Netted 1

Sjal med netmønster

Nemt trekantsjal strikket i garn med lange farveskift. Der er paneler med skiftevis glatstrikning og let hulmønster. Striberne kommer fra garnet. Her i akryl/uld på pinde 5 mm.

Pinde 5 mm
Konstruktion Strikkefastheden er ikke afgørende. Det viste eksempel har 18 m/6 p = 10 x 10 cm.
Garn tykkelse Worsted/Aran
Teknikker Hulmønster, Struktur
Størrelser One size.

Beskrivelse

Symmetrisk, trekantet sjal med retkanter og paneler med skiftevis hulmønster og glatstrikning. Striberne fremkommer ved, garnet har lange farveskift.

Størrelse

One size.

Mål

Bredde: 183 cm.
Højde: 122 cm.  

Garn

Caron Cakes (80 % akryl, 20 % uld; 350 m/200 g); farve: Bumbleberry; garnforbrug ca. 685 m; 2 ngl.

Strikkepinde

Rundpind 5 mm.

Strikkefasthed

Strikkefastheden er ikke afgørende. Det viste eksempel har 18 m/6 p = 10 x 10 cm.

Forkortelser

1 ud højre: Stik pinden bagfra ind under lænken ml maskerne. Strik denne m ret = 1 m taget ud.
1 ud venstre: Stik pinden forfra ind under lænken ml maskerne. Strik denne m dr ret = 1 m taget ud.

Retstrikket startfirkant

Slå 3 m op.

  • P 1-6: Ret.
  • Strik 3 m op langs kanten og 3 m langs opslagskanten = 9 m.

Glatstrikket sektion

  • P 1: 3 r, 1 ud højre, 1 r, 1 ud højre, sæt markør, 1 r, sæt markør, 1 ud venstre, 1 r, 1 ud venstre, 3 r.
  • P 2: 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 r.
  • P 3: 3 r, 1 ud højre, strik ret til markør, 1 ud højre, flyt markør, 1 r, flyt markør, 1 ud venstre, strik ret til de sidste 3 m, 1 ud venstre, 3 r.
  • P 4: 4 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 r.
  • Gent p 3-4, til farven skifter (Caron), eller til det glatstrikkede måler 5 cm fra opslaget.

Mønsterstrikket sektion

  • P 1 (rets): *3 r, slå om, 1 r, (slå om, 2 r sm)*. Gent fra * til * til markør, slå om, 1 r, *slå om, 2 r dr sm*. Gent fra * til * til de sidste 4 m, slå om, 1 r, slå om, 3 r.
  • P 2 (vrangs): 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 r.
  • Gent p 1-2 til farven skifter, eller hulmønstret måler 5 cm fra det glatstrikkede.

Sjalets krop

  • Skift mellem glatstrikning og hulmønster, til sjalet er 1 sektion kortere end ønsket længde. Slut med 12 p i retstrikning. Luk løst af og blok sjalet i de ønskede mål.

Glatstrikning kan nemt erstattes med retstrikning, hvis du foretrækker det.

Om designeren

© 2018 Jesika Lynn. Original titel Netted. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Jesika.

 Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!