Roxaboxen 3

Roxaboxen

Smart, anderledes top i 9 størrelser op til 5XL. Den er strikket som et stort rektangel med et hul til hovedet, og der er ingen sammensyning. Her strikket i 100 % hamp på pinde 4 mm.

Pinde 4 mm
Konstruktion 20 m/26 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.
Garn tykkelse DK
Teknikker Basisteknikker
Størrelser XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL, 4XL, 5XL).

Beskrivelse

Denne top er opkaldt efter en billedbog for børn af Alice McLerran og Barbara Cooney. Den handler om en fantasiverden og om at lære at se på ting på nye måder. Det minder mig meget om strikning, hvor et nøgle garn bliver til noget helt andet.

Du strikker et rektangel og tilføjer nogle bånd, så det bliver til en top, der strikkes i et stykke fra side til side med et halshul i midten. Der er kanter af hestetømme, som strikkes samtidig. Båndene laves til sidst.

Den nederste kant af toppen er designet til at være i livet. Hvis du ønsker en kortere eller længere top, kan du trække 10 m fra eller lægge 10 masker til for hver 5 cm i opslagskanten. Det viste eksempel er i str M.

Størrelser

XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL, 4XL, 5XL).
Vist i størrelse M med en livvidde på 74 cm.

Mål

Bredde: 45½ (51, 61, 71, 81½, 91½, 99, 104, 112) cm.
Længde fra skulder: 42 (43, 44, 44½, 45, 46, 46, 47, 47) cm.
Vælg en bredde, der er 10-20 cm mindre end din livvidde.

A: Længde: 45½ (51, 61, 71, 81½, 91½, 99, 104, 112) cm.
B: Fuld bredde: 84 (86½, 87½, 89, 90, 91½, 91½, 94, 94) cm.
C: Halshul: 33 (34½, 36, 36, 37½, 37½, 39, 39, 39) cm.

D: Længde, skulder til nederste kant: 42 (43, 44, 44½, 45, 46, 46, 47, 47) cm.

Garn

Lanaknits Allhemp6 (100 % hamp; 151 m/100 g); farve: Brick; 3 (3, 4, 4, 5, 6, 6, 6, 7) ngl.

Strikkepinde

Rundpind 4 mm, 80-120 cm. Bemærk, at toppen strikkes frem og tilbage, men en rundpind er nødvendig pga. det store maskeantal.
Strømpepinde 4 mm eller en kort rundpind til magic loop (valgfri).
Vælg den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Stoppenål.
Bånd uden stræk, 203 cm (hvis du ikke bruger hestetømme).

Strikkefasthed

20 m/26 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.

Teknik

Hestetømme: Se her.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af masken = 1 m taget ud.

Krop

  • Med rundpinden slår du 166 (170, 174, 176, 178, 180, 180, 186, 186) m op. Strik ikke rundt.
  • Retp: Strik ret til de sidste 3 m, tag 3 løst af med garnet foran.
  • Gent den sidste p yderligere 5 gange.

Glatstrikning

  • P 1 (rets): Strik ret til de sidste 3 m, 3 løst med garnet foran.
  • P 2 (vrangs): 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 løst af med garnet foran.
  • Gent de sidste 2 p yderligere 5 (7, 12, 19, 24, 31, 35, 38, 43) gange = 12  (16, 26, 40, 50, 64, 72, 78, 88) p glatstrikning i alt.
  • Arb måler nu ca. 6½ (8, 12½, 17½, 22, 27, 30, 32½, 36½) cm fra opslagskanten.

Forstykke

  • P 1 (rets): Strik 78 (80, 82, 83, 84, 85, 85, 88, 88) r (eller til 5 m før midten), 2 r sm, 3 løst af med garnet foran, vend = 1 m taget ind.
  • P 2 (vrangs): 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 løst af med garnet foran.

Bemærk: Du strikker kun den første halvdel af maskerne nu til forstykket. Sæt evt. de resterende 83 (85, 87, 88, 89, 90, 90, 93, 93) m på en garnrest eller holder, eller lad dem blive på rundpinden.

Indtagningsp til hals

  • P 3 (rets): Strik ret til de sidste 5 m, 2 r sm, 3 løst af med garnet foran = 1 m taget ind.
  • P 4 (vrangs): 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 løst af med garnet foran.
  • Gent p 3-4 yderligere 17 (18, 19, 19, 20, 20, 20, 21, 21) gange = 64 (65, 66, 67, 67, 68, 68, 70, 70) m tilbage til forstykket.

Fortsæt

  • Næste p (rets): Strik ret til de sidste 3 m, 3 løst af med garnet foran.
  • Næste p (vrangs): 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 løst af med garnet foran.
  • Gent de sidste 2 p yderligere 3 gange = 8 p i alt.

Udtagningsp til hals

  • Næste p (rets): Strik ret til de sidste 4 m, 1 ud, 3 løst af med garnet foran = 1 m taget ud.
  • Næste p (vrangs): 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 løst af med garnet foran.
  • Gent de sidste 2 p yderligere 18 (19, 20, 20, 21, 21, 21, 22, 22) gange = 83 (85, 87, 88, 89, 90, 90, 93, 93) m til forstykket.
  • Bryd garnet.

Ryg

  • Med vrangs vendt mod dig sætter du garnet til nederste kant bagpå og strikker en vrangp over de 83 (85, 87, 88, 89, 90, 90, 93, 93) m på holder.

Indtagningsp til hals

  • P 1 (vrangs): 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 løst af med garnet foran.
  • P 2 (rets): 3 r, 2 r dr sm, strik ret til de sidste 5 m, 3 løst af med garnet foran = 1 m taget ind.
  • Gent de sidste 2 p yderligere 18 (19, 20, 20, 21, 21, 21, 22, 22) gange = 64 (65, 66, 67, 67, 68, 68, 70, 70) rygm.

Fortsæt

  • Næste p (vrangs): 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 løst af med garnet foran.
  • Næste p (rets): Strik ret til de sidste 3 m, 3 løst af med garnet foran.
  • Gent de sidste 2 p yderligere 3 gange = 8 p i alt.

Udtagningsp til hals

  • Næste p (vrangs): 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 løst af med garnet foran.
  • Næste p (rets): Strik ret til de sidste 4 m, 1 ud, 3 løst af med garnet foran = 1 m taget ud.
  • Gent de sidste 2 p yderligere 18 (19, 20, 20, 21, 21, 21, 22, 22) gange = 83 (85, 87, 88, 89, 90, 90, 93, 93) m til ryggen.

Samling af forstykke og ryg

  • Næste p (vrangs): 3 r, strik vr til kanten af rygm, sæt forstykkem tilbage til venstre side af pinden med vrangs vendt mod dig, strik vr hen over forstykkem til de sidste 3 m, 3 løst af med garnet foran.

Glatstrikning

  • P 1 (rets): Strik ret til de sidste3 m, 3 løst af med garnet foran.
  • P 2 (vrangs): 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 løst af med garnet foran.
  • Gent de sidste 2 p yderligere 5 (7, 12, 19, 24, 31, 35, 38, 43) gange = 12 (16, 26, 40, 50, 64, 72, 78, 88) p glatstrikning
    i alt.

Retstrikket kant

  • Strik ret til de sidste 3 m, 3 løst af med garnet foran.
  • Gent denne p yderligere 5 gange = 6 p i alt.
  • Arb måler nu ca. 6½ (8, 12½, 17½, 22, 27, 30, 32½, 36½) cm fra halskanten.
  • Luk løst af som ret.

Bemærk: Brug evt. en pind 1-2 str tykkere til aflukningspinden, så den bliver løs.

Hestetømme

  • Brug en af strømpepindene. Med rets vendt mod dig sætter du garnet til og strikker 3 m op i kanten af hestetømmekanten på rektanglet. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden, så du kan strikke dem.
  • Strik *3 r, lad maskerne glide ned i den anden ende, vend ikke*.
  • Gent fra * til *, til hestetømmen måler ca. 51 cm.
  • Bryd garnet, træk enden gennem de sidste 3 m og stram den.
  • Hvis du bruger andre bånd, syr du dem fast i de 4 hjørner.
  • Vask toppen og lad den tørre fladt. Det anbefalede garn kan vaskes i maskine, og det bliver blødere for hver vask.
  • Hæft alle løse ender.

Anvendelse

  • Stik hovedet gennem halshullet med de smalle sider af rektanglet foran og bagpå.
  • Før de 2 forreste bånd om på ryggen og bind dem.
  • Tag derefter de 2 bageste bånd og træk dem frem, så de kan bindes over forstykket.

Om designeren

© 2024 Renee Kulling. Original titel Roxaboxen. Udgivet i Knitty First Fall 2024. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket projekt på videresælges. Kontakt Renee Renee Kulling.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!