Heel Stitch Towel 3

Lille håndklæde i hælmønster

Nemt og anvendeligt gæstehåndklæde strikket i et mønster, der normalt bruges til hæle på sokker. Begyndere kan være med. Stroppen er en hestetømme. Her strikket i hør på pinde 3 eller 3½ mm.

Pinde 3 mm, 3,5 mm
Konstruktion 32 m/48 p = 10 x 10 cm i mønster.
Garn tykkelse Sport
Teknikker Basisteknikker
Størrelser Bredde: 38 cm. Længde: 64 cm.

Beskrivelse

Hvis du er vant til at strikke sokker, genkender du måske dette mønster fra strikning af hæle. “Hælmønster” er forbløffende enkelt, og det tilføjer slidstyrke og tykkelse. Det føles som en ”pude”, der suger bedre.

Størrelse

Bredde: 38 cm.
Længde: 64 cm.

Garn

Purl Soho Field Linen (100 % hør; 270 m/100 g); garnforbrug ca. 405 m; farve:  Natural Flax; 2 ngl.

Strikkepinde

Jumperpinde 3-3½ mm.
2 strømpepinde 3 mm til hestetømme.

Tilbehør

Stoppenål.

Strikkefasthed

32 m/48 p = 10 x 10 cm i mønster.

Teknik

Hestetømme: Laves altid på 2 strømpepinde. Her er en god beskrivelse fra PaaPinden af, hvordan man gør. Det er vigtigt at stramme den første og sidste maske, så der ikke kommer lange løkker i kanten.
Løse masker: Alle m tages løst af som vrang.
Maskeantal: Mønstret strikkes over et ulige antal m.

Sådan gør du

  • Slå 121 m op.
  • P 1 (vrangs): 1 løst af med garnet foran, strik vr til sidste m, 1 løst af med garnet foran.
  • P 2 (rets): 1 r, *1 løst af med garnet bagved, 1 r*.  Gent fra * til * pinden ud.
  • Gent p 1-2, til arb måler 64 cm fra opslagskanten. Slut med p 1.
  • Aflukning (rets): 1 r, *1 løst af med garnet bagved, træk den første m over, 1 r, træk den første m over*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 r, lad de sidste 3 m sidde på højre pind.

Hestetømme

  • Med de sidste 3 m strikker du 7½ cm hestetømme. Strik sidste p således:
  • Sidste p: 1 r, 2 r sm, træk den første m over den anden m og lad den falde af højre p. Bryd garnet med en ende på 20 cm, som du trækker gennem de resterende m.

Færdiggørelse

  • Tråd stoppenålen med enden. Lav en løkke af hestetømmen og hæft enden i håndklædet i bunden af hestetømmen, derefter gennem hestetømmen og tilbage i håndklædet.
  • Hæft alle løse ender.
  • Blok håndklædet, hvis du ønsker det.

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Heel Stitch Hand Towel. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Om designeren

© 2023 Purl Soho. Original titel Heel Stitch Hand Towel . Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!