, så huens kurve bliver mere hatformet.
  • Strik alle p som samlingsriller: 9 r, samling, 9 r.
  • Flyt din markør over på den nye rille på ydersiden for at markere omgangsstart og omgangsslut. Efter den første af disse omg ser dit arb ud som en lille skål. Den ligner en hat mere og mere for hver omg.
  • Jeg strikkede 4 af disse omg til min hue for at kunne lave opslag (og fordi jeg har et stort hoved).
  • Min hue målte her ca. 25 cm i højden, Så måske skal du kun strikke 3 omg, hvis dit hoved er mindre, eller du ikke vil have opslag. Prøv huen på efter hver omg.

Færdiggørelse

  • Pga. spiralformen skal du strikke en tilspidsende stribe efter sidste omg, så huen får en glat kant. (Se nederste billede ovenfor.)
  • Du indsætter kortere og kortere riller for at opnå den tilspidsede effekt efter hver 5 normale samlinger således:
  • Rille 1-5: 9 r, samling, 9 r.
  • Rille 6: Strik ret til de sidste 2 m, tag 2 løst af sm som ret, saml 1 m op og strik den r, træk begge løse m over, vend og strik rillens anden p.
  • Ved at tage 2 m løst af i stedet for 1 i samlingen, får du 1 m mindre på hver 6. rille.
  • Gent disse 6 riller, til du kun har 3 m tilbage. Herfra strikker du den første m udenpå ret i alle riller (i stedet for at tage den løst af). Når du har 2 m, strikker du yderligere 5 samlingsriller, tag begge m løst af, samling. Luk af og hæft enden til de næste riller.
  • Da denne hue strikkes som en spiral, er den ikke helt regelmæssig i faconen, og du kan ikke slå en stribe op som opslag hele vejen rundt. Gør det, som du bedst kan lide det.

Om designeren

© 2024 Frankie Brown. Original titel Ten Stitch Hat. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Må ikke bruges til undervisning uden tilladelse. Kontakt Frankie.

Frankie Brown har bedt om, at dette medtages: All my ravelry patterns are free to download but, if you enjoy them, please consider making a donation to the Children’s Liver Disease Foundation, a charity which funds research and supports the families of children with a liver disease. You can do this easily by going to my fundraising page www.justgiving.com/frankiesknittedstuff.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!