Shells and Tide 1

Muslingeskaller

Stort sjal, der er let at variere i bredde og længde. Det er ikke svært at strikke ud fra diagrammerne. Det har et klassisk hulmønster, der ligner muslingeskaller. Her strikket i 100 % uld på pinde 5½.

Pinde 5,5 mm
Konstruktion 18 m/22 p = 10 x 10 cm
Garn tykkelse Worsted/Aran
Teknikker Diagram, Hulmønster
Størrelser Længde: 198 cm. Bredde: 56 cm (blokket).

Beskrivelse

Stort, rektangulært sjal med et mønster af muslingeskaller på langs. Det afsluttes i begge ender med et stykke drejet rib.

Færdige mål

Længde: 198 cm.
Bredde: 56 cm (blokket).

Garn

Yoth Yarns Father (100 % uld; 201 m/100 g); farve: Blue Raspberry.
Garnforbrug: Ca. 1207 m = 6 ngl.

Strikkepinde

Rundpind 5½ mm, 60 cm lang.

Tilbehør

Stoppenål.
Maskemarkører (valgfri).

Strikkefasthed

17½ m/26 p = 10 x 10 cm (Diagram A), blokket.
18 m/22 p = 10 x 10 cm (Diagram B), blokket.

Strikkefastheden er ikke afgørende.

Sådan gør du

Slå 95 m op.

Del 1

Strik Diagram A i alt 9 gange (18 p).

  • Næste p: 1 løst af med garnet foran, ret pinden ud.
  • Næste p: 1 løst af med garnet foran, 1 r, vr til de sidste 2 m, 2 r.

Del 2

Strik Diagram B i alt 20 gange. Det er let at tælle antallet af gentagelser ved at tælle muslingeskallerne.

Del 3

  • Næste p: 1 løst af med garnet foran, ret pinden ud.
  • Næste p: 1 løst af med garnet foran, 1 r, vr til de sidste 2 m, 2 r.

Strik Diagram A i alt 9 gange (18 p).

  • Næste p: 1 løst af med garnet foran, ret pinden ud.
  • Næste p: Luk af som ret.

Færdiggørelse

Bryd garnet med en ende på 15 cm.
Hæft alle ender.
Blok sjalet i de rette mål. Jeg anbefaler at bruge wirer til at blokke med. (O.a.: Se fx  her.)

Om designeren

© 2016 Veronika Jobe. Original titel Shells and Tide. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Veronika.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!