Murphy’s Law 1

Murphys lov

Dette sjal strikkes udelukkende efter diagram. Der er 15 diagrammer, så det er vigtigt at holde styr på dem. Selve mønstret er ellers ikke svært. Her i tyndt garn (laceweight) på pinde 2½ eller 3 mm.

Pinde 2,5 mm
Konstruktion 32-34 m = 10 cm.
Garn tykkelse Lace
Teknikker Diagram, Hulmønster
Størrelser Højde midtpå: 107 cm. Længde: 213 cm.

Beskrivelse

Dette sjal er trekantet. Det strikkes ovenfra med udtagninger på alle retpinde i siderne og på begge sider af den midterste maske. De to halvdele er identiske.

Størrelse

Højde midtpå: 107 cm.
Længde: 213 cm.

Garn

Laceweight-garn (tyndt). Jeg brugte håndspundet garn, men alt kan bruges. Garnforbrug ca. 1280 m.

Strikkepinde

Jumperpinde eller rundpind 2½ mm. Jeg strikker meget løst, så du skal måske gå lidt op i størrelse.

Strikkefasthed

32-34 m = 10 cm.

Forkortelser

1 ud: Strik ret (1 ud r) eller vrang (1 ud vr) i forreste og bageste løkke af samme maske = 1 m taget ud.
3 til 2: Strik 3 r sm og strik de samme masker 3 r dr sm = 3 m bliver til 2 = 1 m taget ind.

Diagrammer

Tegnforklaring

Sådan gør du

Start med en lille firkant i perlestrik.

  • Slå 5 m op.
  • P 1-6: 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r.
  • P 7: 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r, vend arb 90 grader og saml 3 m op langs siden af den lille firkant, du har lavet, vend igen 90 grader og saml 5 m op langs opslagskningskanten.

Du kan også vælge at starte med et foreløbigt opslag på 5 m.

Sjal

Alle lige p (vrangp) strikkes 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r, vr til de sidste 5 m, 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r.

  • P 1-71: 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r, Diagram 1, 1 r, Diagram 1, 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r.
  • P 73-141: 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r, Diagram 2a, Diagram 2b, 1 r, Diagram 2a, Diagram 2b, 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r.
  • P 143-205: 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r, Diagram 3a, Diagram 3b, Diagram 3c, 1 r, Diagram 3a, Diagram 3b, Diagram 3c, 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r.
  • P 207-245: 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r, Diagram 4a. Diagram 4b, Diagram 4c, Diagram 4d, 1 r, Diagram 4a. Diagram 4b, Diagram 4c, Diagram 4d, 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r.
  • P 247-325: 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r, Diagram 5a. Diagram 5b, Diagram 5c, 1 r, Diagram 5a. Diagram 5b, Diagram 5c, 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r.

Færdiggørelse

  • Luk løst af og blok sjalet i de rette mål.

Om designeren

© 2019 Denise E.M. Bartels. Original titel Murphy’s Law Shawl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket sjal må videresælges. Kontakt Denise.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!