Sampler 2024 December

Sampler 2024 December

Tolvte firkant til månedstæppet for 2024, denne gang med hulmønster. Firkanterne kan sys sammen til et tæppe eller bruges som klude, halsvarmere, pudebetræk osv. Her i akryl på pinde 4 mm.

Pinde 4 mm
Konstruktion 19½ m = 10 cm i retstrikning
Garn tykkelse DK
Teknikker Basisteknikker, Diagram
Størrelser One size.

Beskrivelse

I løbet af 2024 har vi udgivet en ny firkant til dette tæppe hver måned, både i diagram og i tekst, og denne er den sidste. Det er et såkaldt sampler-tæppe, dvs. et tæppe med firkanter i forskellige mønstre, der sys sammen til sidst. Firkanterne kan også bruges til klude, hatte, halsvarmere, pudebetræk osv.

Det bliver en blanding af teksturmønstre, hulmønstre og snoninger. Nogle er lette, andre lidt sværere. Det er en god mulighed for at lære nye mønstre på et lille projekt.
Alle firkanter måler ca. 28 x 28 cm.

Dette er firkant 12 til tæppet. Den er med et hulmønster.

Størrelse

One size.

Mål

Bredde: 28 cm.
Højde: 28 cm.

Garn

Her strikket i Distrifil Azurite (100 % akryl; 140 m/50 g); 1 ngl.
Det viste eksempel er i DK-garn, men det kan nemt tilpasses andre garntykkelser ved at strikke nogle færre/flere masker/pinde til den ønskede bredde og højde. Du kan også bruge andre garntyper i samme løbelængde, fx bomuld, uld eller alpaca.

Strikkepinde

Jumperpinde 4 mm.

Strikkefasthed

19½ m = 10 cm i retstrikning, blokket.

Forkortelser

DI: Dobbeltindtagning i midten: 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over.

Sådan gør du

  • Slå 56 m op på pinde 4 mm eller saml dem op fra toppen af September-firkanten.
  • Glem ikke de 6 pinde retstrikning før og efter mønstret. De er ikke med i diagrammet.
  • Gentag mønstret over 16 pinde så mange gange, det er nødvendigt for at få et kvadrat.

Diagram

Tekstinstruktioner

  • Slå 56 m op på pinde 4 mm eller saml dem op fra toppen af september-firkanten.
  • Glem ikke de 6 pinde retstrikning før og efter mønstret. De er ikke med i diagrammet.
  • Gentag mønstret over 16 pinde så mange gange, det er nødvendigt for at få et kvadrat.
  • P 1 (rets): 4 r, *2 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 3 r*, 2 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 5 r.
  • P 2 og alle lige p (vrangs): 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 r.
  • P 3: 4 r, *1 r, 2 r sm, 1 r, slå om, 1 r, slå om, 1 r, 2 r dr sm, 2 r*, 1 r, 2 r sm, 1 r, slå om, 1 r, slå om, 1 r, 2 r dr sm, 4 r.
  • P 5: 4 r, *2 r sm, 2 r, slå om, 1 r, slå om, 2 r, 2 r dr sm, 1 r*, 2 r sm, 2 r, slå om, 1 r, slå om, 2 r, 2 r dr sm, 3 r.
  • P 7: 3 r, 2 r sm, *3 r, slå om, 1 r, slå om, 3 r, DI*, 3 r, slå om, 1 r, slå om, 3 r, 2 r dr sm, 2 r.
  • P 9: 4 r, *slå om, 2 r dr sm, 5 r, 2 r sm, slå om, 1 r*, slå om, 2 r dr sm, 5 r, 2 r sm, slå om, 3 r.
  • P 11: 4 r, *slå om, 1 r, 2 r dr sm, 3 r, 2 r sm, 1 r, slå om, 1 r*, slå om, 1 r, 2 r dr sm, 3 r, 2 r sm, 1 r, slå om, 3 r.
  • P 13: 4 r, *slå om, 2 r, 2 r dr sm, 1 r, 2 r sm, 2 r, slå om, 1 r*, slå om, 2 r, 2 r dr sm, 1 r, 2 r sm, 2 r, slå om, 3 r.
  • P 15: 4 r, *slå om, 3 r, DI, 3 r, slå om, 1 r*, slå om, 3 r, DI, 3 r, slå om, 3 r.

Samling af firkanterne

Der er flere metoder at vælge imellem, fx denne.
Der er mange andre videoer med sammensyning på You tube.

Færdiggørelse

  • Slut med 6 p i ret. Luk af for alle m.
  • Blok firkanten i de rette mål.
  • Hæft alle løse ender eller sy firkanten sm med resten af tæppet.

Om designeren

© 2024 Cécile Mouton. Original titel 2024 Sampler Blanket. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Cécile

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!