Reversible Neck 1

Lun halsvarmer

Hurtig og nem halsvarmer i rib. Den kan foldes ned i forskellige højder. Ser forskellig ud på ret- og vrangsiden, men kan bruges på begge sider. Her i uld og alpaca på pinde 4 mm.

Pinde 4 mm
Konstruktion Ikke angivet
Garn tykkelse Worsted/Aran
Teknikker Basisteknikker
Størrelser One size

Beskrivelse

Denne halsvarmer er blød og meget anvendelig. Den strikkes i rib 2 + 1 (2 r, 1 vr), som giver et dobbelt mønster, så du kan have begge sider udad eller folde den. Det er let at justere målene, så den kan bruges til både børn og voksne.

Størrelse

One size.

Mål

Omkreds: 60 cm.
Længde: 22 cm.
Strikkefasthed: 20 m/26 p = 10 x 10 cm på pinde 4 mm i 2 + 1 rib efter blokning.

Strikkepinde

Rundpind 4 mm, 50 eller 60 cm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Målebånd.
Maskemarkører.
Stoppenål.

Garn

150 g Drops Nepal (65 % uld, 35 % alpaca; 75 m/50 g); farve 0501; 2 ngl.

Sådan gør du

  • Slå 132 m op på rundpind 4 mm.
    Bemærk: Hvis du ønsker at slå et andet antal m op, skal du sørge for, at maskeantallet er deleligt med 3.
  • Strik rundt herfra. Sæt en markør for omgangsstart.
  • Start ribmønster.
  • Omg 1: *2 r, 1 vr*. Gent fra * til * til markøren.

Gent omg 1, til arb måler 22 cm eller ønsket længde.

  • Luk af for alle m.

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender med stoppenålen og blok dit arb.

Om designeren

© 2025 mywoollencloset. Original titel Reversible Neck. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt mywoollen closet. 

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!