Jubilæumssweater
Smuk islandsk sweater, der findes i et hav af størrelser og farvekombinationer. Hvis man er god til mønsterstrikning, er det bare at kaste sig ud i den. Ellers er den måske god at øve sig på. Designet af Istex for Lopi-garn til deres 20-års jubilæum.
Beskrivelse
Jubilæumssweater fra Istex for Lori Garn i anledning af Istex’ 20-års jubilæum. Denne skønne sweater har de besluttet at lægge ud gratis.
Læg mærke til, at den findes i et hav af størrelser og 5 forskellige farvekombinationer. Vær derfor omhyggelig med at læse opskriften grundigt.
Bemærk de fire udførlige diagrammer nederst på siden.
Størrelser
| Størrelser | (8-10) (10-12) | S | M | L | XL | |||
| Overvidde: | (80) | (89) | 89 | 98 | 107 | 115 | cm | |
| Mænd: | ||||||||
| Længde nedefra til armhule: | 41 | 43 | 45 | 47 | cm | |||
| Ærmelængde til armhule: | 50 | 51 | 52 | 53 | cm | |||
| Kvinder: | ||||||||
| Længde nedefra til armhule: | 38 | 40 | 42 | 44 | cm | |||
| Ærmelængde til armhule: | 46 | 47 | 48 | 49 | cm | |||
| Børn: | ||||||||
| Længde nedefra til armhule: | (34) | (38) | cm | |||||
| Ærmelængde til armhule: | (38) | (42) | cm | |||||
Garn
Lett Lopi (100 % uld, 100 m/50 g); antal ngl a 50 g:
| Brun voksensweater | Nr. | Farve | Antal ngl.
S |
Antal ngl.
M |
Antal ngl.
L |
Antal ngl.
XL |
| A | 1420 | murky | 7 | 7 | 8 | 9 |
| B | 51 | white | 2 | 2 | 3 | 3 |
| C | 52 | blacksheep | 1 | 2 | 2 | 2 |
| Blå voksensweater | ||||||
| A | 9418 | stoneblue | 7 | 7 | 8 | 9 |
| B | 5 | blackheather | 2 | 2 | 3 | 3 |
| C | 51 | white | 1 | 2 | 2 | 2 |
| Grå børnesweater | ||||||
| A | 56 | lightgrey | (6 | 7) | ||
| B | 5 | blackheather | (1 | 2) | ||
| C | 51 | white | (2 | 2) | ||
| Grøn børnesweater | ||||||
| A | 9421 | celerygreen | (5 | 6) | ||
| B | 52 | blacksheep | (2 | 2) | ||
| C | 9426 | golden | (1 | 1) | ||
| D | 9427 | rust | (1 | 1) | ||
| E | 1420 | murky | (1 | 1) | ||
| F | 9418 | stoneblue | (1 | 1) | ||
| Sort voksensweater | ||||||
| A | 52 | blacksheep | 7 | 7 | 8 | 9 |
| B | 86 | lightbeige | 2 | 2 | 3 | 3 |
| C | 9418 | stoneblue | 1 | 1 | 1 | 1 |
| D | 9421 | celerygreen | 1 | 1 | 1 | 1 |
| E | 9426 | golden | 1 | 1 | 1 | 1 |
| F | 9427 | rust | 1 | 1 | 1 | 1 |
| G | 9431 | brick | 1 | 1 | 1 | 1 |
| H | 9417 | darkwine | 1 | 1 | 1 | 1 |
| I | 1405 | bottlegreen | 1 | 1 | 1 | 1 |
Strikkepinde
- 4½ mm rundpinde 40 og 60-80 cm.
- 3½ mm rundpinde 40 og 60-80 cm.
- 3½ mm og 4½ mm strømpepinde.
Strikkefasthed
18 m/24 p = 10 x 10 cm i glatstrikning med 4½ mm pinde.
Bemærk
Krop og ærmer strikkes på rundpind fra den nederste kant til armhuler, derefter strikkes de sammen på rundpind til bærestykket. Omg beg på venstre side af kroppen. På bærestykket beg omg på venstre side af ryggen, hvor krop og ærme mødes. Børnestr er i parentes.
Sådan gør du
Se diagrammer sidst i opskriften.
Slå (144, 160), 160, 176, 192, 208 m op på rundpind 3½ i farve A til børnestr, farve B til voksenstr. Strik 4 cm rundt i rib *1 r, 1 vr*.
Skift til rundpind 4½ og strik i mønster fra diagram 1 (A, B eller C) i glatstrikning. Når mønstret er færdigt, fortsætter du med den farve, du startede med, til arbejdet måler: Børn (34, 38) cm; Kvinder 38, 40, 42, 44 cm; Mænd 41, 43, 45, 47 cm fra den nederste kant. Læg det til side og strik ærmer.
Ærmer
Slå (36, 38) 40, 42, 44, 46 m op med strømpep 3½ i farve A til børnestr, farve B til voksenstr. Strik 4 cm rundt i rib *1 r, 1 vr* og tag (0, 2), 0, 2, 0, 2 m ud på den sidste omg = (36, 40), 40, 44, 44, 48 m. Skift til strømpep 4½ og strik i mønster fra diagram 1 (A, B eller C) i glatstrikning (maskegentagelsen er ikke fuldstændig i alle str i mønster A). Når mønstret er færdigt, fortsætter du med den farve, du startede med.
Tag så 1 m ud efter første m og næstsidste m. Derefter:
Børn: Tag 1 m ud i begge ender på hver (10., 12.) omg, i alt (7) gange = (50, 54) m.
Kvinder: Tag 1 m ud i begge ender på hver 9., 9., 8., 8. omg, i alt 10, 10, 12, 12 gange = 60, 64, 68, 72 m.
Mænd: Tag 1 m ud i begge ender på hver 7., 7., 6., 6. omg, i alt 14, 14, 16, 16 gange = 68, 72, 76, 80 m.
Strik til ærmet måler:
Børn: (38, 42) cm.
Kvinder: 46, 47, 48, 49 cm.
Mænd: 50, 51, 52, 53 cm fra nederste kant.
Sæt (9, 11), 10, 12, 14, 16 m på maskeholder.
Derefter har du:
Børn: (41, 43) m.
Kvinder: 50, 52, 54, 56 m.
Mænd: 58, 60, 62, 64 m.
Lav endnu et ærme magen til.
Bærestykke
Sæt krop og ærmer sammen således: Med farve A og rundp 4½ sættes de sidste (4, 5), 5, 6, 7, 8 m og de første (5, 6), 5, 6, 7, 8 m af kroppen på maskeholder til armhulen.
Strik det første ærme. Strik (63, 69), 70, 76, 82, 88 r til forstykket, sæt de næste (9, 11), 10, 12, 14, 16 m på maskeholder til armhule.
Strik det andet ærme. Strik (63, 69), 70, 76, 82, 88 r til ryggen.
Du har nu:
Børn: (208, 224) m.
Kvinder: 240, 256, 272, 288 m.
Mænd: 256, 272, 288, 304 m.
Strik mønster og indtagninger fra diagram 2 (A, B, C eller D) som vist på tegningen. Skift til kortere rundp, når det er nødvendigt.
Når diagrammet er færdigstrikket har du:
Børn: (78, 84) m.
Kvinder: 90, 96, 102, 108 m.
Mænd: 96, 102, 108, 114 m.
Hals
Skift til pind 3½, og med farve A til børn, B til voksne strik 1 omg r og tag ind jævnt fordelt over omg:
Børn: (10, 12) m = (68, 72) m.
Kvinder: 28, 22, 26, 30 m = 72, 74, 76, 78 m.
Mænd: 22, 26, 30, 34 m = 74, 76, 78, 80 m.
Strik 8 cm rib *1 r, 1 v*. Luk løst af.
Færdiggørelse
Sy maskerne i armhulerne sm m maskesting og hæft alle løse ender.
Fold halskanten ind på midten og sy den fast på indersiden med løse sting.
Skyl sweateren op i lunkent vand og lad den tørre fladt. Træk den i de rette mål.
Diagrammer
Klik på diagrammerne nedenfor for at se dem i større udgave.
Farveskala brun/blå
Farveskala grå
Farveskala grøn
Farveskala sort
Om designeren
© 2011 Védís Jónsdóttir for Istex og Lopi. Udgivet i Istex Lopi Nr. 32 i anledning af Istex’ 20-års jubilæum. Original titel Afmæli (jubilæum). Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Istex.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.




