JC Hat 2

Jacques Cousteau-hue

Flot og anvendelig hue, der kan bruges både af mænd og kvinder. Huen er meget velsiddende. Dens indtagninger danner et smukt mønster. Den er let at gå til og tager ikke lang tid at strikke. Her er den i bomuld, men den kan selvfølgelig også strikkes i uld.

Pinde 3,5 mm
Konstruktion Ikke angivet
Garn tykkelse DK
Teknikker Basisteknikker
Størrelser Kvinde (mand).

Størrelser

Kvinde (mand).

Garn

Novita Tennessee (finsk garn, 100 % merceriseret bomuld med strikkefasthed
22 m/10 cm og løbelængde 100 g); 94 g = 214 m.

Strikkepinde

Rundpind 3½ mm og strømpepinde 3½ mm til indtagningerne i toppen.

Sådan gør du

Slå 120 (140) m op og strik rundt i ribstrikning (3 r, 2 vr). Start med en retp.
Strik, til arb måler ca. 20 cm. Tag nu ind på hver pind således:

Indtagninger

  • Omg 1: *Strik 26 (31) m i rib, tag 1 m ind, sæt markør, 2 vr*.

Bemærk: Indtagninger foretages ved at strikke 2 r og trække den første af maskerne over den anden.

  • Gent fra * til * yderligere 3 gange.
  • Næste omg: *Strik til 2 m før markøren, tag 1 m ind, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Strik den sidste indtagningsomg, til der er 12 m tilbage.
  • Bryd garnet og træk det gennem de sidste masker, træk garnet til og hæft enden.

Om designeren

© 2006 Lalla Pohjanpalo. Original titel Jacques Cousteau Hat. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Lalla.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!