Plain Trousers 1

Nemme babybukser

Meget hurtige, nemme og velsiddende bukser til babyer. Der er størrelser fra lille nyfødt til 1½ år, og de strikkes på ret tykke pinde. Her strikket i akryl, men alt garn kan bruges. En blanding af uld og bomuld ville være fint. Der kan evt. sættes elastik i ribborten i livet. Pinde 5½ og 6 mm.

Pinde 5,5 mm, 6 mm
Konstruktion 14 m/20 p = 10 x 10 cm
Garn tykkelse Bulky
Teknikker Basisteknikker
Størrelser Lille nyfødt (nyfødt, 3 mdr, 6 mdr, 9 mdr, 12 mdr, 18 mdr).

Størrelser

Lille nyfødt (nyfødt, 3 mdr, 6 mdr, 9 mdr, 12 mdr, 18 mdr).

Mål

Brystmål: 31 (36, 41, 46, 51, 56, 61) cm.
Længde: 29 (31, 34, 39, 42, 44, 47) cm.
Fra talje til skridt: 14 (15, 16, 19, 20, 20, 21) cm.
Indvendig bensøm: 15 (16, 18, 20, 22, 24, 26) cm.

Garn

King Cole Big Value Chunky (100 % akryl; 153 m/100 g); farve Bluegrass; 1 (2, 2, 2, 2, 3, 3) ngl.
Hvis du ikke ønsker at strikke i akryl til baby, kan garnet erstattes af både uld og bomuld (eller en blanding). Gå efter løbelængde, pindestørrelse og strikkefasthed.

Strikkepinde

Jumperpinde 5½ mm.
Jumperpinde 6 mm.

Strikkefasthed

14 m/20 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på pinde 6 mm.

  • Slå 17 (18, 20, 21, 22, 24, 25) m op på pinde 5½ mm.
  • Strik 5 p ret.
  • Udtagningsp: Strik vr og tag 8 (11, 12, 15, 17, 19, 21) m ud jævnt fordelt = 25 (29, 32, 36, 39, 43, 46) m.
  • Skift til pinde 6 mm og strik glatstrikning, til arb måler 26 (28, 31, 36, 39, 41, 44) cm fra starten. Slut med en retp.
  • Indtagningsp: Strik vr og tag 3 (3, 3, 4, 4, 4, 4) m ind jævnt fordelt = 22 (26, 29, 32, 35, 39, 42) m.
  • Skift til pinde 5½ mm og strik 3 cm rib 2 r, 2 vr.
  • Arb måler nu 29 (31, 34, 39, 42, 44, 47) cm.

Luk af i rib.
Strik endnu et ben magen til.

Færdiggørelse

Sy 15 (16, 18, 20, 22, 24, 26) cm af bensømmene.  Sy de midterste sømme foran og bagpå. Hæft alle ender.

Om

© 2014 Esther Kate Designs. Original titel Plain Trousers. Kun til personlig brug. Opskriften må ikke videresælges, men du er velkommen til at sælge dine færdigstrikkede produkter. Kontakt Esther.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!