birdhouse1

Nattelys

Et skønt, tæt og lunt sjal fyldt med smukke strukturmønstre, der giver et lækkert og fyldigt udtryk. Sjalet strikkes ud i ét nedefra, hvor du starter ved den nederste spids og tager ud i siderne på alle pinde. Denne konstruktion skaber et flot, fladt sjal med en fantastisk pasform over skuldrene.

Selvom mønsteret ser raffineret ud, er sjalet overhovedet ikke svært at strikke. Det afsluttes smukt med en elegant hestetømmekant (I-cord), som giver en stabil og ren afslutning. Den viste model er strikket på pinde 4,5 mm i en luksuriøs kvalitet af silke og kameluld, der kombinerer blød varme med et glansfuldt fald.

Pinde 4,5 mm
Konstruktion 20 m/28 p = 10 x 10 cm
Garn tykkelse DK
Teknikker Diagram, Struktur
Størrelser One size. Bredde (vingefang): 183 cm. Højde midtpå: 77 cm.

Beskrivelse

Sjal, der strikkes fra den nederste spids. Der er udtagninger i siderne på alle pinde. Resultatet er et fladt sjal, der lukkes af med en hestetømmekant.

Størrelse

One size.

Mål

Bredde (vingefang): 183 cm.
Højde midtpå: 77 cm.

Garn

Anzula Oasis (70 % silke, 30 % kamel; 343 m/100 g); farve: Chiva; 2 ngl.
I det viste eksempel er der brugt godt 1½ ngl.

Strikkepinde

Rundpind 4½ mm, 80-100 cm.
Brug altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Stoppenål.

Strikkefasthed

20 m/28 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.
20 m/31 p = 10 x 10 cm i mønster. 

Teknikker

I-cord bindoff: Aflukning med hestetømme. Se fx her.
Venstredrejning: Spring første m over, strik anden m drejet i bageste løkke, strik i den m, du sprang over, lad begge m falde af venstre pind.
Højredrejning: 2 r sm, lad maskerne sidde på p, stik højre pindespids ind i første m og strik den igen. Lad begge m glide af venstre p.

Diagram A

 

Diagram B

Kantdiagram

Sådan gør du

  • Du slår op til sjalet ved den nederste spids og starter med en retstrikket firkant, hvor du tager ud på alle p, så du får et fladt, men meget bredt sjal.
  • Startfirkant: Slå 3 m op. Strik 6 p i glatstrikning, start med en p på rets.
  • Næste p (rets): 3 r, vend arb 90 grader og strik 3 m op langs den lange kant; vend igen 90 grader og saml 3 m op i opslagskanten = 9 m.
  • Startp 1 (vrangs): 2 vr, slå om, 1 vr, 3 r, 1 vr, slå om, 2 vr = 11 m.
  • Startp 2 (rets): 2 r, slå om, 1 vr, strik vr til de sidste 3 m, 1 r, slå om, 2 r = 13 m.
  • Startp 3 (vrangs): 2 vr, slå om, 1 vr, strik ret til de sidste 3 m, 1 vr, slå om, 2 vr = 15 m.

Sektion 1 – Diagram A

  • P 1 (rets): Strik første p af Diagram A = 2 m taget ud.
  • P 2 (vrangs): Strik næste p i Diagram A = 2 m taget ud.
  • Forts, til du er færdig med hele Diagram A = 35 m.

Sektion 2 – Diagram B

  • P 1 (rets): Strik p 1 af Diagram B. Strik maskerne inden for de røde grænser en gang = 2 m taget ud. Sæt evt. markører til opdeling af gentagelser og/eller motiverne over 10 m.
  • P 2 (vrangs): Strik næste p af Diagram B = 2 m taget ud.
  • Forts, til du er færdig med alle 20 p i Diagram B.
  • Herfra gentager du Diagram B. Hver gang du starter ved p 1, tilføjer du 2 gentagelser af arealet inden for de røde grænser, en på hver side.
  • Strik videre. Strik Diagram B i alt 14 gange (til du har 29 gentagelser af de røde grænser i bredden), eller ønsket længde. Strik derefter p 8 af Diagram B endnu en gang. Jeg havde 611 m, men hvor du end stopper, skal du have 8 vrangmasker ml omslag og den første/sidste m i motivet i begge kanter.

Øverste kant

  • P 1 (rets): Strik 1 p af Kantdiagram. Strik maskerne i det indrammede område 59 gange (eller som krævet, hvis du har justeret længden) = 2 m tilføjet til hver gentagelse over 10 m + 2 m taget ud til kant.
  • P 2 (vrangs): Strik næste p i Kantdiagram = 2 m taget ud.
  • Strik videre, til du er færdig med alle all 36 p i Kantdiagram.
  • Næste p (rets): 2 r, slå om, strik ret til de sidste 2 m, fjern alle markører undervejs, slå om, 2 r = 2 m taget ud.
  • Næste p (vrangs): 2 vr, slå om, strik vr til de sidste 2 m, slå om, 2 vr = 2 m taget ud.
  • Luk af med hestetømmemetoden. Sørg for, at kanten ikke begrænser sjalets bredde.

Færdiggørelse

  • Læg sjalet i lunkent vand, til det er helt gennemblødt.
  • Rul det i et håndklæde for at fjerne det meste af vandet, stræk det og sæt det fast med nåle på et fast underlag.
  • Sørg for, at den øverste kant er så lige som muligt.
  • Når det er tørt, kan du hæfte alle løse ender.

Om designeren

Amy Sadler er Knittys redaktør, og dette er et af hendes sjældne designs.

© 2026 Amy Sadler. Original titel Birdhouse in your Soul. Udgivet i Knitty First Fall 2026. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Amy.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!