Lace Sampler 1

Hulmønstertæppe

Dejligt babytæppe dækket af forskellige hulmønsterborter. Strikkes fra midten og ud, og størrelsen kan ændres. Der er en kant i kontrastfarve. Her i akryl, men andet kan bruges. Pinde 3½ mm.

Pinde 3,5 mm
Konstruktion 22 m/24 p = 10 x 10 cm i alle hulmønstrene..
Garn tykkelse Sport
Teknikker Diagram, Hulmønster
Størrelser Baby

Beskrivelse

Dette lille tæppe strikkes fra midten og ud. Start med strømpepinde og skift til rundpind, når der er for mange masker til strømpepindene.
Det er ment som et babytæppe, men kan sagtens gøres større. Der kan også bruges tykkere pinde og tykkere garn for at få det større.

Mål

Højde: 86 cm.
Bredde: 86 cm.

Garn

Universal Yarn Little Bird (100 % akryl; 315 m/100 g); farver:
G: Snow Fort; 2 ngl.
K: Wee Violet; 1 ngl.
Hvis du ikke ønsker at strikke tæppet i akryl, kan du vælge alpaca eller blød bomuld/uld i stedet.

Strikkepinde

Strømpepinde 3½ mm.
Rundpinde 3½ mm, 40, 60 og 80 cm eller længere.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Maskemarkører.
Stoppenål.

Strikkefasthed

22 m/24 p = 10 x 10 cm i alle hulmønstrene..

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

  • Slå 8 m op på strømpepinde med G.
  • Fordel maskerne jævnt på 4 pinde og strik rundt herfra.
  • Startomg: *2 r, sæt markør. Gent fra * til * omg ud.
  • Udtagningsomg: *1 ud, 1 r*. Gent fra * til * omg ud = 12 m.
  • Næste omg: Ret.

Sektion 1

  • Omg 1: *Strik omg 1 af diagram til Sektion 1 til markør*. Gent fra * til * omg ud = 8 m taget ud = 20 m.
  • Omg 2: *Strik omg 2 af diagram til Sektion 1 til markør*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 3-68: Strik videre i dette mønster = 284 m = 71 m i hver fjerdedel ml markørerne.

Sektion 2

  • Omg 69: *Strik omg 69 af diagram til Sektion 2 til markør*. Gent fra * til * omg ud = 8 m taget ud.
  • Omg 70-98: Forts i mønster = 404 m = 101 m i hver fjerdedel ml markørerne.
  • Bryd G og skift til K.

  • Omg 99: *Strik omg 99 af diagram til Sektion 3 til markør*. Gent fra * til * omg ud = 8 m taget ud.
  • Omg 100-120: Forts i mønster = 492 m = 123 m i hver fjerdedel ml markørerne.
  • Aflukningsomg: *2 r dr sm, sæt denne m tilbage på venstre p*. Gent fra * til * omg ud. Luk den sidste m.

Færdiggørelse

Hæft alle løse ender og blok tæppet.

Om designeren

© 2014 Amy Gunderson og Universal Yarn. Original titel Lace Sampler Baby Blanket. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Universal Yarn.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!