Olof 1

Olof

Hue i mønsterstrik (fair isle) med en kant i tofarvet patent. Der er et stort diagram over mønstret, som også kan bruges til vanter, tørklæder osv. Her i uld med alpaca og viskose på pinde 3 og 3½ mm.

Pinde 3 mm, 3,5 mm
Konstruktion 22 m/30 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning. 25 m/28 omg = 10 x 10 cm i mønsterstrik.
Garn tykkelse DK
Teknikker Diagram, Flerfarvet mønsterstrik / Jacquard, Patent/brioche
Størrelser S (M, L).

Beskrivelse

Olof er strikket i DK-garn i mønsterstrik (fair isle).
Huen strikkes rundt nedefra i 2 farver. Du starter med 2 p i rib i en kontrastfarve fulgt af et stykke i tofarvet rib. Selve huen har 5 forskellige fair isle-motiver, som også kan bruges i tørklæder og vanter.

Størrelser

S (M, L).
Vist i str M.
Hvis du vil ændre huens størrelse, skal du fratrække eller tilføje 12 m til maskeantallet (= 5 cm).

Mål

Omkreds: 49 (53½, 58½) cm.
Højde: 23 (24, 25½) cm.
Vælg en str, der er 2-3 cm mindre i omkreds end hovedet.

Garn

Rowan Felted Tweed (50 % merinould, 25 % alpaca, 25 % viskose; 175 m/50 g); farver:
(G) Night Sky; ca. 73 m (str M).
(K1) Alabaster; ca. 73 m (str M).
(K2) Rage; ca. 9 m.

Strikkepinde

Rundpind 3 mm, 40 cm
Rundpind 3½ mm, 40 cm.
Strømpepinde 3½ mm eller lang rundpind til magic loop.
Brug altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Maskemarkører, heraf 1 afvigende.
Stoppenål.

Strikkefasthed

22 m/30 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning.
25 m/28 omg = 10 x 10 cm i mønsterstrik på de tykke pinde.

Forkortelser

G: Grundfarve.
K
: Kontrastfarve.

Mønstre

Mønsterstrik (fair isle): Se fx her.
Tofarvet rib: Se fx her https://louiseklindt.dk/tofarvet-rib/.

Diagram

Sådan gør du

Med de tynde pinde og K2 slår du 120 (132, 144) m op. Sæt en afvigende markør til at angive omgangsstart og strik rundt herfra.

Kontrastkant

  • Omg 1-2: (1 r, 1 vr) omg ud.
  • Bryd K2.

Skift til den tykke rundpind og start K1.

  • Næste omg: Ret.

Start G.

Tofarvet rib

  • Med K: 2 vr, med G: 2 r omg ud.
  • Strik 12 (16, 20) omg.

Puld

  • Næste omg: Med G: Ret.
  • Næste omg: Strik diagram omg ud.
  • Strik videre, til du er færdig med diagrammet. Skift til strømpepinde, når det er nødvendigt.
  • Sidste indtagninger, omg 1: 2 r sm omg ud = 10 (11, 12) m.
  • Sidste indtagninger, omg 2: 2 r sm til de sidste 0 (1, 1) m, ret omg ud = 5 (6, 6) m.

Færdiggørelse

  • Bryd garnet med en ende på 15 cm.
  • Tråd stoppenålen med enden og træk den gn de resterende m og derefter gn hullet ind på indersiden.
  • Stram garnet og hæft det.
  • Hæft alle løse ender.
  • Læg huen i blød i mindst 20 min.
  • Tryk vandet ud af den ved at rulle den i et håndklæde.
  • Lad den tørre fladt.

Om designeren

 © 2021 Anna Peterseil. Original titel Olof. Udgivet i Knitty Winter 2020. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Anna.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!