Sunburst 1

Solstråler

Tyk grydelap strikket i retstrikning med vendepinde i striber med 2 farver. Se designerens tegning af konstruktionen. Her er den strikket i 100 % bomuld på pinde 3½ mm.

Pinde 3,5 mm
Konstruktion 20 m/40 p = 10 x 10 cm i retstrikning.
Garn tykkelse DK
Teknikker Hækling / Broderi, Retstrikning, Venderækker
Størrelser 18 cm i diameter.

Beskrivelse

Disse grydelapper dannes af et rektangulært stykke i retstrikning. De strikkes frem og tilbage med enkle vendepinde for at forme dem. Du bruger derefter en aflukning med 3 p til at forbinde maskerne i det foreløbige opslag med den sidste p. Til sidst væver du enden ind langs kantmaskerne og strammer den for at lukke det midterste hul på begge sider. Se tegning.

Størrelse

18 cm i diameter.

Garn

Purl Soho Serif (100 % Pima-bomuld; 150 m/100 g); 2 ngl; farver:
A: 1 ngl; garnforbrug ca. 41 m.
B: 1 ngl; garnforbrug ca. 36 m.
Eksemplerne her er strikket i farverne Summer Melon + Soft Aloe, Heirloom White + Turquoise Tint, Alabaster Cream + Yellow Haystack, Yellow Ochre + Heirloom White og Gray Birch + Lemongrass Green.

Strikkepinde

Jumperpinde eller rundpinde 3½ mm, 60 cm.
Ekstra rundpind eller strømpepinde 3½ mm.

Tilbehør

Hæklenål.
Garnrest.

Strikkefasthed

20 m/40 p = 10 x 10 cm i retstrikning.

Teknikker

Aflukning med 3 pinde: Kaldes også sammenstrikning. Se fx her.
Foreløbigt opslag: Også kaldet usynligt eller midlertidigt opslag. Et opslag med en garnrest i en anden farve, der kan trækkes ud igen, så man kan strikke den anden vej. Bruges, når noget skal være ens i begge ender, eller man ønsker at tilføje fx en ribkant. Videoer: Pernille Cordes eller Knitty (engelsk).
Vendepinde (fold og vend): Bruges i vendepinde (forkortede pinde) til at formgive arbejdet. En vendemaske ”foldes” som regel, dvs. den tages løst af som vrang, arbejdet vendes, mens garnet føres bag masken, og masken sættes tilbage på højre pind med garnet rundt om. Denne procedure kaldes ”fold og vend”. Video: Venderække (PaaPinden).
Transport af garnet: Når du skifter farve, kan du transportere det gamle garn op langs kanten foran det nye garn.

Sådan gør du

  • Slå 35 m op med foreløbigt opslag på en garnrest.
  • P 1 (rets): (A) Ret.
  • P 2 (vrangs): Strik ret til de sidste 10 m, fold og vend.
  • P 3: Gent p 2.
  • P 4: Strik ret til de sidste 7 m, fold og vend.
  • P 5: Gent p 4.
  • P 6: Strik ret til de sidste 4 m, fold og vend.
  • P 7: Gent p 6.
  • P 8: Ret.
  • Bryd ikke A; start B og transporter A op langs siden.
  • P 9–16: Gent p 1-8 med B.
  • Gent p 1–16 yderligere 8 gange.
  • Bryd B.
  • Fjern garnresten fra det foreløbige opslag og sæt maskerne på ekstrap.
  • Fold arb på midten, så rets vender mod hinanden, og pindene er parallelle, med ekstrap forrest og arbejdsp bagest. Med arbejdsgarnet lukker du af med aflukning med 3 pinde. Strik den sidste foldede m sm med dens omslag, når du kommer til den.
  • Bryd A med en ende på 30 cm til at lukke midten med.

Færdiggørelse

  • Hæft alle ender undt den lange.
  • Vend rets udad.
  • Tråd stoppenålen med den lange ende og træk den gennem alle de yderste retbuler langs kanten hele vejen rundt. Stram tråden for at lukke midterhullet og stik nålen gennem midten og luk på samme måde på den anden side.
  • Hæft den sidste ende og blok grydelappen i de rette mål.

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Sunburst Pot Holder. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Om designeren

© 2023 Purl Soho. Original titel Sunburst Pot Holder. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!