A Line Skirt 1

Nederdel i A-facon

Meget nem nederdel i A-facon. En bred rib får den til at sidde godt i taljen. Mønstret er irsk perlestrik, som er let at gå til. Her i polyester med akryl, men du kunne vælge fx tynd uld. Pinde 4½ og 5½ mm.

Pinde 4,5 mm, 5,5 mm
Konstruktion 18 m/24 p = 10 x 10 cm i irsk perlestrik.
Garn tykkelse Worsted/Aran
Teknikker Diagram, Struktur
Størrelser Strik din egen størrelse.

Beskrivelse

Enkel nederdel i A-facon, der er let at strikke ovenfra. Den starter med 5 cm rib. Resten strikkes i irsk perlestrik.
Der er udregninger til at strikke i din egen størrelse.

Størrelse

Strik din egen størrelse.

Mål

Livvidde: 61-66 cm.
Længde
over knæet: 45 cm.

Garn

Det garn, jeg har brugt, er Faux Mo fra Moda Vera, aran weight (78 % polyester, 22 % akryl; 164 m/30 g); det er et letvægts-mohairgarn; farve: Silver. Jeg strikkede med 2 tråde holdt sammen på pinde 5½ mm.
(O.a.: Garnforbrug er ikke opgivet i antal ngl, men som 777 m).

Strikkepinde

Rundpind 5½ mm.
Rundpind 4½ mm.

Tilbehør

8 maskemarkører.
Målebånd.
Stoppenål.
Saks.

Strikkefasthed

18 m/24 p = 10 x 10 cm i irsk perlestrik. Du kan lave din egen strikkefasthed med udregningerne herunder.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.
1 ud under: Stik pinden ind i masken under næste m, strik derefter masken normalt = 1 m taget ud.

Irsk perlestrik

  • Start med et lige antal m.
  • Strik 2 p 1 r, 1 vr.
  • Strik 2 p 1 vr, 1 r.
  • Gent de 4 p.
    Se fx her.

Sådan gør du

Nederdelen strikkes ovenfra på rundpind og er derfor helt sømløs.
Start med rib 1 dr r, 1 vr og strik derefter irsk perlestrik.

Tag ud med 1 r og 1 vr i samme m således:

  • Start første udtagning ved den m, der skulle strikkes ret.
  • Strik 1 r, og med pinden i samme m trækker du garnet frem og strikker 1 vr.
  • Gent udtagningen i næste m (som skulle være vr).
  • Med denne udtagning har du fået et nyt sæt 1 r, 1 vr.

Udregning

For at finde ud af, hvor mange m du skal slå op, foretager du denne udregning.
Du skal bruge din strikkefasthed og dit taljemål. Eksemplet viser resultatet for min strikkefasthed, som er 18 m/10 cm, og mit taljemål, som er 66 cm.

Strikkefasthed: 18 m x 10 cm.
Taljemål: 66 cm.

Baseret på udregningen skal jeg slå 118 m op. Jeg øger til 120 m, da ribben efterhånden vil trække sig lidt sammen. I denne opskrift bruges 120 m.

Rib

  • Slå et lige antal m op, der er deleligt med 8, på pinde 4½ mm, her 120 m.
  • Sæt en markør i starten af pinden.
  • Strik 5 cm rib *1 dr r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.

Nederdel

  • Skift til pinde 5½ mm.
  • P 1: Strik irsk perlestrik og tag 16 m ud jævnt fordelt i 8 par = 136 m.
  • Sæt en markør ved dine indtagninger, så du ikke skal regne hver gang.
  • Strik endnu 20 p i irsk perlestrik.
  • Tag ud på samme måde på hver 22. p (ca. hver 10. cm).
  • Forts til den længde, du ønsker, og luk af for alle m.
  • Jeg lavede 5 udtagninger til og med p 88 (200 m), fortsatte i mønster yderligere 2 p og lukkede af på p 91.
  • Fuld længde 45 cm (lige over knæet), inkl. rib.

Færdiggørelse

Hæft alle løse ender.

Om designeren

© 2022 szeNooi. Original titel A-Line Skirt. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt szeNooi.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!