Summer fling 4 sumi2014
Nemme Strikkeopskrifter

Sommertaske

Praktisk taske til indkøb, strikketøj, læsestof, sportsudstyr osv. Den er uhyre let at lave, da den strikkes rundt i glatstrikning, dvs. alle pinde er ret. Her er den strikket i hør, men lidt kraftig bomuld ville også være godt. Pinde 3 eller 3½.

Pinde 3 mm, 3,5 mm
Konstruktion 27 m/37 p = 10 x 10 cm i glatstrikning
Garn tykkelse Fingering
Størrelser Bredde: 21½ cm. Højde: 43 cm

Beskrivelse

Perfekt lille sommertaske til en bytur eller strandtur. Bunden er flad, og der samles masker op til siderne, som strikkes rundt. Stropperne strikkes frem og tilbage en ad gangen og samles med maskesting.

Færdige mål

Bredde: 21½ cm.
Højde: 43 cm (inkl. stropper). Dybde: 8½ cm.
Omkreds bund: 56 cm.
Omkreds ved starten af stropper: 48 cm.

Garn

Quince Sparrow (100 % hør; 154 m/50 g); farve A: Butternut; farve B: Sans; 2 ngl i alt.

Strikkepinde

3-3½ mm, eller den størrelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Hæklenål.
Garnrest.
2 maskeholdere.
Maskemarkører.

Strikkefasthed

27 m/37 p = 10 x 10 cm i glatstrikning efter blokning.

Bund

  • Slå 26 m op med en garnrest til foreløbigt opslag. Skift til farve A og strik 73 p glatstrikning (ca. 20 cm). Slut efter en retp.
  • Sæt markør og saml 54 m op langs rektanglets ene lange side (ca. 3 m for hver 4 p) og strik dem.
  • Sæt markør og strik de 26 m fra det foreløbige opslag.
  • Sæt markør og saml 54 m op langs rektanglets anden lange side (ca. 3 m for hver 4 p) og strik dem.
  • Sæt markør, og du er nu parat til at strikke siderne af selve tasken.

Sider

  • Startp: *Strik til 1 m før markør, sæt markør, sæt næste m over på højre p, fjern markør, sæt masken tilbage på venstre p, 2 r sm*. Gent yderligere 3 gange.
  • Strik 10 cm rundt i glatstrikning og flyt markørerne, når du kommer til dem.
  • Indtagningsomg: *1 r, 2 r sm, strik til 3 m før næste markør, 2 r dr sm, 1 r, flyt markør*. Gent fra * til * yderligere 3 gange.
  • Strik yderligere 5 cm i glatstrikning og slip markørerne, når du kommer til dem. Samtidig skifter du til farve B efter 4 cm.
  • Indtagningsomg: *1 r, 2 r sm, strik til 3 m før næste markør, 2 r dr sm, 1 r, flyt markør*. Gent fra * til * yderligere 3 gange.
  • Strik 6½ cm rundt i glatstrikning og flyt markørerne, når du kommer til dem.

Siderne måler nu ca. 22 cm før blokning.

Stropper

  • Strik til 10 m efter den anden markør, luk af for 30 m, strik til 10 m efter den fjerde markør, luk af for 30 m, strik omg ud.
  • Herfra strikkes stropperne hver for sig frem og tilbage i glatstrikning. Du starter, hvor dit garn er, og sætter de andre masker på en maskeholder.
  • Indtagningsomg: 1 r, 2 r dr sm, stril til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r.
  • Gent indtagningsomg på hver 4. omg, til der er 20 m tilbage.
  • Strik lige op i glatstrikning, til stroppen måler 24 cm. Sæt så maskerne på en maskeholder.
  • Sæt garnet til rets, når du starter den anden strop, og gent instruktionerne sm for første strop. Start med indtagningsomg.
  • Sy stropperne sammen med maskesting.
  • Hæft alle ender og blok.

Færdiggørelse

Hvis du ønsker at forstærke stropperne, kan du gøre følgende:

  • Omg 1: Læg tasken flad og start ved det punkt, hvor højre strop møder selve tasken. Saml hver eneste maske op langs taskens åbning. Forts med at samle masker op hele vejen rundt om stroppen (skiftevis 3 m pr. 4 p og 4 m pr. 5 p).
  • Omg 2: Luk af for alle m.

Vend tasken og gent dette på den anden side.
Hæft alle ender og blok tasken i fugtig tilstand.

Om designeren

© 2014 Espace Tricot. Original titel Summer Fling. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Espace Tricot.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!