Buttoned Neck Hugger 1

Knappet halsvarmer

Halsvarmer med knapper i et enkelt ribmønster. Den er tætsiddende og luner godt. Meget let at lave. Strik evt. flere i forskellige farver, der kan passe til dit overtøj. Her i 100 % uld på pinde 4½ mm.

Pinde 4,5 mm
Konstruktion 24 m/28 p = 10 x 10 cm i mønster.
Garn tykkelse Worsted/Aran
Størrelser Omkreds: 60 cm. Højde: 15 cm.

Beskrivelse

Tætsiddende halsvarmer i et enkelt ribmønster. Lukkes med 3 knapper. Størrelsen kan justeres på både den ene og den anden led.

Størrelser

One size.

Mål

Omkreds: 60 cm.
Højde: 15 cm.

Garn

Worsted weight-garn, her i Cascade 220 (100 % uld; 200 m/100 g); 146 m; 1 ngl.

Strikkepinde

Jumperpinde 4½ mm.

Tilbehør

3 knapper.

Strikkefasthed

24 m/28 p = 10 x 10 cm i mønster.

(Deleligt med 6 m + 3)

  • P 1: 3 r, *3 vr, 3 r*. Gent fra * til * pinden ud.
  • P 2: 1 vr, *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
  • Gent p 1-2.

Sådan gør du

  • Slå 33 m op.
  • Strik 11 p i mønster. Slut med p 1.
  • Knaphulspind: 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r, *slå om 2 gange, 2 r sm, (1 vr, 1 r) x 5*. Gent fra * til * endnu en gang og slut med at slå om 2 gange, 2 r sm, 1 vr, 1 r, 1 vr.
  • Næste p: Forts i mønster. Når du kommer til omslagene, gør du således: Strik det første omslag vr og lad det andet omslag falde.
  • Forts i mønster, til halsvarmeren måler 60 cm fra opslaget eller ønsket længde. Luk af.

  • Sy knapperne på over for knaphullerne.

Om designeren

© 2010 Shelley Carr. Original titel Buttoned Neck Hugger. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Shelley.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!