Quattro 1

Quattro-sokker

Flotte sokker med farveblokke. De findes i 7 størrelser og er uden hælflapper. De strikkes frem og tilbage, hælen med vendepinde. Her i 100 % uld på pinde 2½ mm.

Pinde 2,5 mm
Strikkefasthed 30 m/40 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.
Garn tykkelse Fingering
Teknikker Intarsia
Størrelser XXS (XS, S, M, L, XL, 2XL).

Beskrivelse

Disse sokker er ideelle for strikkere, der ikke bryder sig om hælflapper og/eller at strikke rundt. De strikkes frem og tilbage i intarsia og lukkes med maskesting i tåen og madrassting langs siden. Hælen strikkes med vendepinde.Opskriften kan let tilpasses til kun 1 eller 2 farver.

Størrelser

XXS (XS, S, M, L, XL, 2XL).

Mål

Fodomkreds: 13½ (16½, 18, 20½, 23, 25½, 28) cm. Vælg en størrelse, der er ca. 2 cm mindre end din fods omkreds.
Benlængde: 11½ (14, 18, 18, 18, 20½, 20½) cm. Kan tilpasses.
Fodlængde: Kan tilpasses.

Garn

Ovis Yarns Poppy Super Sock (100 % uld; 385 m/100g);
(C1) Canary; 1 (1, 1, 1, 2, 2, 2) ngl.
(C2) Coral; 1 (1, 1, 1, 2, 2, 2) ngl.
(C3) Skye; 1 (1, 1, 1, 2, 2, 2) ngl.
(C4) Oz; 1 (1, 1, 1, 2, 2, 2) ngl.
Ca. 135 (160, 233, 277, 317, 393, 553) m i alt, jævnt fordelt ml de 4 farver.

Strikkepinde

Strømpepinde 2½ mm.
Brug altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

2 maskemarkører.
Stoppenål.
Maskeholder.

Strikkefasthed

30 m/40 p = 10 x 10 cm i glatstrikning. 

Teknikker

Intarsia: Kaldes også gobelinstrik. Strikketeknik til at skabe flerfarvede mønstre. Den afviger fra mønsterstrik (fair isle) ved, at det er afgrænsede områder med mønstre, der ikke trækker tråde på bagsiden. Se mere her.
Slå det angivne antal m op i den første farve plus 1 ekstra m. Lav et slipstik eller sno næste farve rundt om pinden og træk den ekstra m i forrige farve over omslaget. Det sikrer en jævn opslagskant uden huller. Strik til næste farve.
Farveovergange: En m før farveskift sætter du en garnrest på 10 cm i den nye farve ovenpå den farve, du bruger nu. Strik 1 m i den nuværende farve for at fange den nye garnende. Hæft løse ender.

Maskesting: Se fx her.

Farverækkefølge

Forkortelser

1 ud højre: Udtagning, der hælder mod højre: Saml tråden ml maskerne op bagfra og strik denne m ret = 1 m taget ud.
1 ud venstre: Udtagning, der hælder mod venstre: Saml tråden ml maskerne op forfra og strik denne m dr ret = 1 m taget ud.

Manchet

  • Slå 11 (13, 14, 16, 18, 20, 22) m op i C1, slå 10 (12, 13, 15, 17, 19, 21) m op i C2, slå 10 (12, 13, 15, 17, 19, 21) m op i C3 og slå 11 (13, 14, 16, 18, 20, 22) m op i C4.
  • P 1: Strik maskerne i deres farver således: 1 vr *1 vr, 1 r* til sidste m, 1 vr.
  • Gent denne p, til arb måler 1 (1, 2½, 2½, 2½, 4, 4) cm. Slut med, at rets vender mod dig.

Ben

Bryd alt garn med en 10 cm ende.

  • P 1 (rets): Med C3 strikker du 11 (13, 14, 16, 18, 20, 22) r, med C4 strikker du 10 (12, 13, 15, 17, 19, 21) r, med C1 strikker du 10 (12, 13, 15, 17, 19, 21) r, og med C2 strikker du 11 (13, 14, 16, 18, 20, 22) r.
  • Forts i glatstrikning i de valgte farver, til arb måler 9½ (12, 14½, 13½, 13½, 14½, 14½) cm fra opslagskanten eller ønsket længde. Slut med en p på vrangs.

Udtagninger til kile

  • Bevar farveskemaet hele vejen.
  • Bemærk, at den første udtagning er 1 m før enden af C3-sektionen, og den anden udtagning er efter første m i den anden farvesektion.
  • P 1 (rets): C3: Strik 10 (12, 13, 15, 17, 19, 21) r, sæt markør, 1 ud højre med C3, 2 r, 1 ud venstre med C4, sæt markør, strik ret pinden ud = 44 (52, 56, 64, 72, 80, 88) m.
  • P 2: Vrang.
  • P 3: Strik ret til markør, flyt markør, 1 ud højre med C3, strik ret til 1 m før næste markør, 1 ud venstre med C4, flyt markør, strik ret pinden ud = 2 m taget ud.
  • P 4: Vrang.
  • Gent de sidste 2 p yderligere 0 (0, 0, 2, 2, 2, 2) gange. Slut med en p på vrangs = 46 (54, 58, 70, 78, 86, 94) m.
  • Bryd alle farver med en ende på 10 cm.

Hæl

Hælen strikkes over de 24 (28, 30, 38, 42, 46, 50) m efter den første løse m. Sæt resten af maskerne på en holder, mens du laver hælen.

  • P 1 (rets): C1: 1 løst af, strik 12 (14, 15, 19, 21, 23, 25) r; C2: strik 11 (13, 14, 18, 20, 22, 24) r, fold og vend.
  • P 2 (vrangs): Overhold farvemønster, strik 22 (26, 28, 36, 40, 44, 48) vr, fold og vend.
  • P 3: Strik ret til 1 m før den sidst foldede m, fold og vend.
  • P 4: 1 løst af, strik vr til 1 m før den sidst foldede m, fold og vend.
  • Gent de sidste 2 p, til der er 8 (10, 10, 12, 14, 16, 16) ufoldede m tilbage i midten af hælen. Slut med en p på vrangs = 16 (18, 20, 26, 28, 30, 34) p strikket = 8 (9, 10, 13, 14, 15, 17) foldede m i hver side.
  • Bryd alle farver med en ende på 10 cm.
  • Næste p (rets): C4: Strik 4 (5, 5, 6, 7, 8, 8) r. C3: Strik ret til den foldede m, strik denne sm med dens omslag, fold og vend. Denne sidste m er nu foldet 2 gange.
  • Næste p (vrangs): Strik vr til den foldede m, strik denne sm med dens omslag, fold og vend. Denne sidste m er nu foldet 2 gange.
  • Næste p (rets): Strik ret til den foldede m, strik denne sm med de 2 omslag, fold og vend.
  • Næste p (vrangs): Strik vr til den foldede m, strik denne sm med de 2 omslag, fold og vend.
  • Gent de sidste 2 p yderligere 6 (7, 8, 11, 12, 13, 15) gange, til du har strikket hele vejen tilbage, og kantm i hælen er med dobbelt omslag. Slut med en p på vrangs.
  • Næste p (rets): Strik ret til den foldede m, strik denne sm m de 2 omslag.
  • Næste p (vrangs): Strik vr til den foldede m, strik denne sm m de 2 omslag, 1 vr.
  • Sæt vristmaskerne fra holderen tilbage på pinden.
  • Bryd alle farver med en ende på 10 cm.

Indtagninger

  • P 1 (rets): C2: Strik 13 (15, 16, 20, 22, 24, 26) r. C1: Strik 12 (14, 15, 19, 21, 23, 25) r. C4: Strik 10 (12, 13, 15, 17, 19, 21) r. C3: Strik 11 (13, 14, 16, 18, 20, 22) r.
  • P 2 (vrangs): Vrang. Overhold farvemønstret.
  • P 3 (rets): Strik 10 (12, 13, 15, 17, 19, 21) r, sæt markør, 2 r dr sm, strik 2 (2, 2, 6, 6, 6, 6) r, 2 r sm, sæt markør, strik ret pinden ud = 44 (52, 56, 68, 76, 84, 92) m.
  • P 4 (vrangs): Vrang.
  • P 5: Strik ret til markør, flyt markør, 2 r dr sm, strik ret til markør, 2 r sm, strik ret pinden ud = 2 m taget ind.
  • P 6: Vrang.
  • Gent de sidste 2 p yderligere 0 (0, 0, 2, 2, 2, 2) gange, til der er 42 (50, 54, 62, 70, 78, 86) m tilbage.

Fod

Fjern markørerne og forts i glatstrikning i samme farvemønster, til foden måler 4 (4, 4½, 5, 5½, 6½, 7) cm cm mindre end ønsket fodlængde. Slut med en p på vrangs. Bryd alle farver med ender på 10 cm.

  • P 1 (rets): C4: Strik 11 (13, 14, 16, 18, 20, 22) r. C3: Strik (12, 13, 15, 17, 19, 21) r. C2:  Strik 10 (12, 13, 15, 17, 19, 21) r. C1: Strik 11 (13, 14, 16, 18, 20, 22) r.
  • P 2 (vrangs): Vrang.
  • P 3: 2 r, 2 r dr sm, 14 (18, 20, 24, 28, 32, 36) r, 2 r sm, 1 r, sæt markør; 1 r, 2 r dr sm, ret til de sidste 4 m, 2 r sm, 2 r = 4 m taget ind.
  • P 4: Vrang.
  • P 5: 2 r, 2 r dr sm, ret til 3 m før markør, 2 r sm, 1 r, flyt markør, 1 r, 2 r dr sm, ret til der er 4 m tilbage, 2 r sm, 2 r = 4 m taget ind.
  • P 6: Vrang.
  • Gent p 5-6 yderligere 4 (5, 6, 7, 8, 10, 11) gange, til der er 18 (22, 22, 26, 30, 30, 34) m tilbage.
  • Lad de første 9 (11, 11, 13, 15, 15, 17) m glide over på en anden p således, at tåmaskerne er over for hinanden, når rets vender mod dig. Med toppen af foden udad starter du ved det inderste hjørne af tåen og lukker det med maskesting. Sørg for, at farverne passer. Lad der være en lang ende på 65 cm til sammensyning.

Færdiggørelse

  • Start i hjørnet af tåen og sy den sm med madrassting.
  • Vask sokkerne, men stræk dem ikke.
  • Hæft løse ender, når de er tørre.

Om designeren

© 2026 Soft Sloth Knits. Original titel Quattro Socks. Udgivet i Knitty Spring + Summer 2026. Fotos: Ben Kerrigan. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Soft Sloth Knits.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.