Split decision 7

I to sind

Dejlig sweater med diagonalstrik i brudt rib på halvdelen af forstykket, ryggen og et ærme. Åben krave med knap. Her strikket i akryl og uld på pinde 5 og 5½ mm.

Pinde 5 mm, 5,5 mm
Strikkefasthed 16 m/23 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på pind 5½ mm.
Garn tykkelse Worsted/Aran
Teknikker Struktur
Størrelser XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL, 4XL, 5XL)

Beskrivelse

Sweater med teksturmønster under en diagonal linje fra nederste venstre hjørne til højre skulder. Dette mønster gentages på ryggen og på det ene ærme. Du kan sætte en knap i den høje krave.

Sweateren strikkes frem og tilbage fra nederste kant til skuldrene, som samles med en aflukning med 3 pinde. Derefter sys sidekanterne på forstykke og ryg. Der samles masker op til ærmerne direkte fra kroppen, og de strikkes rundt ned til manchetterne. Kraven med åben side strikkes frem og tilbage. Hestetømmeløkken og knappen sættes på kraven.

Størrelser

XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL, 4XL, 5XL).
Vist i str L med 15 cm bevægelsesvidde.

Mål

Overvidde: 92½ (103, 113, 123, 133½, 143½, 153½, 164, 174) cm.
Længde: 54½ (56½, 56, 56½, 58, 59½, 59, 61, 61½) cm.

A: Overvidde: 92½ (103, 113, 123, 133½, 143½, 153½, 164, 174) cm
B: Nakkebredde: 21 cm
C: Skulderbredde: 13½ (16, 18½, 21, 23½, 26, 28½, 31, 33½) cm
D: Halsudskæring foran: 5 cm
E: Omkreds overarm: 29 (32, 35½, 38, 42, 44½, 47, 49½, 52) cm
F: Ærmelængde: 44½ (44½, 44, 44, 43, 43, 43, 41, 41) cm
G: Omkreds manchet: 21½ (24, 24, 26½, 28, 30½, 30½, 30½, 32) cm
H: Ærmegabslængde: 14 (16, 18, 18½, 20½, 22, 23, 25, 25½) cm
I: Kropslængde: 40½ (40½, 38, 38, 37½, 37½, 36, 36, 36) cm

Garn

Lion Brand Wool Ease (80 % akryl, 20 % uld; 180 m/85 g); farve: Dark Rose Heather; 5 (5, 6, 6, 7, 7, 8, 8, 9) ngl.

Strikkepinde

Rundpind 5 mm, 80 cm eller længere.
Rundpind 5½ mm, 80 cm eller længere.
Strømpepinde eller lang rundpind 5 mm.
Strømpepinde eller lang rundpind 5½ mm.
Vælg altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Snoningspind.
4 oplukkelige maskemarkører.
Knap 2½ cm.
Maskeholdere eller granrester.
Stoppenål.

Strikkefasthed

16 m/23 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på pind 5½ mm.
Strikkefastheden måles altid efter blokning.

Mønstre

Kantmasker: Der er 2 kantmasker (1 i hver kant) på forstykke og ryg. De strikkes i glatstrikning (ret på rets, vr på vrangs) hele vejen.

Brudt rib (frem og tilbage over et lige antal m)
P 1 (rets): Ret.
P 2 (vrangs): *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr.
Gent p 1-2.

Brudt rib (rundt over et lige antal m)
Omg 1: Ret.
Omg 2: *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * omg ud.
Gent omg 1-2.

1×1 rib (strikkes frem og tilbage over et antal m, der er deleligt med 2 m + 1)
P 1 (rets): *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
P 2 (vrangs): *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr.
Gent p 1-2.

1×1 rib (strikkes rundt over et lige antal m)
Omg 1: (1 r, 1 vr) omg ud.
Gent denne omg.

Snoning til venstre (VS): Sæt 1 m på snoningsp og hold den foran arb, 1 r, 1 r fra snoningsp.
Snoning til højre (HS): Sæt 1 m på snoningsp og hold den bag arb, 1 r, 1 r fra snoningsp.

Teknik

Aflukning med 3 pinde: Kaldes også sammenstrikning Se fx her.

Forkortelser

HS: Snoning til højre.
VS: Snoning til venstre.

Forstykke

  • Med den tynde rundpind slår du 75 (83, 91, 99, 107, 115, 123, 131, 139) m op. Strik ikke rundt.
  • Strik 14 p rib 1 r, 1 vr.
  • Skift til den tykke p.
  • Skift til Brudt rib og strik 28 (24, 14, 8, 2, 0, 0, 0, 0) p i mønster.

Diagonalt mønster

  • Med rets vendt mod dig sætter du en oplukkelig markør efter første m.
  • P 1 (rets): Strik ret til markør, fjern markør, VS, sæt markør, strik Brudt rib pinden ud.
  • P 2 (vrangs): Strik Brudt rib til markør, flyt markør, strik vr pinden ud.
  • P 1-2 udgør mønstret til Brudt rib og Diagonal stribe i glatstrikning.
  • Gent p 1-2 yderligere 24 (26, 28, 31, 33, 34, 33, 33, 33) gange, eller til forstykket måler 40½ (40½, 38, 38, 37½, 37½, 36, 36, 36) cm fra opslagskanten. Slut efter en p på vrangs.

Ærmegab

  • Marker begge ender af den sidste p med en garnrest eller oplukkelig markør.
  • Gent p 1-2 yderligere 10 (12, 14, 15, 17, 19, 20, 22, 23) gange.

Bemærk: Læs det næste igennem først. Mønstret skifter samtidig med, at du laver halsudskæring.

Str XS (S, M, L, XL, 2XL, -, -, -)

  • Gent p 1-2 yderligere 1 (1, 1, 1, 1, 2, -, -, -) gang(e) og forts så i glatstrikning.
  • Samtidig laver du halsudskæring:

Str – (-, -, -, -, -, 3XL, 4XL, 5XL)

  • Gent p 1-2 yderligere 6 gange.
  • Samtidig laver du halsudskæring:

Halsudskæring i venstre side

  • Næste p (rets): Strik mønster over 29 (33, 37, 41, 45, 49, 53, 57, 61) m og sæt disse m på en holder til halsudskæring i venstre side, luk af for de midterste 17 m, strik mønster pinden ud. Forts over disse 29 (33, 37, 41, 45, 49, 53, 57, 61) m til højre side.

Halsudskæring i højre side

  • Næste p (vrangs): Strik mønster.
  • Næste p (rets): Luk af for 3 m, strik mønster pinden ud = 26 (30, 34, 38, 42, 46, 50, 54, 58) m.
  • Næste p (vrangs): Strik mønster.
  • Næste p (rets): Luk af for 2 m, strik mønster pinden ud = 24 (28, 32, 36, 40, 44, 48, 52, 56) m.
  • Næste p (vrangs): Strik mønster.
  • Indtagningsp (rets): 2 r dr sm, strik mønster pinden ud = 1 m taget ind.
  • Gent indtagningsp yderligere 2 gange = 21 (25, 29, 33, 37, 41, 45, 49, 53) m.
  • Strik 1 p på vrangs i mønster.
  • Bryd garnet og sæt de resterende m på en holder eller garnrest.

Halsudskæring i venstre side

  • Med vrangs vendt mod dig og med den tykke p sætter du garnet til de 29 (33, 37, 41, 45, 49, 53, 57, 61) m til venstre side af halsudskæringen foran. Strik mønster pinden ud.
  • Næste p (rets): Strik mønster.
  • Næste p (vrangs): Luk af for 3 m, strik mønster pinden ud = 26 (30, 34, 38, 42, 46, 50, 54, 58) m.
  • Næste p (rets): Strik mønster.
  • Næste p (vrangs): Luk af for 2 m, strik mønster pinden ud = 24 (28, 32, 36, 40, 44, 48, 52, 56) m.
  • Indtagningsp (rets): Strik mønster til de sidste 2 m, 2 r sm = 1 m taget ind.
  • Gent indtagningsp på alle retp yderligere 2 gange = 21 (25, 29, 33, 37, 41, 45, 49, 53) m.
  • Strik 1 p på vrangs.
  • Bryd garnet og sæt maskerne på en holder.

Ryg

  • På den tynde rundpind slår du 75 (83, 91, 99, 107, 115, 123, 131, 139) m op.
  • Strik 14 p rib 1 r, 1 vr frem og tilbage.
  • Skift til den tykke pind.
  • Skift til Brudt rib og strik 28 (24, 14, 8, 2, 0, 0, 0, 0) p.

Diagonalt mønster

  • Med rets vendt mod dig sætter du en oplukkelig markør før sidste m.
  • P 1 (rets): Strik Brudt rib til 2 m før markør, HS, flyt markør, strik ret pinden ud.
  • P 2 (vrangs): Strik vr til markør, fjern markør, 2 vr, sæt markør, strik Brudt rib pinden ud.
  • P 1-2 udgør mønstret til Brudt rib og Diagonal stribe i glatstrikning.
  • Gent p 1-2 yderligere 24 (26, 28, 31, 33, 34, 33, 33, 33) gange, eller til ryggen måler 40½ (40½, 38, 38, 37, 37, 36, 36, 36) cm fra opslagskanten. Slut efter en p på vrangs.

Ærmegab

  • Brug garnrester eller oplukkelige markører til at markere enderne på sidste p.
  • Gent p 1-2 yderligere 11 (13, 15, 16, 18, 21, 26, 28, 29) gange og forts med 9 (9, 9, 9, 9, 7, 0, 0, 0) p i glatstrikning. Slut efter en p på rets.
  • Næste p (vrangs): Strik mønster over 21 (25, 29, 33, 37, 41, 45, 49, 53) m og sæt disse m på en holder, luk af for de midterste 33 m, strik mønster pinden ud.
  • Bryd garnet med en lang ende til aflukning med 3 p.

Ærme

  • Saml skuldrene på forstykke og ryg med en aflukning med 3 pinde.
  • Sy sidesømmene fra ærmegabsmarkørerne til nederste kant.

Højre ærme

  • Med rets vendt mod dig bruger du strømpepinde eller lang rundpind til at starte i bunden af ærmegabet, hvor du strikker 46 (50, 56, 60, 66, 70, 74, 78, 82) m op jævnt fordelt hele vejen rundt.
  • Strik rundt herfra og sæt en markør for omgangsstart.
  • Strik 10 (10, 4, 4, 2, 2, 2, 0, 0) omg i Brudt rib.

Diagonalt mønster

  • Sæt en oplukkelig markør efter første m.
  • Omg 1: Strik ret til markør, fjern markør, VS, sæt markør, strik Brudt rib omg ud.
  • Omg 2: Strik ret til markør, flyt markør, 1 r, strik Brudt rib omg ud.
  • Omg 1-2 udgør mønstret til Brudt rib og Diagonal stribe i glatstrikning.

Bemærk: Læs det næste igennem først. Mønstret skifter samtidig med, at du laver ærmer.

  • Indtagningsomg: 1 r, 2 r sm, strik mønster til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r = 2 m taget ind.
  • Forts i mønster og gent Indtagningsomg på hver 14. (14., 10., 10., 8., 8., 6., 4., 4.) omg yderligere 2 (2, 8, 8, 10, 10, 8, 3, 6) gange, derefter på hver 16. (16., 0., 0., 0., 0., 8., 6., 6.) omg yderligere 3 (3, 0, 0, 0, 0, 4, 11, 9) gange = 34 (38, 38, 42, 44, 48, 48, 48, 50) m.
  • Samtidig, når der kun er 1 m tilbage ml VS og omgangsslut, fjerner du den oplukkelige markør og forts i glatstrikning.
  • Når alle indtagninger er lavet, skifter du til den tynde p og strikker 12 omg rib 1 r, 1 vr.
  • Luk løst af for alle m i mønster.

Venstre ærme

  • Med rets vendt mod dig bruger du strømpepinde eller lang rundpind og starter i bunden af ærmegabet, hvor du strikker 46 (50, 56, 60, 66, 70, 74, 78, 82) m op jævnt fordelt hele vejen rundt. Strik rundt herfra og sæt en markør for omgangsstart.
  • Strik 12 (12, 6, 6, 4, 4, 4, 2, 2) omg i glatstrikning.
  • Indtagningsomg: 1 r, 2 r sm, strik ret til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r = 2 m taget ind.
  • Forts i glatstrikning og gent Indtagningsomg på hver 14. (14., 10., 10., 8., 8., 6., 4., 4.) omg yderligere 2 (2, 8, 8, 10, 10, 8, 3, 6) gange, derefter på hver 16. (16., 0., 0., 0., 0., 8., 6., 6.) omg i alt 3 (3, 0, 0, 0, 0, 4, 11, 9) gange = 34 (38, 38, 42, 44, 48, 48, 48, 50) m.
  • Skift til den tynde p og strik 12 omg rib 1 r, 1 vr.
  • Luk løst af for alle m i mønster.

Krave

  • Med rets vendt mod dig og strømpepinde eller lang rundpind starter du 2½ cm under venstre skulder, hvor du strikker 73 m op jævnt fordelt rundt om halskanten. Sæt en markør for omgangsstart og strik rundt herfra.
  • Strik 1 omg ret.
  • Fjern markører og vend.
  • Herfra strikkes kraven frem og tilbage.
  • P 1 (vrangs): 1 løst af som vr med garnet foran, strik p 2 af Brudt rib til sidste m, 1 vr.
  • P 2 (rets): 1 løst af som ret med garnet bagved, strik p 1 af Brudt rib til sidste m, 1 r.
  • Strik videre, til kraven måler 10 cm fra opsamlingspinden. Slut efter en vrangp.
  • Luk løst af for alle m.

Hestetømmeløkke

  • Slå 3 m op på den tynde rundpind. *Lad maskerne glide ned i højre ende af pinden, 3 r med garnet bagved. *Gent fra * til *, til hestetømmen måler 10 cm.
  • Luk af for alle m.
  • Hold de 2 ender af hestetømmen sm og sæt den fast til vrangs af kravekanten foran ca. midt ml opsamlingspinden og aflukningskanten.
  • Sæt knappen fast på rets af kraven midt bag (så det passer med knapløkken).
  • Hæft alle løse ender og blok sweateren i de rette mål.

Om designeren

© 2024 Angeline Webb. Original titel Split Decision. Udgivet i Knitty Winter 2024. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Angeline Webb.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.